Kampen for offentlig velfærd og kampen for bedre løn og arbejdsforhold hænger sammen

APK’s sommerlejr kunne i år præsentere en spændende paneldebat om kampen for den offentlige sektor med tre indsigtsfulde paneldeltagere – hver især aktive i kampen på deres område: SOSU assistent elev Anja Bach, sygeplejerske Thomas Sørensen og Cathrine Pedersen fra APK, pædagog og socialpædagog. Nu kan alle de tre oplæg ses på video.

De samme problemer går igen overalt: Der mangler personale, og arbejdspres gør det svært at bruge sin faglighed og give den behandling som patienter og børn og ældre på plejehjem har krav på.

Paneldeltagerne kommer også ind på hvor kampen står og hvad der må ske herfra, for kampen har stået på i snart 15 år, og tingene har ikke flyttet sig til det bedre. For det første skal den erkendelse rodfæstes, at de enkelte faggrupper ikke kan vinde kampen for sig selv eller uden at forbinde sig med forældre, patienter osv.. Den kan slet ikke vindes ved at overlade ledelsen til fagtoppen, der accepterer regeringens fastlåste økonomiske rammer som udgangspunkt. Det er også en dyrekøbt erfaring, at politikere ikke kan tales til fornuft med gode argumenter, de har helt bevidst skabt eller accepteret de dårlige forhold og bruger situationen som løftestang til at privatisere den offentlige velfærd.

Anja der er SOSU assistent elev, forklarer i hendes indlæg hvordan hun ser at arbejdspres også er en metode til at undertrykke utilfredshed:

– Det vi hele tiden står i er faktisk en kamp mod knaphed, for der er knaphed på tid. Der er knaphed på ressourcer, og så længe at vi bliver ved med at sige til os selv, ”det er der ikke tid til”, så bliver man ved med at skyde opgaver, som er vigtige. Det er knaphed, der gør, at borgeren bliver taget ud af centrum. Det er knaphed, der belaster personalet, og det er også knapheden, der holder personalet nede, fordi når vi er stressede, når vi er presset, når vi ikke har overskud til at komme gennem vores arbejdsdag, er der heller ikke overskud til samarbejde og til at sige fra som et kollektiv.

Cathrine der er pædagog, fortæller:

– Der er voldsom mangel på uddannede pædagoger, og der er en konstant personaleflugt. Der har været en masse mediebevågenhed om fald i antallet af ansøgere til årets uddannelser. Der har primært været fokus på faldet i ansøgninger til sygeplejerske, men i virkeligheden er der problemer over hele linjen. Det giver udfordringer med den helt basale omsorg for børn og unge når der ikke er tid til at opbygge personlige relationer. Politikerne taler gerne om at vi skal lære at bruge ”evidensbaserede metoder”, men metoder løser intet i sig selv, de giver ikke en menneskelig kontakt, det er bare et stykke papir med en brugsanvisning.

Thomas der er sygeplejerske fortæller, hvordan arbejdspres betyder at mange har en oplevelse af utilstrækkelighed og antallet der går ned med stres og har ptsd symptomer er faretruende højt:

– Vi hører ofte politikerne og arbejdsgiverne tale om at der er behov for kurser og nye uddannelsesforløb, ”så vi kan blive bedre til at udføre vores arbejde”, hvad de mener er hurtigere. Danmark har ikke dårlige uddannelser, men mange får et ”praksischok” når de kommer ud, fordi de faktisk ikke har tiden til at bruge deres uddannelse. Vi er gode til vores arbejde, vi har bare ikke ressourcerne til at udføre det, i øjeblikket er det en ond spiral og det hjælper efteruddannelse ikke på.

Kampen om den offentlige velfærd må fortsætte og styrkes. Hvad der i sidste ende batter er at styrke sammenholdet på gulvet og skærpe metoder og krav.

Se oplæggene på KPnetTV

Læs også
Reportage fra Den Røde Sommerlejr – Samme tid næste år!