Migrant- og flygtninge krise blandt jordskælvsofrene i Tyrkiet

Da jordskælvet ramte Tyrkiet og Syrien d. 6. februar sendte Erdogan ikke den tyrkiske hær ind i områderne for at hjælpe befolkningen. Det tog dagevis, selvom den tyrkiske militærmagt praler med, at den kan nå ind over grænserne til nabolandene på en nat. Der er stadig områder nu 3 uger efter i kurdiske og arbejderkvarterer, hvor redningsholdene og hjælpen ikke er nået frem. Samtidig med at private firmaer er begyndt at profitere på rednings-og genopbygningsarbejde på kontrakter med den tyrkiske stat. De officielle dødstal i Tyrkiet er nu oppe over 50.000, men fra folk i områderne siges det at være 4-5 gange højere.

I kølvandet på det akutte redningsarbejde er en ny omfattende krise opstået. 7 millioner mennesker er blevet gjort hjemløse, til flygtninge i deres eget land. De der ikke kan bo hos familie, står uden husly, sanitet, og varme i vinterkulden. De har ikke råd til at leje sig ind på det frie kapitalistiske boligmarked.

” Vi arbejder med frivillige til at sætte telte og containerhuse op, fordeler mad, der er samlet ind til, vi har lærere og kulturarbejdere, der laver provisoriske skoler for børn. Men selvom solidariteten er stor, er opgaverne enorme og Erdogans regering centraliserer al international hjælp og arbejder mod initiativer som vores”, fortæller en kammerat fra EMEP, Arbejderpartiet Tyrkiet. Fra hele verden er der strømmet international hjælp og solidaritet til.

Største flygtningebefolkninger i forvejen

De 10 provinser, der blev ramt af jordskælvet i Tyrkiet, er også blandt de provinser, der huser de største flygtningebefolkninger i verden. Ifølge FN-rapporter er hver anden person, der bor i Kilis og en ud af hver 4. eller 5. mennesker, der bor i Antep, Urfa og Hatay, migranter.

Arbejderpartiet, EMEP fremsatte en erklæring den 9. februar og henledte opmærksomheden på betydningen af solidaritet med jordskælvsramte migranter. De krævede en forklaring på, hvordan migranter, især dem i midlertidige indkvarteringscentre og hjemsendelsescentrerne blev påvirket og at myndighederne gav oplysninger om de centre, hvor migranter tilbageholdes og konkrete krav for at lette restriktionerne omkring deres ophold. Lignende krav blev også fremsat af advokater fra Progressive advokaters sammenslutning (ÇHD).

Det anslås, at der næsten to millioner migrantarbejdere der arbejder i Tyrkiet uden social sikring, uden papirer, uden at være registeret som et levende menneske på linje med andre. Som i andre dele af landet boede migranter i jordskælvszonen i de mest provisoriske bygninger med store vanskeligheder.

I jordskælvet blev de fanget under murbrokkerne som alle andre; Det er ikke klart, hvor meget solidaritet de var i stand til at have med lokalbefolkningen i kulde, sne og regn, og hvor meget de var i stand til at drage fordel af hjælpen. Fordi migranter nævnes ikke i de 24-timers live-udsendelser på utallige kanaler!

Racistisk hetz mod migranter

På den anden side offentliggør racistiske, fascistiske og menneskefjendske kredse på sociale medier fotos og videoer, hvoraf de fleste viser migranter som tyve, røvere, plyndrere og folkemængder, der forsøger at lynche dem, selvom det er uklart, hvornår og hvor de blev taget. Migranter er således mål for jordskælvsofre, der er desperate, vrede og ikke ved, hvad de skal gøre. De har således til formål at underminere solidariteten mellem befolkningen og give legitimitet til at øge presset fra militæret og politiet ved at fremprovokere konflikter.

Racistisk-chauvinistiske kredse forsøger endda at skyde skylden for den vrede og fortvivlelse, som jordskælvets store ødelæggelse har forårsaget på migranterne. Og at skabe et pres, der yderligere vil skræmme migranter og afskrække dem fra selv at ansøge om hjælpecentre for at modtage hjælpen.

Så en vigtig del af hjælpearbejde er også at imødegå den reaktionære hetz og sikre solidariteten alle arbejdere og folk imellem uanset status og oprindelsesland.

Læs også:
Lad os være solidariske med folkene i Tyrkiet og Syrien, der står over for en jordskælvskatastrofe