At ekspandere på det østeuropæiske marked er en gammel drøm for dansk industri og storlandbrug. Under 2. verdenskrig så de danske samarbejdspolitikere de nye muligheder indenfor rækkevidde i den tyske nazisme, en gylden mulighed der dog forduftede, da Tyskland blev slået af den sovjetiske hær.
I dag, efter murens fald, sættes drømmen igennem i med brask og bram. Markederne er åbnet på ’helt legal’ EU og frit markeds vis og dansk landbrugskapital ejer nu 79 store svinefarme hvor de tjerner styrtende med penge. De arbejdsløse østeuropæere strømmer på samme tid til lavtlønsjobs i vesten, f.eks. på et dansk svinelandbrug.
Opdateret 2. juli 2013
Dagbladet Politiken kører i denne tid en artikelserie om de danske storlandmænd, der er gået sammen i investeringsselskaber og planmæssigt udnytter den privatisering af jorden der er sket siden kollektivbrugene blev nedlagt. De aktuelle oplysninger om dansk kapitalismes fremmarch vækker til eftertanke, også hvad angår den danske stats rolle som hjælper og medinvestor.
En strålende forretning
Der er nu danske svinefabrikker i Ukraine, Letland, Litauen, Rusland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien og trafikken er en strålende forretning for investorerne, ikke for lokalbefolkningen, og den foregår i mange tilfælde under en ihærdig lokal modstand.
Der er vrede over jordtyveriet, over udkonkurreringen af de lokale bønder og stor bekymring i befolkningen over forureningen. Man frygter med god grund ødelæggelse af drikkevand og natur.
De danske svineinvestorer anslås at have investeret omkring 24 milliarder, de producerer 3,8 millioner slagtesvin om året i østlandene og de 12 største danskejede svineselskaber i Østeuropa har på fire år seksdoblet det samlede overskud fra 73 millioner kroner i 2009 til 486 millioner sidste år.
Murens fald og EU åbnede for jordtyveri og arbejdsløshed
Polen topper listen med 19 danske svinefarme. Murens fald førte her til et konsekvent tyveri af landbrugernes jord, idet kollektivbrugene blev opløst og alle løfter brudt omkring jorden. Løftet lød, at jorden skulle udlejes til de polske bønder, men i stedet blev den privatiseret og herefter først udlejet til en lav pris og siden solgt til investorer fra vesten, i mange tilfælde danske. Ved privatiseringen nåede arbejdsløsheden op på 40 %.
”Da statsfarmene blev afviklet for over 20 år siden, blev der etableret en statsmyndighed, som skulle udleje og sælge jorden til de polske landmænd, men det sker ikke. I stedet går jorden til de udenlandske selskaber” fortæller Edward Kosmal, formand for foreningen Solidaritet med Farmere i Vestpommern’ til Politiken.
I dag er ca. 50 % af de tidligere kollektivbrug i Polen på udenlandske hænder og drives som monokulturer med produktion af svin og korn. Selvforsyningen i betydningen ’et landbrug befolkningen kan ernæres af’ undergraves når de kollektive, statsejede landbrug er solgt og de lokale familiebrug mister deres jord eller går ned i konkurrencen.
De russiske myndigheder snakker om, at de ønsker danske svinefarme til landet ’for at sikre selvforsyningen’, men betydningen af denne form for ’selvforsyning’ er at landbruget bliver totalt ensporet og under udenlandsk kapitals kontrol.
At de lokale bønder bliver taberne kan investorerne naturligvis ikke opfatte som et problem. Erik Jantzen, formand for brancheorganisationen ’Danish Farmers Abroad’ udtaler at der jo er lige rettigheder i EU: ”…en polak kan jo også købe det halve Danmark” og
”…generelt bliver de østeuropæiske landes svineproduktion ved med at falde, fordi de lokale landmænd ikke kan klare sig i konkurrencen, mens vi klarer os fint”
”Den vigtigste årsag til, at man kan tjene gode penge i f.eks. Rusland og Litauen er, at markederne er underforsynede med fødevarer og landbrugsprodukter. Det giver en merpris,” siger Jytte Rosenmaj, direktør for Idavang med 13 farme i Litauen og Rusland (Verdensbanken har lige købt en andel).
Men hvorfor er de underforsynede? Kun fordi de har nedlagt landets eget landbrug, har taget jorden fra dem der dyrkede den og er overgået til de fri og kapitalistiske markedsmekanismer der undergraver den lokale produktion.
Udviklingen kan ikke undgå at føre til en affolkning af landområderne. Måske udvandring til Danmark?
Den danske stats hjalp øst eventyret på vej
|
Fakta om danske landbrugsinteresser
|
|---|
’Investeringsfonden for Østlandene (IØ)’ blev dannet af den danske stat i 1989 og her hjalp regeringen storbønderne godt i gang, mens staten på samme tid selv optrådte som kapitalist.
Uffe Ellemann, der var initiativtager til fonden, skrev i 2010:
”Det betyder – og hold nu fast! – at der allerede er betalt 250 millioner kroner MERE tilbage til statskassen, end der oprindeligt blev indskudt i Fonden!”
Uffe Ellemann beklager i samme artikel, at fonden var planlagt at skulle lukke i 2012.
Fonden er nu lagt ind under ’Investeringsfonden for udviklingslande (IFU)’, der arbejder videre med udnyttelsen af ny markeder rundt omkring i verden.
En ny administrerende direktør er netop udnævnt af regeringen (20. juni 2013). Den ny direktør Tommy Thomsen kommer med en baggrund i bl.a. en toppost i A P Møller Mærsk og udviklingsminister Christian Friis Bach udtalte i denne forbindelse:
” Udnævnelsen bliver til gavn for verdens udviklingslande, for danske virksomheder og for investorer. IFU er midt i en rivende udvikling med nye innovative fonde og samarbejder, og den høje vækst i en række udviklingslande skaber helt nye muligheder.”
Direktøren udtaler: ”…med de nye muligheder, som IFU har fået for at tiltrække private midler til forvaltning, ser jeg store og spændende udfordringer i det nye job”.
Også andre statslige instanser hjælper dansk kapital på vej på de nye markeder. Eksportrådet anbefaler f.eks. Kroatien, der fra 1.juli 2013. er medlem af EU.
”Det kommende EU-medlemsskab foreskriver yderligere reformer i infrastruktur og økonomi, som giver muligheder for danske firmaer”.
Eller Serbien, kandidat til EU-medlemskab: ”Afsætningsmuligheder for danske varer er ligeledes inden for udstyr til landbrugssektoren, der også skal optimeres og gøres klar til EU-eksport. Landbrug og fødevarer udgør tilsammen den største delsektor i den serbiske økonomi”.
Albanien der nu også er vundet ind under det kapitalistiske udnyttelsesområde ses som en mulighed. Man beklager, at det kapitalistiske marked endnu ikke så udviklet, men sko og tekstiler vil kunne forarbejdes (til sikkert fordelagtig pris).
Østeuropæisk arbejdskraft drives mod vest
Udviklingens anden side er udvandringen af ledig arbejdskraft til Danmark. Bønder og arbejdere uden livsgrundlag har ’fået muligheden’ for at sælge deres arbejdskraft på det store EU-marked.
Meget nyttigt for de lokale, danske storbønder – og anden industri – at østeuropæerne blev frigjort fra deres produktionsmidler eller mistede deres lønarbejde og nu kan sælge deres arbejdskraft til en lav pris.
Formand for Danske Svineproducenter, Torben Poulsen udtalte i 2009 til DR Nyheder:
”Polakker og rumænere og den slags folk er meget mobile og vil flytte derhen, hvor arbejdet er. Og så er de også parate til at arbejde for den løn, vi har råd til at give dem”.
Han regnede med, at en halvering af lønnen var passende, og ville de danske arbejdere ikke acceptere dette – ”vi respekterer jo de danske overenskomster” – måtte de have gang i nogle østarbejdere…
”Så må vi lave et nyt selskab, som ikke har overenskomst og lade de udenlandske medarbejdere komme herop. Østaftalen er jo ophørt 1. maj. Og så står vi i en situation, hvor det reelt kan lade sig gøre”.
Svineri med miljøet
I 2005 afslørede Fagbladet 3F hvordan svineproduktionen på svinefarmen Poldanor i Polen foregik helt uden overholdelse af miljøkrav og hvordan gyllen f.eks blev opbevaret i kæmpemæssige, uafdækkede gyllelaguner.
Poldanor reagerede både ved at gå til pressenævnet og kræve artiklerne fjernet fra 3F’s hjemmeside og ved at kalde den meget brede lokale protest for venstreekstremisme.
Danske politikere var direkte indblandet i Poldanor sagen. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller garanterede i et samråd i Folketinget, helt i strid med virkeligheden, at alle danske miljøregler var overholdt og daværende forsvarsminister Søren Gade viste sig at have aktier for 350.000 kr. i et russisk svineprojekt, Russian Pig Meat A/S.
Blandt investorerne i Polen Invest var også Ulla Tørnæs’mand, Jørgen L. Tørnæs, et faktum Ulla Tørnæs (daværende minister for udviklingsbistand) havde forsøgt at holde skjult.
Mogens Hovmand, der er bror til forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003.
Det viste sig også (i 2005) at i gennem de sidste tre år havde koncernen ikke betalt en krone i skat trods et overskud på hele 93 millioner kroner. Aktionærerne havde desuden i 2002 og 2003 samtidigt modtaget 42 millioner i EU støtte.
En såkaldt uvildig rapport blev lavet af Carl Bro, der var ansat i IFU-fonden der selv er medinvestor i svineproduktionen. Den danske ambassade i Polen blev desuden anklaget for lobbyvirksomhed og forsøg på at påvirke lovgivningsarbejdet med argumenter om, at de danske firmaer ville gå konkurs, hvis der blev indført krav om overdækning af gyllen mm.
Foto Fagbladet 3F: Uafdækket gyllelagune hos IØ-støttede Poldanor
Selvom det officielt var IØ Fondens politik, har man aldrig derfra krævet at de danske regler om miljø i praksis skulle overholdes eller kontrolleret forholdene, f.eks. om gyllelagunerne dækkes til.
Sygdomsfremkaldende stank
Gyllestanken kan være ret ulidelig at leve med, men den er ikke alene ubehagelig, den er også sundhedsskadelig. Typiske symptomer der kan opstå hos mennesker der bor tæt på industrifarme er hovedpine, kvalme, hals- og øjenirritation, åndedrætsbesvær, stress, angst og forhøjet blodtryk.
Der udledes ganske små partikler, der kan nå langt ned i lungerne.
Sundhedsforsker Steve Wing forklarer til Politiken, at de akutte symptomer fra svinefarmes udledning er godt dokumenteret, mens langtidsvirkningerne ikke er undersøgt.
Stadig kamp om miljøet
Modstanden er stor i mange af de områder hvor svinefabrikkerne anlægges. At floderne er forurenede ser man synlige beviser på i form af døde fisk og gyllen føres ofte direkte ud i søerne.
I en landsby i Ukraine har man forsøgt at forhindre svineinvestoren Danosha i at bygge. Ved en afstemning stemte 99 % af indbyggerne imod og modstanden breder sig til andre landsbyer.
Nogle af svinefarmene har forsøgt at købe sig noget goodwill ved f.eks. at give snerydningsmateriel til landsbyen og lignende. To svinefarme ligger tæt på floden Dnjestrs bred, en af Østeuropas store vandveje med forbindelse til store naturområder.
Undergrunden er porøs og meget sårbar overfor gødningsstoffer i gyllen. Det tætte netværk af svinefarme udgør i det hele taget en stor miljørisiko. Ejerne spekulerer i at holde antallet lige under 12.000 svin, der er grænsen for skrappere krav.
Poldanor, Axzons største grisefarm
I landsbyen Zegrze i det nordvestlige Polen har man i 11 år ført en kamp mod byggeriet af en svinefarm bygget af firmaet Poldanor, der hører under moderselskabet Axzon, den største danske investorgruppe på området.
Ved en anden af firmaets svinefarme er beboerne meget generet af gyllestanken, så erfaringerne skræmmer.
På Poldanor har man også, med IØ-penge i ryggen, anvendt de potentielt meget farlige vækstfremmere i produktionen.
”Vi troede faktisk også, at de var afskaffet hos Poldanor,” siger Sven Riskær, tidligere direktør i IØ-Fonden til Berlingske Bussiness. Kontrol eller viden har man åbenbart ikke taget i anvendelse.
Uden skat og med EU-støtte
I flere af de lande hvor de danske svinefabrikker er etableret betales der overhovedet ikke skat af overskuddet.
Det gælder bl.a. i Polen og Ukraine, hvor stærke lobbyister har fået skabt en lovgivning, hvor landbruget er helt fritaget for skat. Som holdingselskab skal de danske firmaer betale skatten i produktionslandet, ikke i hjemlandet.
I 2012 havde svinekoncernen Axzon et overskud på 250 millioner kr. på deres 27 svinefarme i Polen og Ukraine. Deres samlede skattebetaling for aktiviteter i Danmark og udlandet var 900.000 kr.
Tom Axelgaard, adm. direktør for Axzon, mener dog, at de betaler rigeligt i skat.
”Vi sætter en masse i gang. Vi skaber arbejdspladser og medarbejderne betaler skat af deres løn. Dertil kommer ejendomsskatter og jordleje til landsbyerne. Vi har fået ros fra myndighederne, som kalder os en af de største skatteydere derovre”.
Alene Poldanor modtog i 2012 19 millioner kr. i landbrugsstøtte fra EU.
Offensiv mod Rusland og Ukraine
Verdensbanken indskyder næste år 400 millioner i et fremstød mod Rusland og Ukraine. Ukraine siges at have verdens bedste landbrugsjord med et muldlag på op til 12 m. En ny jordlov er på vej i Ukraine, der vil gøre handel med jord fri.
I øjeblikket udlejes jorden i bundter af udlejede jordlodder, der enkeltvis ejes af lokale bønder, der ikke kan leve af at dyrke jorden. Forpagterne, ofte udenlandske firmaer, forventes at få førsteret til køb, så jordloven ligger tilsyneladende og venter til processen med samling af små jordlodder til store er ’på plads’. Også indenlandske private investorere er en faktor i kampen om jorden.
Læs også
En hel generation opdrages af bedstemor
Information 29. juni 2013
Danske landmænd investerer 24 milliarder kroner i udlandet
Politiken 22. juni 2013
Privatisering i de tidligere socialistiske lande har dræbt over en million mennesker
Netavisen 1. februar 2013
Dansk landbrug i gæld og krise
Kommunistisk Politik 6, 2010
Udtalelse fra IKMLPO ved 20-året for Berlinmurens fald
Netavisen 9. november 2009
G20: De fattige lande skal betale krisen
Kommunistisk Politik 8, 2009
Netavisen 1. juli 2013
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
