Landbrugets overproduktionskrise udløser krak

Kommunistisk Politik 14, 2011

Dansk Naturfredningsforening konkluderer i en ny pjece ”Sådan ligger landet” at: landbruget er blevet en udgift for Danmark og holdes kun oppe af støttekroner. Til gengæld er der ikke styr på forurening med sprøjtegifte og gødning, og natur og dyreliv har fået stadig mindre plads. Den måde dyrene behandles på skaber resistente sygdomme og går hele tiden til grænserne af dyreværnslovgivningen.

Hovedårsagen til det økonomiske rod er, at fødevareproduktionens råvarer er blevet så dyre at fremstille, og priserne på verdensmarkedet så relativt pressede, at der simpelthen er et minus på de varer, der forlader landmanden.

Selv med de rekordpriser, der blev opnået under fødevarekrisen i 2008,  kunne det samlede danske landbrug ikke betale sig, og klarede sig kun igennem ved hjælp af EU’s støttemidler.

Især den store svineproduktion kan ikke betale sig. Stort set hele EU er ramt af overproduktion af svin, hvor alle taber penge og holdes kunstigt oppe af landsbrugsstøtten.

Landbrugsstøtten har i årtier været kritiseret for at medvirke til svindel og spekulation i jordpriser, kroniske overproduktionskriser og bjerge af mad, som må destrueres, fordi ingen har råd til at købe det eller fordi kvaliteten ikke står mål med prisen.

”Sådan ligger landet” er blevet til i samarbejde med en række andre interesseorganisationer. Den baserer sig udelukkende på officielle kilder f.eks. Fødevareøkonomisk Institut. I rapporten konkluderes bl.a., at det kun er ca.10 procent af landbrugets gæld, der er brugt på investeringer i landbrugsinventar og -maskiner. Langt det meste af den samlede gæld på 350 mia. i 2009 er bundet i jord og ejendomme.

Rapporten er ikke mindst et svar på landbrugets egen reklamekampagne til 60 mio. kr., der har kørt hen over foråret. Denne hævdede, at landbruget stadig er et af de vigtigste erhverv for dansk økonomi. Landbrugets  regnestykke blev muligt efter at tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2009 statistisk lod ’landbruget’ omfatte andre industrigrene som pelsdyravl, blomster, sprøjtegifte, veterinærmedicin, øl og andre drikkevarer, baseret på frugt, tobak, slik osv..

Kjeld Hansen. forfatteren til bogen Det tabte land skrev i forbindelse med dansk landbrugs oppustede reklamekampagne:

”Historisk set ved vi helt præcist, hvornår landbruget i Danmark mistede sin dominerende betydning. Det skete i begyndelsen af 1960′erne. Med 51 pct. overhalede industrien for første gang nogensinde eksporten af flæsk, korn, oksekød, mælk og æg i 3. kvartal af 1963. Siden er andelen af den samlede eksport faldet med en halv til en hel procent om året frem til 2009, hvor den skrabede bunden med 10 pct.

Og beskæftigelsen er gået samme vej. Fra at være landets helt dominerende erhverv frem til slutningen af 1950′erne styrtdykkede beskæftigelsen til to pct. af den samlede arbejdsstyrke ved indgangen til 2009. Heraf var adskillige tusinder immigrantarbejdere.”

Den samme udvikling kan ses i tilknyttede erhverv, der samlet beskæftigede under 30.000 i 2009: Antallet af beskæftigede på slagterierne er således faldet med 30 % fra 2001 til 2009. Beskæftigelsen på mejerier og isfabrikker er i samme periode faldet med 21 %. Og antallet af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt med 25 %.

I 2010 var 77.000 beskæftiget i landbruget (svarende til 2,8 % af arbejdsstyrken). Medregnet landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer.

Landbrugets gældssammensætning, og hvor meget der egentlig er investeret i produktivitets-forbedringer, kan desværre ikke efterprøves ud Dansk Naturfredningsforenings tal. Det fremgår heller ikke, hvor mange job der er automatiseret ud af produktionen, i forhold til arbejdspladser der er flyttet syd for grænsen.

Derfor er det vanskeligt at konkludere i hvilken økonomisk situation landbruget reelt står. Men der er ingen tvivl om at der bliver produceret alt for mange svin i EU, og at de mest forgældede svineproducenter vil gå konkurs og rive et ukendt antal banker og kreditselskaber med sig.

Det så man et eksempel på for et par uger siden da Fjordbank Mors efter flere års økonomisk uføre endelig blev erklæret konkurs.

’Endelig’: Fordi lokale industrifolk og storbønder prøvede at redde deres  manglende indtjening på landbrug siden 2006 ved at kaste sig ud i spekulation. Det startede med, at Morsø Sparekasse slog sig på børsen og i samarbejde med en islandsk bank og en sjællandsk boligspekulant begyndte at sende penge efter håbløse spekulationsprojekter. Allerede efter få år var aktiekapitalen væk og Sparekassen måtte i 2010 fusionere med Morsø Bank – det blev til Fjordbank Mors.

Med bankpakkerne trådte statskassen ind med ny kapital, der siden blev konverteret til aktier. Samtidig fik banken for kun et halvt års tid siden lov til at udstede for 100 millioner kr. nye aktier til lokale småsparere, selvom alle advarselslamper blinkede. Til det sidste forsøgte bankens ledelse at skjule den sande tilstand ved at cykle penge rundt mellem banken og dens bagvedliggende ejerkreds og hovedaktionæren,  den lokale fond.

Alle pengene, der er givet i tillid til egnens store herremænd, er gået tabt. Forhåbentlig er de dyre lærepenge givet godt ud.

Netavisen 7. juli 2011