Af økonom, cand. Scient. adm. Henrik Herløv Lund
FINANSLOVSSTRAMNING REN SYMBOLIK
For lidt over en måned siden kappedes borgerlige økonomer, herunder finansministeriets, om at fremmane billedet af en økonomisk overophedning. Der var imidlertid tale om en koncerteret kampagne med det tydelige politiske formål at få aflyst valgløfterne fra S og DF om særlige lønforbedringer til offentligt ansatte.
Den nu fremlagte finanslov viser med al tydelig, at der var tale om teatertorden. Finansloven er stort set lige så ekspansiv som det forslag, regeringen fremsatte i efteråret. Af Det økonomiske Råds bombastiske krav om besparelser på mellem 8 og 17 mia. kr over to år, er kun en sølle stramning på omkring netto en mia. kr i 2008 tilbage. Det er, hvad finanseffekten af det reviderede finanslovsforslag, er reduceret med i forhold til det oprindelige.
Selv om den af regeringen besluttede tvungne opsparing på 1 procent indenfor staten kan være følelig nok indenfor de udvalgte områder, er reduktionen i de offentlige finansers samlede sammenhæng totalt ligegyldig. Det er tale om en ren symbolsk stramning.
Finanslovsstramningen skal kun legitimere, at finansministeren fastholder kravet, om at de offentlige ansatte i de igangværende lønforhandlinger udviser den samfundsøkonomiske tilbageholdenhed, som Regeringen med sine skattelettelser ikke har udvist.
Der er ingen grund til, at de offentligt ansatte skal købe regeringens symbolpolitik – det er ren overflade uden indhold.
LØNFORBEDRINGER TIL OFFENTLIGT ANSATTE ER SAMFUNDSØKONOMISK FORSVARLIGE
Der er også så meget desto mindre grund til at acceptere en stram lønpolitik fra regeringens side, fordi regeringens polemik mod lønforbedringer til offentligt ansatte som samfundsøkonomisk uansvarlige ikke holder.
Truslen om overophedning er ved at fortone sig og en helt anden samfundsøkonomiske realitet er tværtimod ved at trænge sig på. Nemlig at både det internationale opsving og dansk økonomi er på vej mod en kraftig afmatning.
Hermed bliver det opgaven for den økonomiske politik på lidt længere sigt snarere, hvorledes vi gennem en moderat ekspansiv finanspolitik holder samfundsøkonomien oppe i gear og undgår unødvendigt store stigninger i arbejdsløsheden.
Om en sådan ekspansiv finanspolitik skal bruges til at give skattelettelser eller til bedre velfærd er naturligvis en politisk prioritering. Med nedsættelsen af en skattekommission der til næste år skal foreslå væsentlige skattenedsættelser, har regeringen allerede på sigt udstukket kursen og truffet sit valg.
Men ”rummet” i en fremtidig ekspansiv finanspolitik kan lige så godt bruges til klogt tilrettelagte lønforbedringer til offentlige ansatte – forbedringer der indføres gradvist over en længere periode. Det vil på sigt være samfundsøkonomisk forsvarligt.
VELFÆRDEN STÅR OG FALDER MED OFFENTLIG REKRUTTERING
Udfaldet af denne prioritering vil også være afgørende for fremtidsudsigterne for den offentligt leverede velfærd. Den store udfordring er her, at der over de næste 10 år vil være afgang fra den offentlige sektor på 150 – 200.000 medarbejdere. Skal det offentlige i et fremtidigt smalt arbejdsmarked kunne rekruttere, kræver, at offentlige arbejdspladser bliver mere attraktive. Det handler bl.a. om uddannelse og arbejdsmiljø, men det handler også om væsentlige lønforbedringer for offentlige ansatte.
Ellers vil de kommende års kæmpemæssige rekrutteringsudfordring IKKE kunne løftes – og velfærden vil blive udhulet indefra på grund af mangel på hænder.
Netavisen 6. februar 2008
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
