Inside job

Kommunistisk Politik 8, 2011

I sidste uge opgav det midlertidige forretningsministerium i Portugal at låne penge på de åbne finansmarkeder og henvendte sig til EU’s og IMF krisekasse. Lånerenten på de åbne markeder passerede 9 procent og var blevet ubetalelig.

Embedsmænd fra IMF, ECB og EU-kommissionen rykkede med det samme ind og overtog Portugals finansministerium. De er nu ved at skrive den lovgivning, som skal vedtages,  før der kommer penge. Lånebehovet vurderes til 80 mia. euro.

Kravene ligner de samme, som er banket igennem i Grækenland og Irland. De går i korte træk ud på at alle skal gå ned i løn. De eksisterende regler der sikre lønninger og overførsels indkomster imod inflation så købekraften ikke udhules skal fjernes. Regler om opsigelses varsler og andre tryghedsordninger skal fjernes osv. Den offentlige sektor skal skæres ned, især på de sociale områder og med hensyn til serviceydelser – samtidig med at den skal slankes med massefyringer.

Det er i grunden den model, alle EU-lande følger. Den bliver bare dikteret på dramatisk vis, når landet er bankerot, hvor de øvrige lande som Danmark bruger luksusmetoden og skærer bid for bid.

Og det er også de samme spare krav, som den socialdemokratiske portugisiske regering forsøgte at få gennem parlamentet i marts måned, indtil den til sidst måtte gå af og udskrive valg til juni.

Enkelte har spurgt med hvilket mandat forretningsministeriet søger om lån hos EU og betvivlet det legitime i det arrangement, der nu bankes på plads, der ikke tager sigte på portugisernes velfærd, men på at redde røven på deres kreditorer, storbankerne.  Men det har ikke anfægtet repræsentanterne fra EU, at der ikke er et klart juridisk mandat, eller et fungerende parlament, der kan vedtage den krævede lovgivning!

Det er en hastesag at få låneaftalen på plads og det kan ikke vente på demokratiet. Pengekassen løber tom i maj måned, forlyder det fra de lukkede kontorer.

Portugal er kun det seneste land, der ikke kan betale sine kreditorer efter at have overtaget gældsforpligtigelser fra finanssektorens spekulanter. Og når staten ikke kan betale, står valget jo mellem at finde pengene i arbejderklassens lommer og børneværelser, eller at lade være med at betale og sende regningen videre til dem, der rent faktisk har ansvaret.

Det sidste er ikke en mulighed under EU’s og IMF’s herredømme, og det er en historisk kendsgerning, at ingen kapitalistisk stat på noget tidspunkt har foreslået noget sådant.

The Inside Job er en ny amerikansk dokumentarfilm, der har fået dansk biografpremiere. Den har til gengæld spurgt, hvem de skyldige er, skulle nogen få den tanke at kræve pengene tilbage.

Her interviewes hovedpersonerne bag den store amerikanske boligboble, der punkterede i 2008. Alle interessenter fra banker og forsikringsfolk, til politikere og økonomer belyses.

Hele mekanismen og dens bagmænd hænges til tørre, og det forklares på en enkel og overskuelig måde, hvordan hele boligboblen var baseret på en stor pyramidekonstruktion, hvis fundament og alle karakteristika var af den kriminelle slags. Tusindvis af involverede hev millioner ud til sig selv og brugte dem på luksus, penge der var stjålet fra pensionskunder og boligejere.

En af filmens kvaliteter er at vise, hvordan store private universitetsinstitutioner og økonomiske professorer er fuldstændigt indsyltede i propagandamaskineriet for de frie og uregulerede markeder. Flere økonomer har taget sig usædvanligt godt betalt for at skrive under på reporter, der f.eks. har erklæret Islands økonomi for bundsolid, kun få måneder før øens banksystem brød sammen.

Island har netop igen sagt nej ved en folkeafstemning om at betale for Icesave-bankens konkurs, der bl.a. gik ud over kunder i Holland og England. Aftalen dikterede,  at den islandske stat skulle betale de to lande i alt 30 milliarder kr. med en lav rente over en periode på 30 år som kompensation for krakket i oktober 2008.

Nu er forhandlingerne slut, næste skridt er de internationale domstole, lyder det fra Holland, der desuden erklærer, at Island godt kan skyde en hvid pil efter at komme med i det gode EU-selskab.

Hvis der ikke kommer penge, kan konflikten udvides med økonomiske sanktioner. Og hvis Island tilfældigvis lå i Afrika, var en krig nært forestående!

Selve grundlaget for magtstrukturerne er intimidering, baseret på ægte vold og arbejderes autoritetstro. De,  der sidder på toppen af magten i imperialismens sidste tider, er de absolut mest snæversynede svindlere, kriminelle og gangstere. Der var intet særligt ved en Stein Bakker eller en Bernie Madoff, bortset fra de blev opdaget.

Ikke en eneste af magtens mænd og kvinder kan tåle at komme i en dokumentar, hvilket nok også er derfor, at der er så få.

The Inside Job beskriver kun et lille hjørne af tidens økonomiske tendenser, og kun i den periode, der startede i 1980 med Ronald Reagan. Men de tendenser til råddenskab og degeneration, som  dokumentaren afdækker, gennemsyrer hele det borgerlige demokrati – med dens påfaldende inkompetence, uvidenskabelighed og overtro, militarisme og chauvinisme.

Netavisen 17. april 2011