37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere: Nu kan de også lige blive husassistenter – uden løn

Regeringens beslutning om at kræve 37 timers ugentligt arbejde af kontanthælps-modtagere træder i kraft fra 2025. Arbejdsgiverdrømmen, privat og i kommunerne, om at nyttejobs og arbejdspligt kan skaffe en hær af billig arbejdskraft lever i bedste velgående og den finder næring i nedskæringsregimet på hele det offentlige område.

Madservering på plejehjemmet – det kunne vel klares af en indvandrerkvinde uden løn? Fra 2025 rammer loven om 37 timers arbejdspligt 22.000 indvandrere – de fleste er kvinder

Som det kunne forudses pibler idéerne frem i forvaltningen og hos politikerne om hvilke huller på arbejdsmarkedet der her kan blive lukket, helt uden at betale løn, gennem ’nyttejobs’. En af dem kommer f.eks. fra en koncernchef i Odense Kommune, der åbner for, at indvandrerkvinder på kontanthjælp kan gå ind og overtage nogle af de basale opgaver i kommunerne, som bliver sparet væk. F.eks. på plejehjemmene.

Arbejdspligten er et krav, der er rettet mod indvandrerkvinder. Det vil gælde for mennesker, der ikke har opholdt sig i Danmark 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og beskæftigelse i minimum 2,5 år ud af de 10 (beskæftigelseskravet). Denne gruppe omfatter i første omgang ca. 10.000 personer, men fra juli 2025 udvides den med ca 12.000, fordi arbejdskravet for at modtage kontanthjælp skærpes.

Overholder man ikke arbejdspligten, der kan være i form af nyttejobs, småjobs eller praktik vil man blive økonomisk sanktioneret, altså miste kontanthjælpen. Loven træder i kraft d. 1. januar 2025 og skal senest være implementeret i kommunerne 1. juli 2025.

Den nye lov afskaffer også det såkaldte ”rimelighedskrav”, der begrænser længden af nyttejobs. Så fremover vil man i en uendelighed kunne udføre opgaver på en arbejdsplads på kontanthjælpen. Begrænsningen på antallet af nyttejobs på en arbejdsplads falder også væk, der er således ikke længere regler for hvor mange ansatte i ordinært job der skal være ifht nyttejobbere.

I loven er der begrænsninger for hvilke jobs, der må sættes op som nyttejobs. Det defineres som: opgaver der ellers ikke bliver udført.

Men dette er klart en glidebane, hvor der kan ændres på den del, når først loven er på plads. Det ser vi allerede nu, inden loven træder i kraft med et udspil fra Odense Kommune. Forslaget går på, at jobs på f.eks. plejehjem splittes op i en almindelig og betalt del og i en nyttejob del.

Kontanthjælpsmodtagere deles op i ”job- og uddannelsdesparate” og ”aktivitetsparate”. Da arbejdskravet blev udvidet til 37 timer for alle kontanthjælpsmodtagere blev der også bestilt en rapport hos Ankestyrelsen om mulighederne for den praktiske gennemførelse.

Når de kvinder der her er fokus på ikke er ude på arbejdsmarkedet allerede kan der være mange årsager, bl.a. i helbred og fysik. (de kaldes ikke jobparate, men sættes i gruppen aktivitetsparate).

En af de ledere, der har medvirket i rapporten, er Gorm Hjelm Andersen, koncernchef i beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune har udtænkt, at kvinderne kan trækkes ind på social- og sundhedsområdet, f.eks. på plejehjemmene og varetage husassistentarbejde. Arbejdet skal deles op, så det fysisk hårde plejearbejde overlades til de lønnede ansatte, mens nyttejobberne tager sig af de blødere omsorgsopgaver.

Dette kræver ’blot’, at man lemper principperne for, at nyttejob ikke må fortrænge lønnede jobs. Gør man det, kan nyttejobbere fremover også varetage arbejdsopgaver, ordinært ansatte ellers ville skulle tage sig af, udtaler han.

Han udtaler også, at disse jobs selvfølgelig ikke skal erstatte folk der er i arbejde i ordinære jobs. Meget smart, for det vil det jo ikke gælde de jobs der er sparet væk eller er ubesatte.

Flere kommuner peger på, at de ønsker sig en udvidelse af de fagområder der kan indgå i nyttejobs, det gælder:

 Omsorgs- og plejeområdet

 Sundhedsområdet

 Daginstitutionsområdet

 Butik/lager/service

 Landbrugsområdet

 IT

For nogen vil arbejdspligten formentlig resultere i, at de ryger helt ud af kontanthjælpssystemet, og må blive forsørget af familien – så er den besparelse hjemme.

Arbejdsgiverdrømmen (privat og i kommunerne) om at nyttejobs og arbejdspligt kan skaffe en hær af billig arbejdskraft lever i bedste velgående og den finder næring i nedskæringsregimet på hele det offentlige område.

Kravet om arbejdspligt er både et angreb på kontanthjælpsmodtagerne, på de ansatte i ordinære jobs og på kvaliteten på velfærdsområdet. Et led i hele billiggørelsen af og presset mod sundheds- og socialområdet og de ansatte.

Skab lønnede jobs i stedet! Kurser og uddannelse. Og en kontanthjælp der er til at leve af, for dem der ikke har job eller ikke er i stand til at arbejde.

Se rapporten
Kommuner og borgeres erfaringer med nytteindsats


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater