Endnu et maoistisk vildskud – KAF

En ny variant af maoistisk revisionisme på venstrefløjen er skudt op med stiftelsen af KAF. Et forsøg på at genoplive påstanden om, at man kan forene marxismen-leninismen med maoismen, to modsatrettede politiske strømninger.

En maoistisk partiforberedende organisation, der erklærer sig marxist-leninistisk, har set dagens lys. Det er den nyeste udgave af DKU, der nu har omdannet sig til Kommunistisk Arbejderforbund, KAF. At de er ved at falde for deres egen aldersgrænse i ungdomsorganisationen, angives som en væsentlig årsag til at ville stifte et nyt parti. Hvilket må siges at tage selvhøjtidelighed til nye højder som en begrundelse for et nyt parti. Det er samtidig det eneste nye i deres forsøg på at genoplive forestillingen om, at man kan forene marxismen-leninismen med maoismen.  

Politisk er det på forhånd dømt til at være en dødssejler. Og ikke kun fordi der allerede findes forskellige varianter af maoistiske organisationer på venstrefløjen i dag. Vigtigere er det, at marxisme- leninisme og maoisme er to helt forskellige og ikke forenelige politiske strømninger. De er som ild og vand.

KAF skriver i sin stiftelseserklæring: ”Maoismen er videreførelsen af marxismens revolutionære essens, som korrekt sammenfatter erfaringerne fra de sidste 200 års klassekamp verden over, og giver svar på de afgørende spørgsmål, som den kommunistiske bevægelse fortsat kæmper med.”  

Af gode grunde tales der kun om marxisme og maoisme i Stiftelseserklæringen – men ikke om leninismen. Den er allerede skrevet ud af KAFs grundlag. 

Ligesom trotskister, der kalder sig »marxister-leninister-trotskister«, erklærer maoisterne, at deres ideologiske grundlag, er »marxismen-leninismen-Mao Zedong-tænkningen«. Og begge parter har gjort det med det formål at stille en revisionistisk teori og praksis op imod leninismen, der er marxismen i imperialismens og arbejderklassens revolutioners epoke.

Mao Zedong-tænkningen er en strømning, som på alle punkter står i modsætning til marxismen-leninismen, den er en variant af den moderne revisionisme, der med Krustjov udviklede sig som en verdensomspændende strømning  efter 2. verdenskrig og Stalins død.
Maoismen bygger på den kinesiske nationale og demokratiske befrielse og oprettelse af Folkerepublikken. En revisionistisk strategi for klassesamarbejde som aldrig afskaffede borgerskabets magt og privateje og som har banet vejen for den imperialistiske stormagt, som Kina er i dag med en udbyttet og undertrykt arbejderklasse. (For at sige det uhyre kort og som grundigt uddybes i nedenstående link). 

Marxismen-leninismen derimod er en videnskabelig teori baseret på arbejderklassen og dens erfaringer med opbygningen af socialismen. Det er en strategi og taktik for gennemførelse af revolutionen og for opbygningen af et kommunistisk parti på leninistiske principper. Lenin og Stalin opsummerede Oktoberrevolutionens og socialismens daværende  erfaringer med arbejderklassen ved magten som et centralt spørgsmål. 

Det nye KAF trækker selv en tråd tilbage til det tidligere KAP, Kommunistisk Arbejderparti (1976-1994) der også endte med at stille sig på den såkaldte marxismen-leninismen-Mao Zedong tænkningens grund, for derefter at forsvinde som en historisk parentes og vildskud. KAP omfavnede den kinesiske variant af den moderne revisionisme, hvor kampen mod al imperialisme blev opgivet med den såkaldte ”tre-verdens” teori. En politik vi i dag ser erstattet med multipolarisme, der ikke betyder kamp mod flere eller alle imperialistmagter, men reduceres til kamp mod USA-imperialismen. Kampen står fortsat mellem arbejderklassen og borgerskabet og ikke mellem geopolitiske dele af verden, som nord og syd.

At maoismen i bund og grund er en variant af den moderne revisionisme blev klarlagt i hele den internationale kommunistiske bevægelse tilbage sidst i 1970erne, hvor først og fremmest Enver Hoxha og Albaniens Arbejdets parti afslørede maoismen og stod i spidsen i forsvaret af marxismen-leninismen.

Herhjemme blev det dengang revolutionære DKP/ML stiftet i 1979 på baggrund af et opgør med maoismen og forsvar af marxismen-leninismen. I dag er det APK, Arbejderpartiet der har overtaget den rolle.  Det der er brug for er at studere leninismen.  

KAF vil være en endnu en variant af den maoistiske revisionisme på den danske venstrefløj. De har truffet et bevist valg, som ikke skyldes uvidenhed, men en afstandtagen og fravalg af marxismen-leninismen.   

Læs også : Bruddet med KAP og maoismen – et nedslag i det kommunistiske partis rødder og historie – ENHED og KAMP

Pjece: Teorien om ”verdens deling i tre” er en revisionistisk strategi

Den indeholder teksterne:

Forsvar marxismen-leninismen – bekæmp KAP-revisionismen,  vedtaget på KS(m-l)s stiftende landsmøde, maj 1978.

Teorien om ”verdens deling i tre” er en revisionistisk strategi, af Klaus Riis, maj 1978. 

– KAP følger en revisionistisk strategi og taktik

– KAPs klasseanalyse – den revisionistiske strømnings gennembrud

• Maoismen kaster masken, af Klaus Riis, juni 1980.