”Ikke-valget” til amerikansk præsident 2012

Af Larry Chin

Hvilken variant af  fascisme  bliver det  denne gang? Uanset, hvem der vinder, taber menneskeheden!

  OBAMA ROMNEY WANTED – Plakat i Brooklyn, New York (flickr)

Hvert fjerde år bliver dækstolene på det politiske Titanic, som er det amerikanske imperium, omarrangeret i form af et koreograferet  show af et  nyt præsident’valg’. Parodien 2012 er særlig modbydelig, løgnene mere skamløse og skingrende, imens verden fortsætter med at brænde.

Det er helt afgørende at fokusere på den kolde, grimme virkelighed, der vil møde verden, ligegyldigt hvilken af de to mulige okkupanter af Det hvide Hus, som vinder.

På den ene side Obama administrationen og den traditionelle type nyliberal imperialisme med international konsensus og falsk indenlandsk populisme. På den anden side Mitt Romney og Paul Ryan – militant højreekstremisme, en apokalyptisk krigsdagsorden og en sadistisk politik hjemme.

Elitens interesser (Council on Foreign Relations, Bilderberg, etc ) honoreres pligtskyldigt både med Obama og Romney i Det Hvide Hus. Spørgsmålet er for eliten gælder alene stil og udførsel.

Obama har været en servil formidler og beskytter af det politiske establishment, en lumsk kapitulant og ’konsensusmand’. For Wall Streets milliardærer, Pentagons krigsmagere og Washingtons mest skamløse korrupte har der aldrig været en større gave end Obama og hans præsidentperiode. Men med Romney og Ryan, speedes denne dagsordenen simpelthen op, man ødelægger hurtigere, mere voldeligt, med sand manisk teokratisk iver.

Det endelige valg foretages ikke af vælgere (der igen vil blive frataget stemmeretten via elektronisk stemmesnyd og andre manipulationer), men af de kriminelle elementer, som tager endelig kontrol med apparatet i ’valgkampens’ afsluttende måned.

’Børnene’ får lov til at udkæmpe slaget med hinanden. Den side, der har den afgørende kontrol med  monopolernes mediepropaganda, de mest effektive korridoraftaler, de mest effektive beskidte tricks og numre på valgnatten, vil vinde – og det forudbestemte resultat hurtigt blive krypteret ind i softwaren på kontrollerede Diebold-stemmemaskiner.

Parodien på en debat

Det er fristende, men omsonst at dissekere teaterknebene i debatterne, som er baseret på falske forudsætninger fra starten af. Ikke et eneste af de intenst ordvekslinger om ’debatemnerne’ har fokus på realiteterne.

De omhyggeligt forhåndsudvalgte temaer udgår fra et væld af løgnagtigheder – fra legitimiteten af krigene i Irak og Afghanistan og destabiliseringen af Iran og Syrien til nødvendigheden af finanspolitiske stramninger.

Det er retoriske talkshows uden reelle forskelle udover den timing, stil og metode, hvormed de vil gennemføre deres ensartede dagsordner..

Begge sider er stort set udenrigspolitisk enige. Begge sider forkynder stolt, hvordan de bedst påfører det ’atombevæbnede Iran’ en lammende økonomisk krigsførelse og vælter Syrien. Eneste stridspunkt er, hvorvidt det fortløbende multinationale kvælertag (’diplomati’), som  ledes af Obama-administrationen vil fortsætte, eller om Romney/Ryan og højrefløjen får, hvad de virkeligt ønsker: en altomfattende krig med Iran.

Begge sider er enige om samme løgn vedrørende nationalgælden (uden at nævne at den verdenskrig, de fører så entusiastisk, er den største udgift) og den amerikanske finanskrise (hvor deignorerer den kendsgerning, at finans- ’krisen’ og ’redningsplanerne’ var en manipulation, der centraliserede magten hos Wall Streets storbanker, som støtter de to parter ligeligt,  på de amerikanske skatteyderes bekostning).

Med hensyn til sociale programmer (der i alle tilfælde vil blive skåret ned for at betale for mere krig), kræver Romney/Ryan-holdet øjeblikkelig smadring af hele den sociale struktur i USA – en hastig og drakonisk afslutning på sociale programmer som Medicare og Social Security, mens Obama administrationen vil gå mere gradvist til værks.

Helt grundlæggende har kandidaterne allerede indrømmet, at de ikke varetager flertallet af menneskehedens interesser.

’Medieanalyserne’ af valget har været kvalmende. Intet andet end vanvid ovenpå vanvid. Snakkehoveders sludren om infantilt nonsens som ’hvem ser præsidentiel ud’, hvem havde flest ’Der fik jeg dig’ og ’kvikke bemærkninger’.

Et udvandet skuespil for en udvandet, manipuleret befolkning.

Var Libyen højrefløjens ’oktober-overraskelse’?

En reel uenighed mellem Obama og Romney/Ryan-lejren er det libyske terrorangreb den 11.september 2012.

Angrebet, der også førte til mordet på ambassadør Christopher Stevens, blev udført af Al Qaeda- ’frihedskæmpere’, som hjalp USA med at styrte Muammar Gadaffis regime. De er et aktiv, som er tæt forbundet med amerikanske neokonservative, heriblandt mange af de skikkelser, der stod bag Bush/Cheney-apparatet.

Der er kun ringe tvivl om, at det var en ’falsk flag’- operation. Spørgsmålet, der står tilbage, er: Hvilke højt placerede folk i Washington var involveret? Hvem har fordel af  det?

Var det en  uventet begivenhed i valgkampen, en ’oktober-overraskelse’, fra en del af højrefløjen for at ydmyge Obama-administrationen og stjæle valget, eller var det en hændelse, som er et led i en større politisk dagsorden, der er enighed om på tværs af partierne?

Nye rapporter fra magasinet Salon omde koordinerede aktiviteter mellem den kriminelle amerikanske højrefløj og Romney/Ryan lejren, herunder om højt placerede republikaneres godten sig og skadefryd over, at angrebet forvandlede Obama til en ’Jimmy Carter’: Den republikanske  oktober overraskelse.

Timingen af angrebet og Obama-administrationens forvirrede reaktioner peger også på, at man blev fanget med bukserne nede. Selvom det er sandt, at ’krigen imod terror’ i alle tilfælde  får et løft (der vil ske optrapning af ’antiterrorisme’ i kølvandet på episoden), så tjener Obama-fløjen ikke politisk på at virke sårbar, desorganiseret og ’svag’ forud for et valg. Men Romney/Ryan lejren, der vil gøre alt for at opnå magt, tjener meget klart på det.

Højrefløjen (eksemplificeret af sådanne kriminelle som den ildelugtende og korrupte Mitch McConnell) har på højforræderisk vis saboteret Obama-administrationen fra det minut, han aflagde eden som præsident.

Romney og Ryan spiller helt sikkert på Libyen til bristepunktet, puster det op til larmende skandale,. De forsøger at ride på øjeblikket, hele vejen til sejr, med hjælp fra ondskabsfulde højreelementer i kongressen.

Hvem undersøger de højrefolk, der ‘kluklo’ over episoden?

Sådanne oktober overraskelser er forekommet før. Republikanere på højrefløjen har altid været gerningsmændene.

Facit: Et terrorangreb, mordet på en amerikansk diplomat samt et internationalt urocenter udnyttes til politiske gevinst i Washington.

Romney og Ryan: Bush /Cheney på steroider

For at blive klar over, hvad det er makkerparret Romney og Ryan  lover, skal man blot se på nogle af de farlige superhøge, krigsforbrydere og modbydelige individer, der  rådgiver deres liste.

Deres hold af udenrigspolitiske rådgivere er en decideret afstøbning af krigsforbryderne hos Bush og Cheney:

Dan Sebor – tidlige leder af den provisoriske irakiske overmyndighed.

Cofer Black – tidligere CIA ansat, viceformand for Blackwater USA.

John Bolton – tidligere amerikansk ambassadør under Bush/Cheney.

Eliot Cohen – Projektet for et Nyt Amerikansk Århundrede (Century), PNAC: Dick Cheneys stab.

Wakid Phares – ‘forsker’ i ‘antiterrorisme’; libanesisk kristen med forbindelse til voldelige, libanesiske militser.

Michael Hayden – CIA og NSA direktør under Bush/Cheney.

Max Boot – ledende ansat ved Council of Foreign Relations (CFR), PNAC.

Eric Edelmann – Tidligere i Dick Cheneys stab

De økonomiske rådgivere på den republikanske liste anføres af Paul Ryan selv, ’Løgneren Ryan’, ødelæggeren, sammen med følgende rester fra Bush og Cheney.

Glen Hubbard – medlem af Bush og Cheneys råd af økonomiske rådgivere.

Gregory Mankiw – medlem af Bush og Cheneys råd af økonomiske rådgivere.

Win Weber – lobbyist, tidligere republikansk kongresmedlem.

Jim Talent – lobbyist forbundet med Jack Abramoff.

Kevin Hasset – tidligere i Bush/Cheneys stab

Listen taler for sig selv ligesom Romneys baggrund som Wall Street manipulator og  Ryans fanatisme.

Forvent at sabelraslen, voldelig retorik, voldsomme angreb på nationer fra den arabiske verden til Kina og Rusland og irrationel opførsel nu vil blomstre.

Medierne er heppekor

Ved at dømme ud fra den fortælling, der indtil videre er spundet på debatterne mellem præsident- og vicepræsident-kandidaterne , står det klart, hvilken side den herskende elite  foretrækker. Elementerne fra højrefløjen dominerer det amerikanske samfund og dets medier. Der er ingen ’liberalt medier’. Højrefløjen kontrollerer desuden stemmemaskinerne.

Højrefløjen har fråde om munden ved tanken om en republikansk sejr til Romney og Ryan. Det forklarer, hvorfor Romney og Ryan ikke kan gøre noget galt i mainstream mediedækningen. De kan sige og gøre alt, fortælle enhver løgn, mens Obama-administrationen ’taber’ – selv når den  ’vinder’ og lige meget, hvad de forsøger at gøre.

Romney og Ryan og deres håndlangere har udspyet landsforræderisk retorik og er ikke blevet stoppet. Dette er helt identisk med den forbløffende frie adgang som Ronald Reagan, George H. W. Bush og George W. Bush havde på deres vej til Hvide Hus magt.

Det sker nu igen.

Hvilken vej til afgrunden?

Der har aldrig været virkelige valg i nutidens Amerika, og der vil ikke være noget ’valg’ denne gang heller. Der vil som sædvanlig ikke være noget reelt at stemme om: På  ”A” eller den imperialistiske krigsmager og massemorder ”B”.

Amerika og verden bør lægge mærke til, hvilket fascistisk variant , der i sidste ende vil blive valgt, bare  for at forberede sig på, hvad der vil komme. De marginale forskelle i metoder og stil har konsekvenser, både nationalt og globalt

Undertrykkelse af et stadig stigende udsnit af menneskeheden er vigtigere for eliten end nogensinde før. Den næste okkupant af Det Hvide Hus vil stå i spidsen for sandsynlige regimeskift i Syrien og Iran, under FN og NATO. Begge lande  er systematisk destabiliseret af CIA og dets partnere  og ’rekonstruktionen’ af det amerikanske sociale netværk.

Vil vi få mere af knytnæven i fløjlshandsken,  eller rammer hammeren direkte i hovedet?

Uanset, hvem der vinder, så taber menneskeheden.

Originalartikel her

Oversat af Kommunistisk Politik efter Global Research

Netavisen 30. oktober 2012