Mere politikontrol og overvågning af børn i Århus Kommune

Århus Kommune påstår de har spenderet millioner på en enkelt udsat familie, og det bliver brugt som argument for nye stramninger i form af mere overvågning og trusler om anbringelser, i stedet for på flere penge til det sociale område. Den socialdemokratiske rådmand påstår, at kriminalitet er udansk, mens han selv står i spidsen for et system hvor spekulanter og fuldmægtige tjener kassen på andre menneskers nød.

Det har altid været alment kendt, at enkelte familier er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og at børnene fra disse familier også kan have problemer med skolen og have sager i kommunen. Der er ikke noget mærkeligt i det. Psykisk sygdom eller misbrug fører ofte til vold og vanrøgt af børnene. Men i Århus har man i årtier skåret ned på alle de dele af samfundet, der tidligere har hjulpet socialt udsatte, og ført en politik, der har efterladt børnene til sig selv.

Det store socialdemokratiske forbillede, borgmester Thorkild Simonsen, gjorde en dyd ud af at skære ned på alt, især i socialt udsatte områder. Sparekniven ramte systematisk alt fra vuggestuer, børnehaver og skoler til fritidshjem, ungdomsklubber, biblioteker, teatre, specialundervisning, børnepsykologer, familierådgivning, misbrugsforebyggelse osv. Efter devisen: de fattige er bare dovne, der skal lære at klare sig selv.

Hvad går skattepengene så til? En repræsentant for Århus Kommune forklarede forleden, at de ved hjælp af et nyt it-værktøj pludselig havde opdaget, at de havde brugt 64 millioner kroner på ‘anbringelser og andre foranstaltninger’ på socialområdet, for en enkelt socialt udsat familie. Det er mere end 6 millioner om året, eller teoretisk svarende til 11 fuldtidsansatte socialpædagoger.

Til Århus Stiftstidende forklarede rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold (S) – ”Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor forarget jeg er over disse familier, og hvordan de opererer. Det skal de ikke have lov til i Danmark, og derfor skal der også lægges pres på dem, hvis de vælger at blive i den kriminelle løbebane.”

Den forargede socialdemokrat står på alle reaktionens fordomme, og der tales åbent om familien som ”ikke dansk” og et ”tilvalg af kriminalitet”. Børn tilvælger altså ikke deres familie, hr. rådmand.

Der er også noget, der ikke stemmer. Kommunen fortæller slet ikke hvordan de har brugt pengene, om de har brugt de mange penge på frokostmøder med advokater til 10.000 DKK i timen eller på overbetalt husleje i private anbringelsescentre. Det er helt sikkert, at de ikke er kommet de omtalte socialt udsatte familier til gode.

Alligevel bruges regnestykket som argument for at styrke overvågning, kontrol og politiindsatsen. Kommunen skriver, at de vil styrke indsatsen og holde ekstra øje med børn fra de begynder i første klasse, og selvom kommunen ikke direkte kan diktere tvangsbehandling, så skriver man også, at ”manglende samarbejde kan føre til anbringelse, økonomiske sanktioner eller lignende”.

Et fælles team af medarbejdere fra politiet og social- og beskæftigelsesområdet skal koordinere indsatsen, der i sidste ende kan udløse skærpede sanktioner i form af f.eks. træk i økonomiske ydelser, tvangsflytning osv.

Det hele skal også dække over at kommunen i lang tid bevidst har genhuset problemfamilier i socialt udsatte boligområder. Åben narkohandel, nabokonflikter og husuroligheder giver et godt incitament for familier, der kan, til at flytte. Og med loven i hånden kan hele bebyggelser så erklæres for nedrivningsparate, fordi der bliver en relativt større procentdel af tidligere straffede, dårligt lønnede eller mennesker på førtidspension.

Ingen skal være i tvivl om at Århus Kommune går forrest, når det gælder kampen for nutidens ‘danske værdier’: samfundets svageste skal ikke hjælpes, men overvåges og internes. Til gengæld sidder der nogle fuldmægtige, der tjener kassen på andre menneskers nød.

Kilde:

Østjyske initiativer skal bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet (aarhus.dk)