Et fald på over 60 pct. på Nasdaq-aktieindekset på et år – og et fald på knap 25 pct. alene i 2001. Fra 5.132 pt. til under 2.000. Hundredvis af milliarder dollars i papirformuer er på et år forsvundet op i den blå luft. Alene i USA er 4.700 mia. dollars i aktieværdier forsvundet. Faldet på Nasdaq er fulgt op over hele verden. F.eks. er værdien af TeleDanmarks aktionærers formuer faldet med 90 milliarder kr.
Der er tale om historiens næststørste børskrak. Det er kun overgået af krakket på Wall Street i 1929, hvor bunden først blev nået i 1932, med et kursfald på 90 pct. Dengang udløste børskrakket en verdensomspændende depression.
Selvom kurserne bevæger sig i zig-zag, er det ren spådomskunst at forudsige, at bunden på både teknologiaktier og de øvrige aktiekurser er nået. Der er mulighed for, at de falder yderligere – afhængigt af udviklingen af den økonomiske verdenskrise, som er ved at indtræffe. En række analytikere påpeger, at Dow-Jones indekset for industriaktier skal falde yderligere 25-30 pct., for at der er sammenhæng mellem investering og afkast.
Taberne på den store børskasino har bl.a. været pensionsselskaberne, også danske og europæiske. Og ikke mindst småinvestorerne. Halvdelen af amerikanerne spiller på børserne. Og det gør ondt nu.
90’ernes amerikanske kasinoøkonomi under Bill Clinton førte til en eksplosiv vækst i indkomstforskellene. En chef i et multinationalt selskab havde i 1990 40 gange så meget i salær som en arbejders løn. I 2000 fik chefen 419 gange en arbejders løn – plus tillæggene ved hans private spekulationer. Det er den rigeste tiendedel af amerikanerne, der har indkasseret næsten ni tiendedele af kursgevinsterne.
KP6, 2001
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
