I dag er danske dagligvarer ti pct. dyrere end i sammenlignelige lande. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil nu fremme en politik for “megamarkeder”, der angiveligt skulle føre til en prisnedsættelse. Det modsatte bliver tilfældet.
Kommunistisk Politik 13, 2011
Dagligvarebranchen i Danmark er blevet koncentreret på stadig færre kæder. I 60’erne blev de mange lokale, L-formede indkøbscentre med seks-ti småbutikker udkonkurreret. Siden fulgte de mange Brugser i landsbyerne.
En del købmænd, bagere og andre småborgere i denne sektor blev forledt til at tro, det var de fremspirende indvandrerbutikker, der forårsagede den ulige konkurrence. Det daværende Fremskridtsparti var med til at fremme denne skæve opfattelse.
De virkelige konkurrenter kom fra de fremstormende supermarkeder, der med stordriftsfordele og dragende muligheder for, at familierne kunne klare indkøbene i én butik, havde åbenlyse gode kort på hånden.
Dette påviste dokumentarfilmsinstruktøren Maj Wechselmann allerede i starten af 70’erne. Siden er det gået slag i slag: Supermarkederne er blevet større og større, og deres vareudbud er vokset langt ind over isenkræmmere, tøjbutikker med meget mere.
Discountkæderne stak den sidste kniv i den lille handelsbutik, der engang var baseret på familieeje, hvor far og mor tilbragte en stor del af deres døgn. Den ekstremt forøgede åbningstid har klart været favorabelt for kæderne, idet de færreste småbutikker har kunnet konkurrere med den.
I dag eksisterer der fortsat enkelte bagere, som nu også trues af, at kæderne har optaget salg af deres sortiment. Tilbage står nogle købmænd og grønsagshandlere, som i stor udstrækning ejet og drevet af familiekollektiver med indvandrerbaggrund. De baserer sig på deres oprindelseslands kultur, hvor det at eje sin butik er en stor status.
De mange familiemedlemmer om butikken har også betydet, at de har fulgt med den forlængede åbningstid. I mange tilfælde indretter de baglokalet til en dagligstue med tv og anden familiehygge. De lever så at sige i butikken. Alligevel er det et spørgsmål om tid, før de fleste af disse også bliver knækket.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er nemlig fortaler for, at koncentrationen af detailhandelen samles på endnu færre butikker, som går under navnet mega- eller hybermarkeder. Det er nemlig den høje grad af monopolisering af detailmarkedet, der på en og samme tid er en vigtig forudsætning for at udkonkurrere de små butikker og egenhændigt fastsætte høje salgspriser.
De tre største dagligvarekæder står for 89 pct. af det samlede salg. De danske dagligvarepriser ligger omkring ti pct. højere end i sammenlignelige lande, efter der er korrigeret for skatter og afgifter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (som selv er kilde til foranstående) har foreslået en ændring af Planloven, der skal give mulighed for flere store butikker under den påstand, at det vil udløse større stordriftsfordele, øget produktion og billigere varer til forbrugerne.
Udviklingen peger på, at lokale som centrale politikere er interesseret i megamarkeder, idet de allerede flere steder – med domsvæsenets indblanding – har givet tilladelse til overtrædelse af regler for størrelsen på butikken! Det er eksempelvis set ved opførelsen af en kæmpe Bilka i Vejle.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formår totalt at vende op og ned på situationen i argumentationen. Med udgangspunkt i kapitalismens syge argument om, at forøget konkurrence giver lavere priser, vil de nu have koncentreret udbuddet til færre kræfter. De Samvirkende Købmænd (DSK) er forståeligt nok harmdirrende.
Administrerende direktør John Wagner vurderer, at det vil koste 5-800 mindre dagligvarebutikker livet:
– Det sker alene til fordel for Dansk Supermarked, som har monopol på hypermarkeder i Danmark og gerne vil have en halv snes Bilka’er mere. Konkurrencestyrelsen har jo ingen garanti for, at en liberalisering medfører øget konkurrence fra helt nye aktører på markedet.
Fra politisk hold vinder forslaget tilslutning fra flere sider. Der er dog enkelte, der er bekymrede for, at forslaget ligefrem kan lægger gågader og bymiljøer øde.
Den bekymring skal man vist ikke være en Einstein for at regne ud.
Se også
Discountpriser ræser i vejret
Politiken 25.6.2011
Liberalisering har ikke givet lavere elpriser
Energy Supply 16.6.2010
Netavisen 25. juni 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
