Den økonomiske krise strammer til

Af redaktionen, Nettmagasinet Revolusjon (Norge)

Kommunistisk Politik 17, 2011

Den økonomiske krise strammer til. Panikken hærger igen aktiemarkederne.

Oslo Børs er faldet fra godt 450 point til 350 point. Det bratteste fald skete i de første uger af august. Halvanden uge efter at kursfaldet startede fredag den 31. juli, havde børsen tabt mere end 21 pct.

Definitionen på krak er, når børsen falder 20 pct. eller mere inden for et kort tidsrum.   

Krisen, der bankede på i 2008, har været mere eller mindre permanent i store dele af EU, i USA og Japan. Den kortvarige opgangsperiode for tysk og amerikansk økonomi er allerede ved at vende til en ny recession. Eurosamarbejdet er i overhængende fare for at bryde fuldstændig sammen.

Kapitalismen befinder sig i dag midt i den alvorligste krise siden den store depression, der prægede verdensøkonomien i 1930’erne. Vi er på vej ind i en ny og endnu mere omfattende depression, som vil udløse nye oprør og revolter. Norge slipper ikke fri i det lange løb.

Dæmningen brister

Efter den historiske nedgradering af USA’s kreditværdighed og åbenbaringen af tilstanden i endnu et af EU’s fallitboer, Italien, er de store ord om, at ”vi nu er nu kommet gennem finanskrisen” og ”der er kommet ny fart i verdensøkonomien”, forstummet. Dæmningen af papirpenge, som skulle standse syndfloden, ligner mere og mere flydende cellulose.

For hver gang Den Europæiske Centralbank (ECB), den amerikanske regering og Federal Reserve pisser i bukserne for at holde varmen, bliver effekten stadigt mere kortvarig. De desperate forsøg på at udsætte krakket gennem ny lånoptagning og fuld fart på seddelpressen hjælper mindre og mindre.

Renteniveauet er allerede så tæt på nulpunktet – i sig selv et vidnesbyrd om en alvorlig krise – at centralbankernes styringsmuligheder snart er ikkeeksisterende. Reallønnen daler, og arbejdsløsheden stiger; ”hjulene holdes i gang”, ved at folk fristes eller tvinges til at optage mere privat gæld for at få enderne til at mødes.

Eftersom renten ikke kan sættes yderligere ned, har Federal Reserve taget det ekstraordinære skridt at love, at den vil ligge på dagens lave niveau i to år frem. Om dette beroliger ejendomsinvestorerne en stakket stund, så har det samtidig amputeret handlingsrummet for den amerikanske centralbank i 24 måneder frem.

Spillekasino

På trods af, at spekulanterne langt hen ad vejen har fået skylden for finanskrisen, bliver lidt gjort for at begrænse kasinospillernes optionsfester og short-salg. Forståelig nok, i og med at croupiererne er de samme storbanker, der forlanger løsepenge af sine regeringer, når det kniber.

Derivatmarkedet er et fiktivt, elektronisk spillekasino, som repræsenterer ”værdier”, der er ti gange større end alle verdens landes bruttonationalprodukt. Der er tale om beløb i størrelsesordenen seks hundrede tusinde milliarder (600.000.000.000.000) dollar.

Dette er et marked skabt af de samme banker, som ”for enhver pris” bør reddes med skatteydernes penge. Gennem optioner kan man spekulere og tjene penge på, at markedet vokser, falder eller står stille. Indgangsbilletten er også lavere end ved ordinære aktiekøb. Dette fleksible system bidrager selvsagt til enorm ustabilitet i et allerede vaklende system.

Krisen har sin underliggende årsag i, at den købekraftige efterspørgsel hænger efter varemængden, der kastes ud på markedet. Men spekulative finanstransaktioner skaber chokbølger – nogen styrede, andre mere tilfældige – som bliver den udløsende faktor. På overfladen ser det dermed ud, som om det er spekulation og ”uansvarlig” kapitalisme, der er skyld i krisen, ikke systemet i sig selv.

Blytung redningsvest

Finansdepartementet i USA er i virkeligheden fallit. Specielt oven på, at Bush og Obama har hældt tusinder af milliarder offentlige midler ud for at redde bankerne og føre flere krige, er USA verdens mest forgældede land. Både gælden og budgetunderskuddet er astronomisk. Sådan set så burde alle kapitalismens normale mekanismer føre til, at dollaren ikke kun blev svækket, men sank som en sten og blev erstattet med en anden verdensvaluta.

Men den amerikanske dollar støtter sig på verdens stærkeste militærmagt. USA er det eneste land, som er i en stilling, hvor man ustraffet kan ”lave” penge, fordi landets valuta påtvinges hele resten af verden, om nødvendig med militærmagt. På denne måde er USA både verdens største debitor, men også verdens største kreditor.

USA har stadig magtmidler (f.eks. gennem Den Internationale Valutafond, oliekartellerne osv.) til at manipulere dollarkursen. Dollaren er svag, mest som følge af styret spekulation, som på et passende tidspunkt vil sørge for, at den styrker sig igen. Dette ved finanskapitalen instinktivt.

Ved ethvert nyt børsfald eller kriseudbrud ser vi derfor ikke en flugt fra den svage dollar, men til den. Ironisk nok så bliver den vaklevorne dollar dermed anset som en tryg havn i urolige tider, noget som bidrager til at holde dollaren oppe på bekostning af andre valutaer.

Situationen er anderledes på varebørserne. Investorer, der opererer i realøkonomien, styrer uden om valuta- og derivatmarkederne og vælger sikrere placeringer som guld og landbrugsjord. Guldprisen nærmer sig nu en historisk rekord på 2000 dollar per uns, hvilket er en femdobling i løbet af få år.                                                                                                    

Boblen Norge

Norge står stadig væk gunstigt takket være olieformuen og fravær af negativ statsgæld. Daværende finansminister Kristin Halvorsen (SV) forsynede i 2008 alligevel for en sikkerheds skyld bankerne med statsgaranterede penge.

Værst var kriseudslagene i byggebranchen, hvilket i sin tur sørgede for, at boligboblen kunne blæse sig endnu mere op, fordi mange byggeprojekter blev sat i venteposition. Men som statsminister Jens Stoltenberg måtte erkende i juli, efter at hans regering i lang tid pralede af, at Norge er sluppet uden krisen: ”Vi må ikke have nogen illusioner om, at Norge ikke vil blive ramt, hvis der kommer et nyt tilbageslag i international økonomi.”

Også den nye direktør for Finanstilsynet er urolig: ”Det er grund til at se med bekymring på den gældsopbygning, vi ser i husholdningssektoren, og den kraftige boligprisvækst, vi har haft de sidste år. Dette er en kilde til fremtidig ustabilitet,” siger direktør Morten Baltzersen til Dagens Næringsliv den 20. august.

Efter nye store oliefund i Nordsøen fabler borgerskabet og økonomerne ikke desto mindre om fortsat højkonjunktur og strålende fremtidsudsigter. Kåre Valebrokk beskriver Norge som ”en fuldrigger i oprørt hav”, som uanfægtet stævner frem gennem brodsøerne.

Social uro, oprør og krig i vente

Som sædvanlig må vi udenlands for at høre om mere seriøse økonomiske betragtninger.

Dr. Nouriel Roubini, økonomiprofessor ved Stern School of Business, spår voksende social uro og oprør verden over. Oprørene, som har fundet sted i Mellemøsten, Storbritannien og Kina, vil sprede sig til andre lande og til både de udviklede og fremvoksende økonomier, mener økonomiprofessoren, også kendt som Dr. Doom. Han fik tilnavnet, fordi han var en af de yderst få borgerlige økonomer, der forudså kollapset i 2007-2008:

”Raseriet drives af de samme faktorer overalt: øget ulighed i samfundet, fattigdom, arbejdsløshed og håbløshed,” siger Roubini ifølge Globes: ”Tilmed verdens middelklasse føler presset fra reducerede indtægter og svækkede muligheder.”

Han peger på, at kapitalismen som system fortsætter med at befinde sig i en krisetilstand, indtil der gennemføres omfattende reformer af dagens systemer.

Men ingen strukturreformer inden for rammene af kapitalismen vil kunne løse den globale krise. I sidste instans så er det bare massiv ødelæggelse af produktivkræfter, som vil give kapitalismen håb om en revitalisering. Det er næppe tilstrækkeligt med de mange regionale og lokale krige, som imperialismen iværksætter.

Vi er fremdeles i startfasen af den værste krise i næsten hundrede år. Krisen i 1929 førte til fascisme og verdenskrig. Det kan også blive udgangen på den nuværende krise.

Originalartikel her

Netavisen 9. september 2011