Ingen mennesker er illegale – og vi er ikke kriminelle

Af Komiteen Flygtninge Under Jorden

Fordi usandheder bliver gentaget i det uendelige, bliver de ikke til sandheder.

Vi er ikke kriminelle

Når lejlighed byder sig, ynder Dansk Folkeparti (DF) at hænge Komiteen Flygtninge Under Jorden ud som kriminel. En sådan lejlighed tiltog Pastor Jesper Langballe, MF for DF, sig i DRs Profilen onsdag d. 27.5.

Anders Gadegaard, der er domprovst ved Domkirken i København og medlem af Komiteen, var gæst i Profilen i anledning af, at domkirken i øjeblikket giver husly til en gruppe irakiske asylansøgere, der gennem en sultestrejke protesterer mod Danmarks umenneskelige behandling af deres sager.

At danske folkekirker åbnes for og bruges af folk i nød, når disse ikke er danske, er Langballe meget imod, hvilket han i Profilen fik mulighed for at udtrykke – og så skulle han selvfølgelig lige benytte chancen til at nævne ’den kriminelle organisation’, domprovsten er ’fremtrædende medlem’ af, Komiteen Flygtninge Under Jorden.

Men Langballe taler mod bedre vidende!

Helt tilbage i 80’erne fik vi gennem hans fætter, pastor Søren Krarup, en anklage for ulovligheder på halsen. Efter en retssag med mange anklagepunkter kom vi ud på den anden side med en bøde for ikke at have indhentet behørig indsamlingstilladelse. Denne tilladelse har vi haft siden, når vi offentligt har samlet penge ind til vores arbejde.

Een gang senere, midt i 90’erne, fik nogen eller nogle af Langballes kolleger pudset politiet på os igen. Vi ved ikke hvem, men politiet gav udtryk for, at de jævnligt fik henvendelser om vores virke. Det havde de ikke hidtil taget alvorligt, men når det kom fra folketingsmedlemmer, var de nødt til det.

Efter et par møder på Station 1, måtte politiet pakke sammen med uforrettet sag: Komiteen Flygtninge Under Jorden driver en landsindsamling helt efter reglerne, med reviderede og offentliggjorte regnskaber.

(Foreninger, der driver denne slags landsomfattende indsamlinger, kan derudover søge om del i tips- og lottomidlerne. Det har Komiteen også gjort i en del år, og årligt modtaget 60-80.000 kr. herfra. Hvert år kan vi næsten mærke, hvor ondt det gør på Langballe og hans partifæller.)

Det er stadig ikke kriminelt i Danmark at hjælpe medmennesker fra andre dele af verden, når de er i nød, og heller ikke kriminelt at samle ind hertil.

Ikke desto mindre skal vi til stadighed udsættes for DF’s mistænkeliggørelse. Det må efterhånden være på høje tid, at Jesper Langballe, Pia Kjærsgaard eller én af de andre rabiate MF’ere kommer med nogle konkrete eksempler på kriminelle handlinger, de mener, vi har begået.

Ingen mennesker er illegale

Dansk Folkeparti er nu avanceret til støtteparti for den siddende danske regering, men i mange år har partiet allerede udstukket retningslinierne for den udvikling, dansk udlændingepolitik har gennemgået.

Det er mange år siden Danmark røg over på den forkerte side af hegnet, der deler de velbjærgede lande i anstændige og det modsatte. Det var den socialdemokratisk-radikale regering, der krævede, at fremmede flyselskabers personale skulle tage stilling til passagerers pas og visas gyldighed. Den samme regering, der indførte nedværdigende straffeforanstaltninger med madpakkeordning og daglig fremmødepligt for asylansøgere der ikke ville eller kunne medvirke til deres egen hjemsendelse til det, de var flygtet fra. Den samme regering, der fratog asylansøgerne retten til at klage til ombudsmanden over deres sagsbehandling. Den samme regering, der ophævede asylansøgeres ret til at blive i Danmark, hvis deres sag efter et afslag blev genoptaget, hvilket gør en genoptagelse / anke helt illusorisk. Eksemplerne er lige så mange som de tilbagevendende stramninger.

Uanstændighedsskruen var således allerede drejet helt i bund før regeringsskiftet. Nu skrues den ’blot’ igennem bunden. Det har de opdaget, bl.a. i Sveriges regering, og bliver med god grund nervøs for, hvad der vil ske på området, når Danmark overtager formandskabet for EU. Gid der også snart var nogle borgerlige og socialdemokratiske danske folketingspolitikere, der højt ville sige fra over for den umenneskelige udvikling, Danmark er foregangsland for på flygtningeområdet. Ikke alene for asylansøgernes skyld, men for os alle sammen: man kan gå i så små sko den ene dag, at man får ondt i tæerne alle de andre dage også.

Den politiske stemning i Danmark har længe været sådan, at mange ikke har kunnet finde ud af at sige flygtninge, men i stedet tror, at det hedder kriminelle flygtninge eller bekvemmeligheds-flygtninge. Mange kan ikke længere sige asylansøgere, men snakker om illegale grænseoverløbere. Menneskesmugling er blevet en foragtelig forbrydelse på linie med grov narkobagmandshandel.

Ingen flygter af bekvemmelighed. En del flygter af økonomisk nød. De kan ikke opnå beskyttelse i Danmark. Men de flygter ikke af eller til bekvemmelighed. (Nogle danskere flygter fra skatten til et liv i London eller på den spanske solkyst. – men det er en anden snak, og bekvemt og usselt på en helt anden måde end flygtningenes liv.)

Danmarks grænser er i praksis lukket for asylansøgere. Hvis man vil søge asyl her, må man smugles eller smugle sig ind i landet. Det er ikke en forbrydelse men en nødvendighed for at kunne søge om den hjælp, et beskyttende asyl er.

Måske er en given asylansøger ikke en flygtning efter dansk lovgivning, men det gør ikke vedkommende hverken kriminel eller illegal.

Helle Bliddal
talskvinde for
Komiteen Flygtninge Under Jorden

www.lyk.dk/flygt

Komiteen Flygtninge Under Jorden driver en politianerkendt landsdækkende indsamling med følgende formål: at yde ’humanitær og økonomisk støtte til asylansøgere og flygtninge, således at der tilvejebringes den fornødne juridiske bistand i asylfasen samt evt. bistand under integration’.
Det meste af vores indsats består i at søge at hjælpe afviste asylansøgere med at få genoptaget deres sager, hvis vi skønner, at der er foretaget en forkert afgørelse, vurderet inden for den danske lovgivning.
Når det lykkes os at hjælpe en flygtning til asyl i Danmark er det et udtryk for, at det offentlige ikke har gjort arbejdet godt nok. På denne måde, hjælper vi myndighederne til at overholde landets egne love.
For hvilket vi sjældent får officiel tak.

Netavisen 31. maj 2002