Ud af krigene, ud med NATO og EU!

Danmark indgik i februar en bilateral ‘sikkerhedsaftale’ med Ukraine, dvs en ti-årig sikring af støtten til fortsat krig. Tilsvarende aftaler er indgået mellem en række G-7 lande og for Danmarks vedkommende bygger den på en Ukraine-fond på indtil videre 69 mia. kr, på donation af F-16 kampfly og på sikkerhed for at kunne skumme profitten fra det ukrainske samfund efter krigen. Dertil er netop afholdt en konference om samarbejde om våbenproduktion mellem Danmark og Ukraine. Regeringen har med aftalerne dikteret, at den massive krigsstøtte skal fortsætte. Italienske Kommunistisk Platform beskriver i denne artikel hvordan Italien og andre NATO- og EU-lande står over for et kvalitativt spring i den imperialistiske krigspolitik. At situationen kræver den bredeste mobilisering i kampen for fred, mod imperialistisk krig.

Af Kommunistisk Platform, Italien

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula Von der Leyen, meldte i februar klart ud at en krig i Europa “ikke er umulig”, og at EU derfor skal investere mere i våben i løbet af de næste fem år og “prioritere fælles indkøb i forsvarssektoren”.

Alle de store økonomiske aktører i EU, er allerede godt i gang med hurtigt at opgradere deres militære kapaciteter. Den italienske imperialisme, repræsenteret af Meloni, har også sat sig i bevægelse for at være klar til imperialistiske krigseventyr. Italien har sendt krigsskibe til missionen i Det Røde Hav (under italiensk ledelse), og regeringen besluttede, på USAs opfordring, og i fodsporene på de franske, danske, tyske og britiske regeringer, at indgå en tiårig bilateral aftale med Zelensky, som udelukkende er af krigsmæssig karakter.

Kernen i denne aftale ligger i artikel 11, første afsnit: “I tilfælde af et fremtidigt russisk væbnet angreb mod Ukraine, skal de efter anmodning fra en af deltagerne (dvs. Italien eller Ukraine) konsultere hinanden inden for 24 timer for at fastlægge de efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå eller afskrække aggression”.

Hvad disse foranstaltninger er, står skrevet i fortsættelsen af denne veritable krigstraktat, der går forud for Ukraines indtræden i NATO og EU: “Italien bekræfter, at det under sådanne omstændigheder […] vil give Ukraine hurtig og vedvarende støtte inden for sikkerhed og forsvar, udvikling af militær kapacitet og økonomisk bistand, søge enighed inden for EU om at pålægge Rusland eller enhver anden aggressor økonomiske og andre omkostninger og rådføre sig med Ukraine om dets behov i forbindelse med udøvelsen af retten til selvforsvar, der er nedfældet i artikel 51 i FN-pagten.” Som funktion af disse udsigter, dvs. direkte sammenstød for at hævde imperialistiske interesser, bliver de italienske væbnede styrkers apparat – som er det instrument, hvormed borgerskabet realiserer sin dominans over for både den ydre og indre fjende – reorganiseret og styrket. Dette inkluderer brugen af en styrke af reservister til at støtte de regulære tropper, stærkt ønsket af Crosetto, ministeren for krigsmonopoler, for at holde en masse tidligere soldater under kontrol. I mellemtiden stiger militærudgifterne igen.

Med den sidste budgetlov oversteg krigsbudgettet 28 milliarder euro. For nylig blev der afsat 8 milliarder til at øge den pansrede del af de væbnede styrker, plus andre indkøb for i alt 12 milliarder. De store banker, hvis krigsforretninger opmuntres og dækkes af den borgerlige stat, bliver rige på våbenkapløbet. Alt dette sker, mens det imperialistiske sammenstød mellem USA/NATO og Rusland truer med at sprede sig til Moldova og Transnistrien, Hviderusland, Georgien, Arktis, mens de zionistiske fascisters folkemorderiske aggression mod det palæstinensiske folk fortsætter med uformindsket styrke.

Flere og flere folkeslag kastes ind i hvirvlen af en blodig massakre, som nu åbenlyst omfatter truslen om brugen af atombomber. Stillet over for den ukrainske hærs svære nederlag og ødelæggelser, den atlantiske plans mulige nederlag på jorden og de usikre politiske udsigter i USA, forsøger vestlige imperialistiske og militaristiske kredse at forlænge, udvide og intensivere krigen og blokere enhver mulighed for at nå frem til en “våbenhvile” og indlede fredsforhandlinger med den russiske imperialisme. Og hvis Ukraine taber krigen, hvilket er meget sandsynligt, vil “NATO gå i krig mod Rusland”, som Pentagon-chef Austin erklærede. Uanset om disse ord er rettet mod at presse den amerikanske kongres eller de europæiske NATO-medlemmer, udgør de en frygtelig trussel mod arbejdere og befolkninger. Krigen i Ukraine og de andre væbnede konflikter, der udvikler sig i forskellige regioner af verden, skal ses i lyset af kampen mellem imperialistiske magter, primært USA og Kina, om hegemoni og en ny opdeling af verden.

Det er i dette scenarie, at oprustning og krigsforberedelserne hurtigt eskalerer, sammen med den reaktionære undertrykkelse. Vi står over for et kvalitativt spring i den imperialistiske krigspolitik, som indebærer en større, farlig og kriminel involvering af vores land i de åbne konflikter i Ukraine, Mellemøsten, Afrika (for at støtte “Mattei-planen”) og andre krampagtige scenarier.

En involvering, der realiseres gennem direkte, præcise forpligtelser, indgået ved at trampe på den demokratisk-borgerlige forfatning og parlamentariske formaliteter, som om den præsidentielle, autokratiske republik faktisk allerede var implementeret i vores land. Den pris, som arbejderklassen og de folkelige masser skal betale for disse krigsgale valg, er meget høj.

Arbejderklassen og de udbyttede arbejdere lider allerede under konsekvenserne af krigspolitikken med nedskæringer i lønninger, serviceydelser og sociale ydelser, bølger af afskedigelser, øget usikkerhed og fattigdom. Med den forstærkede krigskurs og den reelle risiko for at blive trukket ind i en langvarig væbnet konflikt, vil de økonomiske, politiske, sociale og menneskelige omkostninger blive dramatiske for de udbyttede og undertrykte. Vi vil i stigende grad blive bedt om at ofre os for “forsvaret af fædrelandet”, hykleriske ord, der skjuler beskidte kapitalistiske interesser…

Det er på tide at gøre en ende på tøven, vent-og-se, halve ord. Arbejderklassen og den brede befolkning ønsker ikke en krig, der går imod deres vitale interesser, de ønsker ikke at være en del af krigeriske alliancer som NATO og EU, de ønsker ikke at blive udsat for de valg, der er fyldt med konsekvenser for krigsliderlige regeringer.

Det er derfor, der er brug for den bredeste mobilisering. Kampen for fred, mod imperialistisk krig, må nødvendigvis og systematisk forbindes med enhver daglig kamp og ethvert krav og indgå i den mere generelle kamp mod det system, der uundgåeligt producerer den, det kapitalistiske system. Situationens alvor dikterer, at ingen lejlighed til debat, møde, demonstration eller strejke bør overses for at føre en uforsonlig kamp mod krigen og for at fremme dannelsen af en bred bevægelse vækket og ledet af arbejderklassen for at besejre eventyrerne og borgerskabets krigeriske politik, at afsætte forræderiets og krigens regeringer som Melonis, at kræve et stop for at sende våben, krigsmidler og tropper til Ukraine og andre regioner i verden, en udtræden af det krigsliderlige NATO og EU, der fører os til katastrofe. Proletariatets og folkenes internationale enhed mod imperialismen er presserende og skal opnås mod dens revisionistiske, reformistiske og opportunistiske sabotører, der fører en politik med kapitulation og samarbejde i borgerskabets tjeneste.

Det er stadig muligt at knuse imperialisternes forsøg på at udløse en ny verdenskrig, ligesom det er muligt at forhindre det italienske borgerskab i at trække os ind i den nuværende krig. Disse absolut gennemførlige mål afhænger af mobiliseringen af arbejderklassen og kræfterne til forsvar for freden. Men kun den socialistiske revolutions sejr vil være i stand til at fjerne årsagerne til krig, som er skabt af det kapitalistisk-imperialistiske system.

9. marts 2024

Scintilla n. 143, marts 2024 – Piattaforma Comunista

Den danske ‘sikkerhedsaftale’ med Ukraine

Læs også:

Europæiske statsledere tager farlige skridt hen imod fuld skala krig mod Rusland | KPnet