NEJ – digt af Deniz Kiy

Med tilladelse fra forfatteren bringer vi digtet – NEJ – som tidligere har været trykt i Politiken.

Af Deniz Kiy

NEJ

Jeg forsøger at etablere et jeg der kan overskue folkeafstemningen
men skøjter allerede rundt i formuleringer
og plakater
og i hasten af udskrivelse af folkeafstemningen
og ordlyden
og timingen

i at stemme om at ophæve et militært-forbehold
alt imens krigen i Ukraine raser og river følelser op i én
som jordduften der bryder ud under majregnen

Det er en unægtelig kendsgerning at et samstemmigt EU-militær ikke
blot skal sigte ved grænserne, men også har for øje at motivere EU’s
økonomiske interesser i udlandet
– Og hvilken vestlig magt gør det uden konsekvenser? Set som
bevægelser gennem historien, nu mønstre, er det sjovt nok igen på
det afrikanske kontinent de nuværende europæiske
militæroperationer foregår med vold og død til følge.

Hvad er det for en skrøbelighed der får               europæere til at påberåbe
sig
nødvendigheden af et fælles militær og EU’s beskyttelse

Mig? Mest af alt tænker jeg, at det er
resten af verdenen som skal beskyttes mod EU.

Af Deniz Kiy