EU-toppen afviser det græske folks Nej: Arbejderne og folkene må styrke solidariteten

Total kapitulation eller ’Grexit’ er det scenarie, eurogruppen og EU-toppen lægger op til. Merkel vil have den græske regering til at acceptere en spareplan, der er endnu skrappere end den, der blev forkastet ved folkeafstemningen. Pistolen er rettet mod den græske regering. Det hele skal afklares og afsluttes søndag, hvor der  afholdes et  topmøde for alle EU-lande. Solidariteten med det græske folk må styrkes

Af Kommunistisk Politik

Det hasteindkaldte topmøde for eurolandene tirsdag aften endte uden nogen aftale med den græske regering. EU-toppen og eurolandene afviser at lytte til det græske folks klare Nej ved folkeafstemningen den 5. juni. Et stort flertal  har afvist EU’s ’reform’-plan, der betyder yderligere forarmelse og fortsættelse af den sparepolitik, der har bragt den græske økonomi og grækerne ud i en desperat situationer i løbet af fem år.

’Sidste chance’

I stedet har EU-toppen iværksat et kort forløb for ’afsluttende forhandlinger’, som betegnes som ’Grækenlands sidste chance’. Den græske regering skal øjeblikkeligt komme med et konkret forslag, der imødekommer EU-kreditorernes krav, som kan drøftes i løbet af ugen.

På søndag skal efter denne plan afholdes et topmøde for samtlige EU-landes stat- og regeringschefer – altså indbefattet Danmark og de øvrige lande, der ikke er med i euroen –  som tilsyneladende indkaldes for at blåstemple EU-toppens anbefalinger.

På pressemødet efter eurogruppens topmøde erklærede EU’s uformelle topchef, den tyske kansler Angela Merkel, ligeud at Grækenland ville blive mødt med sparekrav og gældsbetingelser, der er endnu hårdere end dem, det græske folk har afvist.

På pressemødet sagde en anden af topcheferne – formanden for Europarådet, den tidligere polske præsident Donald Tusk:

“Den barske realitet  er, at vi kun har fem dage til at nå frem til en endelig aftale. Indtil nu har jeg undgået at tale om en deadline, men i aften må jeg sige det højt og klart: Den sidste frist udløber i weekenden.”

EU-præsidenten (formanden for EU-kommissionen) Jean-Claude Juncker tilføjede, at selvom han ville foretrække at beholde Grækenland i eurozonen, ‘har vi forberedt et scenario med en Grexit (: græsk udtræden af euroen) i detaljer.”

Grækenland skal ydmyges

Grækenland og det græske folk skal med andre ord straffes for deres Nej. Respekt for folkenes afgørelser eller for demokratiske valg eksisterer ikke for EU-toppen. Enten gør man som der bliver sagt, eller også falder straffen!

Man vil ydmyge et lille, mishandlet og forgældet land som Grækenland, med et stolt folk, som kæmpede heroisk under 2. verdenskrig og først smed den fascistiske italienske besættelsesmagt ud, og senere var med til at knuse Hitlertyskland.

Tyskland har stadig en krigsgæld til Grækenland, som det aldrig har betalt. Efter 2. verdenskrig slap Tyskland for ydmygende betingelser og for barske krigsskadeserstatninger – og for at tilbagebetale udplyndingen af de besatte landes centralbanker og guldbeholdninger, som det også var tilfældet med Danmark.

Vesttyskland fik tilmed Marshall-hjælp til at genopbygge økonomien efter krigen.

Grækerne oplevet sig som økonomisk og politisk besat af et EU med en tysk kansler i spidsen, der igen vil diktere alt. De sidste fem års erfaringer har vist, at medicinen har tager livet af patienten. Efter fem år med sparepolitik og EU-reformer er den græske gæld større, økonomien i en elendig forfatning og samfundskrisen dybere på alle felter.

De barske gældsbetingelser er et åg, der er umuligt at bære. Også trojkamedlemmet IMF har måttet indrømme, at det ikke er muligt at komme på fode igen for en kapitalistisk økonomi som den græske uden i det mindste en klækkelig gældsnedskrivning.

Hvem har haft gavn af trojkaens aftaler med Grækenland?

Det siges nu, at Grækenland aldrig skulle have været med i euro’en. Og det er sandt. Det kom med i kraft af forfuskede tal, som EU-systemet bidrog til og accepterede, selvom de og storbankerne, der lånte til Grækenland, kendte realiteterne. Og det samme gælder f.eks. for Italien.

EU-toppen og Tyskland ville have dem med i eurozonen, som lydland i Euroens Forenede Stater. Med aftalerne om sparepolitikken i 2011  undgik man at konfrontere den realitet, at euro’en er et projekt, der er til gavn for de stærkeste og ruinerer de svageste.

Dengang overtog EU med Tyskland i spidsen også de store bankers spekulative udlån og den usikre græske gæld – og tørrede regningen af på skatteyderne. Og dengang forhindrede man en græsk folkeafstemning om aftale og indsatte i stedet en regering, der lystrede. Grækenland er sunket ned til en status som et afhængigt, halvkolonialt land.

Kapitulation, EU-styret ’grexit’ eller ?

 Tsipras og hans regering har pistolen for tindingen: Kapitulation eller en EU-dikteret Grexit. Der ser ikke ud til at være mulighed for et ’kompromis’, der kan fremstilles som en sejr for alle – med en lille gældsnedskriving og reelt en fortsættelse af de sidste fem års umulige tilstand med lån, øget gæld og barskere reformer ’for at undgå en statsbankerot’.

For Grækenland er ingen af de tre muligheder – kapitulation, en fortsættelse og forværring af den nuværende situation eller en EU-dikteret Grexit – positive.

Grækenland bør selv kontrollere sin udtræden af eurozonen og overgang til en selvstændig valuta – man kan lære både af det argentiske og islandske eksempel. Det vil sige tage kontrol over valutaen og lave sin egen, indføre skrappe kapitalrestriktioner og kontrol med bankerne osv., løsrive sig fra EU-institutionerne – og først og fremmest nægte at tilbagebetale en gæld, man ikke kan betale.

Det vil først og fremmest betyde en kraftig devaluering og dermed muligheden for at rette den skæve økonomi op i en slags ny start. Det vil være muligt at afbøde de akutte sociale virkninger af dette mere og mere nødvendige skridt, indbefattet de umiddelbart negative humanitære konsekvenser.

S kæbnetime

Det er en skæbnetime ikke bare for Grækenland, men for hele europrojektet og i realiteten for hele EU. EU-toppen vil af med Tsipras og Grækenland og på den ene eller anden måde, og lade unionstoget køre videre i opskruet tempo mod Euroens Forenede Stater – den fuldt udbyggede økonomiske og politiske union – fra 2025.

Hele den uskønne forestilling omkring den græske gæld har både afsløret EU’s  udemokratiske karakter som et redskab for monopolerne og kapitalistklassen, med Tyskland som topboss. Den har afsløret EU-toppens suveræne foragt for nationerne og folkene, ikke  mindst for de små nationer og folk. Og den har afsløret at hverken det nyliberale EU eller den fejlkonstruerede fælles valuta euro’en ikke bringer fremgang og velstand for folkene, men fører til uhyrlige rigdomme i toppen og større fattigdom og elendighed, arbejdsløshed og minusvækst for en stadig større bund og forringelser for det store flertal.

Uanset hvad der sker med Grækenland og den akutte krise for EU og euroen vil hele den græske krise sætte sig dybe spor – også i forhold til modstanden mod EU og euro og 2025-planerne.

Danmark må respektere det græske folks beslutning

Danskerne vil ikke have svært ved at sætte sig ind i grækernes situation. Vi har to gange stemt Nej til EU – til Maastricht-traktaten (ØMU’en) og senere euroen. Det er aldrig blevet accepoteret af EU – eller af de skiftende danske-regeringer uanset farven

Det græske folks ’Oxi’ er et klart folkeligt og demokratisk  signal om at EU’s politik ikke er acceptabel. I et normalt fungerende demokrati ville politikerne lytte efter folkets tale og indrette sin politik efter denne. Men EU er ikke et normalt fungerende demokrati – men hele det politiske system en overbygning over finanskapitalens diktatur.

Så det græske Nej respekteres ikke. Det skal bare laves om. EU er utilfreds med både den græske regering og det græske folk. Og man forsøger at vælte regeringen – og kan man ikke vælge et andet folk kan man straffe det og måske smide det ud af ’det gode selskab’.

Løkke-regeringen har beklaget sig over det græske folks fravalg af EU’s sparepolitik. Det må kræves af den, at den respekterer det græske folks nej, og tager afstand fra pistolpolitikken og  fra at gennemtvinge sparepolitikken som diktat, fra truslerne om at ’smide Grækenland ud’ og ydmyge grækerne,

Indtil videre har den  blot lydt som et ekko af Berlin.

Arbejderklassens og folkenes solidaritet må manifestere sig

Virkelig solidaritet mellem røvere er umulig. Grækenland er udplyndret, og røvernes solidaritet og hjælp er ny udpresning.

Men det græske folk fører an i en ny modstandskamp mod EU’s og finanskapitalens diktatur. Der har vist sig en kraftig solidaritetsbevægelse til støtte for det græske Nej og kravet om gældseftergivelse.

Lige nu må den synliggøre sig igen imod EU’s pistolpolitik og ydmygende krav, f.eks. ved at organisere solidaritetsdemonstrationer med Grækenland både i Bruxelles og i EU-landene i øvrigt.

Grækenland og det græske folk er ikke de eneste, der vil blive trynet. Unionstoget kører, og det kører væk med al folkelig modstand – indbefattet det danske folks Nej.

Og det er vigtigt at únderstrege, at solidaritet med Grækenland – folkelig solidaritet og arbejdersolidaritet – er ikke kun et anliggende for venstrekræfterne, eller et snævert partispørgsmål. Det er en bred folkelig og demokratisk sag. Et spørgsmål i sidste ende om suverænitet eller overnationalt diktatur.

Også derfor må faglige organisationer, masseorganisationer og folkelige bevægelser også tage stilling – for solidaritet mod diktat, for selvbestemmelse mod diktatur. For grækerne!

Se også

EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025
Netavisen 5. juli 2015

Mod nedskæringernes og krigenes EU! For international solidaritet!
Udtalelse fra det regionale møde af marxistiske-leninistiske partier og organisationer i Europa juni 2015

Grækenland:  På vej mod et brud med EU og euro?
Netavisen 2. juli 2015

Netavisen 8. juli 2015