Svanemorderen er løs

Pressekommentar

Det forlyder, at der går en svanemorder frit omkring i området ved de københavnske søer. Det formodes, at det er en gal mand, der tilsyneladende slår til en gang om ugen. Mønsteret tyder på, at det er et menneske, der står bag drabet på de ellers sunde og for årstiden fede fugle.

Således blev Danmarks befolkning orienteret i nat og morgenradioaviserne den 4.marts 2011. Den spændende historie blev naturligvis flittigt omtalt på fremtrædende spalteplads i minimum Berlingske Tidende, Politiken og gratisaviserne Metro, 24 Timer og Urban. Nyheden optrådte nødvendigvis også på pressens hjemmesider.

Foretager vi et hurtigt ‘træk’ til Sydamerika, ville vi få døgn forinden kunne opleve, at en colombianer sparker til en ugle – med dødelig udgang. For uglen forstås! Billederne suppleret med nøgtern omtale af hændelsen står alene. De taler for sig selv. Det er unødvendigt at kommentere på begivenheden. Forargelsen og den efterfølgende fordømmelse er vakt.

Nøjagtig på samme tidspunkt og på samme kontinent kører en bilist i en brasiliansk millionby med høj hastighed direkte ind i en cykeldemonstration. 40 mennesker kvæstes. Bilisten forsvarede sig med, at han følte sig truet på livet af cyklisterne. Det vides ikke, hvorvidt der var nogen, der omkom.

De to sidste hændelser plantes side om side. Man sporer næsten, at sympatien for uglen er større end cyklisterne.
– De er vel mennesker og kunne have valgt ikke at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?
Man kan hævde, at vores frie presse har lagt op til en spændende debat på arbejdspladsen.

Historien med svanemordene adskiller sig deri, at den i pressen er betydeligt mere tyngende og fremhævet; men i dette tilfælde træder nødvendighedens lov sig igennem: Det er sket i Danmark! Såfremt vi i frokoststuen skulle gå i stå i den første diskussion, er den næste åbnet:
– Hvor mange svaners liv i Danmark går der på 40 kvæstede cyklister i Brasilien?

I de samme dage træder en indvandrer fra Kosova op i en bus i Frankfurts lufthavn. Bussen er fyldt med amerikanske soldater, som er på vej til Afghanistan. Han ombringer livet på mindst to soldater, inden sikkerhedsvagterne dræber ham. Medierne følger kort op på historien med spørgsmålet om, hvorvidt det var en terrorhandling. Muligheden for at det kunne skyldes andet blev lukket ned, idet historien blev dysset ned kort efter.

Hændelsen kunne selvfølgelig aflede den ubehagelige situation, at krigsmodstanden i de hærgede områder Irak, Afghanistan og for den sags skyld eks-Jugoslavien kan brede sig til de krigsførende parters hjemlande – uden den mindste berøring til den 10 år gamle propaganda om terror.

Samtidig raser revolterne i Nordafrika – fra Marokko ved Atlanterhavet i vest til Egypten ved Gaza i øst – og på den saudiarabiske halvø. De har et sådant omfang og dybde, at det ikke kan overhøres, hvorfor virkeligheden må bearbejdes.

Det har ganske vist sine vanskeligheder i betragtning af, at det danske kongehus med regering og folketingets opbakning uddeler elefantorden til kongen af Bahrain:
– Han er da en meget hyggelig fætter med respekt for sit folk, mener dronning Margrethe.
Få timer efter slagter ‘den hyggelige fætter’ titusinder af ‘sit’ folk.

Den historie affødte en del tømmermænd for vores hjemlige establishment.

Så var det da godt, at topforhandlerne på det offentlige område midt i en krisetid kunne indgå overenskomstforlig for en lille million arbejdere, der helt utvetydigt lod regningen for den uhæmmede spekulation overgå til efterbetaling hos sosu’er og lignende.

Døde svaner og ugler behandles måske i medierne mere redeligt og ærligt end arbejdere, krigsmodstandere og modstandskæmpere. Det kunne måske også diskuteres i ‘Tutten’?

Netavisen 7. marts 2011