Tre grunde til at den danske regering ikke har skiftet holdning til Israels folkemord 

Der er dem, der gerne vil fremstille det som om den danske regering er ved at skifte holdning til Apartheid Israels 3 måneder lange brutale folkemord. Blandt de reaktionære kræfter forsøger en Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne, at give indtryk af at regeringen vakler. Derfor er hun rejst på propagandavisit til Israel sammen med det zionist-europæiske netværk Elnet, for at føre sig frem som zionismen mest trofaste støtte.

Men den danske regering har på ingen måde skiftet holdning. Den har været nødt til på grund af det meget store folkelige pres fra de mange demonstrationer og protester at justere lidt på deres retorik og taktik, for ikke at fremstå helt ude af trit med flertallet af befolkningen. Men dens handlinger viser, at regeringen fortsat er en solid støtte til Israels krig mod palæstinenserne og fortsat aktivt støtter folkemordet.

For det første dikteres regeringen og dansk udenrigspolitik ikke af moral, sådan som nogle på venstrefløjen ville ønske det var. Den dikteres af hårde facts, som økonomi, de danske monopolers handelsinteresser, geopolitiske interesser og hensynet til alliancerne EU, NATO og USA. 

For det andet, så viser regeringens handlinger at hensynet til danske monopolers profitinteresser tæller højere end at gribe ind over for et folkemord og etnisk udrensning i Gaza. Dansk vareeksport til Israel steg i 2022 med 36,7% i forhold til året før. Det dækker over firmaer som Novo Nordisk der eksporterer medicin og medicinske udstyr og den fortsatte ulovlige våbeneksport fra f.eks. Terma. 

For det tredje, så har alle de største danske monopoler store geopolitiske interesser i Mellemøsten som hænger sammen med opretholdelsen af Apartheidstaten Israel.

Ikke mindst har Mærsk store økonomiske interesser i Mellemøsten, Afrika og containertrafikken i det Røde Hav og de israelske havne. Så når regeringen og Folketinget senere på måneden vil sende et krigsskib til det Røde Hav er det ikke, som de påstår for ”at beskytte den frie handel og sejlads mod terrorister”.  

Sejladsen i det Røde Hav er stadig åben. Den maritime blokade fra Houthi-militæret  i Yemen består i at angribe ethvert skib, der er knyttet til israelske virksomheder eller forsyner Israel, og som sejler på Det Røde Hav gennem en af verdens travleste kommercielle vandveje, Bab Al-Mandab. Noget som yemenitterne ser som et tegn på meddelagtighed i folkemordet i Gaza. Dette vil først ophøre, når folkemordet ophører, lyder det. 

Det er et meget hårdt slag for Israel. Havnen i Eilat er næsten lukket, og dens indtægter faldt med 80%. Også de store transportrederier som Mærsk, der altid scorer høje krigsprofitter, ser deres indtjening truet. Det har fået Mærsk og andre til at kræve, at den amerikansk ledede koalition sætter krigsskibe ind for at beskytte deres interesser og at den danske regering og Folketing går ind i krigen på Israels side ved senere på måneden at sende et krigsskib afsted.

Operation beskyttelse af folkemord

USA kalder sin militære indsats i Det Røde hav for ”Operationen til beskyttelsen af velstanden”. Beskyttelse af de kapitalistiske monopolers velstand og af Apartheid Israels folkemord. Modsat Frankrig, der deltager i denne koalition med et krigsskib under egen kommando, så vil det danske stå helt under den amerikansk ledede taskforce CFT 153 kommando.

Taskforcen eksisterer allerede: Det er CTF 153, der fokuserer på “international maritim sikkerhed og træningsindsats i Det Røde Hav, Bab el Mandeb og Adenbugten.” Den har ganske få medlemmer: USA, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Canada, Danmark, Norge, Italien, Holland og Spanien, Seychellerne og Bahrain. 

Den danske regerings udenrigspolitik er således udelukkende baseret på økonomiske interesser og har intet med moral, medmenneskelighed eller frihed at gøre.

Læs også
Dansk fregat sættes ind i krigsbrændpunkt til støtte for Israel – og Mærsk