Omkring klokken 18 kom folk langsomt sivende til Banegårdspladsen, og opildnet af megafonforstærkede stemmer, opstod der i det tiltagende mørke en behersket, men alligevel dramatisk stemning, mens de palæstinensiske faner blafrede i vinden til råbene: Free, free Palestine!
Man kunne næsten føle sig hensat til slagmarken i Gaza, mellem partisantørklæder, slagord og stærke mørke blikke, der udstålede lige dele frustration, bekymring og modstandsvilje.
Som etnisk danskere blev vi fra APK mødt med ekstrem venlighed, og blikke, der fortalte om taknemmelighed for den solidaritet vi tilbød ved at møde op.
Vi vandrede gennem byen blandt teenagere, unge mødre med børn, og disse børns bedsteforældre. Da marchen sluttede tilbage på Banegårdspladsen, kom en ung Palæstinensisk mand uopfordret hen til os, trykkede min hånd og takkede os for at være mødt op. For som han sagde: “Det handler ikke om religion, men om menneskerettigheder.”
En smuk gestus, en smuk aften.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
