Omfattende kamp for boliger i Portugal

Den 1. april gik tusindvis af mennesker på gaden i Portugal for et velkendt krav – nemlig adgang til anstændige boliger der er til at betale. I mindst 8 større byer – Lissabon, Porto, Coimbra, Setúbal, Braga, Aveiro, Viseu og Ponta Delgada) var der demonstrationer med krav om retten en bolig.

Portugal oplever, ligesom resten af resten af Europa, og især Frankrig, i øjeblikket en stor stigning af de folkelige mobiliseringer, hvor de seneste måneder har været præget af strejker og demonstrationer fra lærere til jernbanearbejdere.

Og i en situation med høj inflation på huslejer og forbrugsgoder og forbrugsgoder, især i de store bycentre har det ført til kravene om fastfrysning af huslejerne, flere almene boliger, stop for spekulation og et generelt krav om retten til en bolig.

Arbejderklassen i Portugal består både af portugiserne og mange udlændinge. Flest brasilianere, men også kapverdianere, indere, angolanere og andre nationaliteter. Der er mange hjemløse, hvilket allerede er blevet almindeligt i europæiske hovedstæder. Det at bykernerne er ændret i byer som Lissabon og Porto, så kun folk med høje indtægter har råd til at bo der, har skabt en stadig forværret situation for arbejderklassen her.

I flere kvarterer i disse byer, er familier, der har boet der i generationer blevet fejet væk for at gøre plads til hoteller, vandrerhjem, ferieboliger, luksusrestauranter og alle former for etablissementer, der er utilgængelige for størstedelen af befolkningen. Over hele landet er det i stigende grad mere og mere almindeligt at finde huse med et skilt, hvorpå der står “AL” (lokal udlejning), huse, der udelukkende er beregnet til turisme.

Der er flere årsager til, at den proces har ført til boligkrise i Portugal. Portugal er blevet et stort ”sommerhus” for middel- og overklassen fra det globale nord, med politikken om “guldvisa” til opholdstilladelse. De er et eksempel på, hvordan den neoliberale regering i Portugal driver denne proces frem.

Et Europa, hvor kriserne jævnligt får borgere fra mere velhavende lande til at migrere til Portugal for at kunne få en bedre livsstil, end de ville have i deres oprindelseslande. De er også kendt som “xpats”, et begreb, der adskiller dem fra ikke-hvide indvandrere.

Deres højere lønninger og pensioner giver dem mulighed for at købe huse for at bo i Portugal og hvor nogle endda omdanner dem til lokale lejeboliger. Det giver dem flere penge til rådighed i forhold til at bo i de lande, de emigrerede fra. Ejendomsspekulation er også en del af denne proces. Samtidig ser vi et stort antal forladte huse netop nu, hvor krisen er mest akut.

Det er det nuværende Socialistparti, der udfører EU’s neoliberalistiske politik, men er ude af stand til at præsentere effektive løsninger på problemet. Det har forværret den portugisiske befolknings problemer, som det er tilfældet i de fleste andre lande i det meste af Europa. De mærker virkningerne af sanktionerne, der er indført som følge af krigen i Ukraine, og som er pålagt af den amerikanske regering.

Hvad der gør spørgsmålet endnu mere komplekst i Portugal er det voksende indvandrersamfund. I modsætning til, hvad der sker med den lille del af de velhavende indvandrere, så er størstedelen af indvandrerne glemt og ovenikøbet straffet af klassestatens offentlige sektor.

Uden støttenetværk, befinder brasilianske arbejdere og arbejdere fra andre nationaliteter sig i en dobbelt sårbar situation. Økonomisk, da kun få har råd til at betale huslejen for en bolig, så snart de ankommer. Og socialt, fordi de oveni indvandrerens situation, bærer  smerten af fremmedhad og racisme, der rettes mod dem, der “kommer udefra”.

Selv om de er ofre for de samme plageånder, er det ikke ualmindeligt at finde portugisiske arbejdere, der peger på indvandrere som skyldige i de stigende priser. Opflammet af længe indgroede fordomme og fodret af den chauvinistiske højrefløj, ses udlændingen nu som årsag til et problem, som plager dem endnu mere. Det er ikke ualmindeligt at se krav om forskud på op til seks måneders husleje, hvis lejeren er brasilianer.

Og på dette punkt er det meget vigtigt at påpege, at selv om kampen for folkelige boliger gennemførte sin første demonstration i mange år, har de portugisiske bevægelser, der organiserer den, opnået en stor sejr: de har klart påpeget årsagerne til problemet.

For nogen tid siden ville det have været utænkeligt at møde den antikapitalistiske holdning, der kommer fra de deltagende grupper fra Porto. Landet er heller ikke upåvirket af fremkomsten af en fascistisk højrefløj og på trods af de indflydelsesrige stemmer i de lokale medier, der spreder sød liberal gift, var de organiserede grupper i stand til at påpege hvem det er, der er de virkelige ansvarlige for boligkrisen.

Oversat fra
A Verdade nr. 269, April 2023
Avis for Det revolutionære kommunistiske parti, PCR, Brasilien