Danmark må sanktionere mod Israel

Under Sharon har Israel strammet den mangesidede belejringspolitik over for palæstinenserne, som trues af økonomisk og social strangulering. Den israelske hær terroriserer fortsat i de palæstinensiske områder, med beskyttelse af de 200.000 indbyggere i 150 ulovlige bosættelser som påskud.
En FN-rapport konstaterer, at Israel systematisk krænker både folkeretten og palæstinensernes menneskerettigheder. I FNs sikkerhedsråd har USA efter Sharons besøg hos Bush nedlagt veto mod udstationering af FN-observatører i de palæstinensiske områder.
Kampene er i den sidste tid blusset kraftigt op. Israelske fly gennemførte nye terrorbombninger på Vestbredden og Gaza, herunder mod Yassir Arafats hjem, ved afslutningen af det arabiske topmøde i sidste uge. Mindst to palæstinensere blev dræbt og mere end 60 såret.
Det var et kraftigt signal fra Israel til de arabiske lande om, at det vil fortsætte og optrappe terrorkrigen mod Palæstina, efter at topmødet udtrykte sin støtte til den palæstinensiske intifada og genoptog boykotten af Israel, der har været ophævet siden 1993.

Arabisk topmøde
De 22 arabiske lande deltog på det første ordinære topmøde i ti år efter Golfkrigen. I forhold til Israel og den palæstinensiske intifada blev der truffet beslutninger. Men langt fra særligt vidtgående, og tiden vil vise, i hvilket omfang de gennemføres. En række af de arabiske lande er allierede med USA, der er stærkt interesseret i en permanent splittelse og lammelse af den arabiske verden. Man besluttede et stop for bilaterale med Israel og at genaktivere den arabiske boykot mod Israel. Man fordømte USA’s veto i Sikkerhedsrådet mod indsættelsen af en FN-observatørstyrke til beskyttelse af palæstinenserne, og forlangte at Sikkerhedsrådet tager skridt dertil. Samtidig krævede man indkaldelse af en konference mellem underskriverne af Geneve-konventionen fra 1949, som Israel til stadighed krænker.

Støtte til intifadaen
I erklæringen fra topmødet hedder det om intifadaen:
’Lederne hilser med stor stolthed det palæstinensiske folks modstand og dets modige intifada over for de barbariske angreb, som Israel gennemfører, og dets konfrontation af den brutale undertrykkelse fra besættelsesmyndighedernes side.
Lederne erklærer at de står på det palæstinensiske folks side i dets heroiske kamp og støtter deres intifada og deres legitime ret til at bekæmpe besættelsen indtil de får deres retfærdige nationale rettigheder – indbefattet retten til at vende tilbage til dets territorier og til at beslutte sin egen fremtid og etablere en nationalstat på dets eget nationale territorium med Jerusalem som hovedstad.
Lederne fordømme Israels fortsatte aggression mod det palæstinensiske folk og dets massive overtrædelse af menneskerettighederne, især dets kollektive afstraffelse, ophugningen af de palæstinensiske områder i småstykker og dets fortsatte angreb på vitale anlæg . . . som beløber sig til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden’
Topmødet erklærede sig som tilhænger af ’en sammenhængende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten på grundlag af internationale resolutioner og princippet om land for fred’. Det ville støtte de palæstinensiske myndigheder ved at udbetale 15 millioner dollars af et langfristet lån. Irak lovede en milliard euro til palæstinenserne fra indtægterne ved dets olieeksport.
Topmødet krævede at ingen lande flytter deres ambassader i Israel til Jerusalem eller anerkender Jerusalem som israelsk hovedstad. Det forlangte samtidig, at Sikkerhedsrådet retsforfølger israelske krigsforbrydere, som har begået massakrer og krigsforbrydelser mod arabiske borgere i de besatte arabiske områder.

KP7, 2001