Vidste I, at chancen for at møde en mand, der hedder Lars ved et bestyrelsesmøde i en dansk virksomhed, er større end chancen for at møde en kvinde, uanset hendes navn?
Det er dét som på godt dansk hedder “den vertikale segregering” på arbejdsmarkedet. Vi giver simpelthen flere pladser i bestyrelser til Lars’er, end til kvinder. Så hvis du vil have din datter frem i erhvervslivet, kan du overveje at kalde hende Lars.
Eller vi kan få gjort op med ideen om, at dét at være en mand er en kvalifikation i sig selv.
Muligvis bliver dette en vanskeligere sag, siden den samfundsfortælling sidder så dybt i os alle.
Det kommer den næste tale til at handle lidt om – og det bliver mig, der holder den.
I den anledning har jeg medbragt et business suit, så jeg kan blive lidt mere Lars’et og dermed give mine ord lidt mere vægt.
Lønforskelle mellem mænd og kvinder er en gammel sag. Havde min mor været på
barrikaderne med skilte og bannere, kunne jeg have haft nøjagtigt de bannere og
skilte med i dag – og de havde overhovedet ikke været uaktuelle.
Jeg håber ikke, at mine børn skal arve de skilte jeg har med i dag.
Som ligeløn beskrives i lovgivning, tales om “Lige løn for lige arbejde….eller
arbejde af samme værdi” og nu flyver vi let og elegant hen til det kedsommelige
ved, at interne lønstatistikker ofte arbejder med “udgift pr ydelsestime” hvilket ikke
bare betyder at deltidsmedarbejdere er dyrere end fuldtidsmedarbejdere, fordi
papirarbejdet ved deres udbetalinger, pensioner, feriefridage osv er det samme,
uanset at der arbejdes færre timer – det betyder også at kvinders barsel kommer til
at virke som om barselskvinderne får løn for at lave ingenting.
Løn som timeløn pr time MAN FAKTISK ER PÅ SIN PIND – gør, at trekvart år på
barsel, i det års statistik ser ud, som om du har fået din løn nærmest uden
overhovedet at arbejde.
Gæt hvad det i arbejdsgivernes øjne gør ved kvindernes gennemsnitsløn på dit
job?
Jo, den bliver højere. Men det kan vi ikke betale regninger med. Vi mister 20% af
vores livsindkomst, målt fra den dag vi bliver gravide.
Det virkeligt interessante herved er, at kvinder på barsel teknisk set ikke bidrager
positivt til arbejdsmarkedet i sådan en intern lønstatistik.
Det er interessant, fordi det falder ind i den historie som mange
markedsøkonomiske teorier fortæller.
Der er på det område generelt en tendens til at mene at arbejdskraften springer
fuldt færdig ud af en sten i 30 års alderen, komplet med habit, slips og pik.
Totalt uden sammenhæng med de der børn som kvinder plopper ud i tide og utide.
Faktisk primært i utide, eftersom vi jævnligt bombarderes med at kvinder er en
underskudsforretning for samfundet, blandt andet og især, fordi vi bærer og føder
de der børn.
Lykkelige tider var det, da mænd sprang op af skovbunden som svampe, ganske
uden mor eller far, som Mary Astell sarkastisk sagde allerede i 1704, som
kommentar til Hobbes teorier om Naturtilstanden hos mennesket.
Men ikke bare føder vi børn (og får derfor 100% af de udgifter tilknyttet os, som
børn “koster” samfundet – uanset vi ikke får lov at nøjes med 5-10% af udgifterne til
doms- og fængselsvæsnet, politiet og deslige, uanset at det primært er mænd, som
er kriminelle) næ, vi render også til læge når vi er syge, hvorved vi lever længere end til
pensionsalderen, i stedet for pænt at dø af hjertekarsygdomme som ordentlige
mænd gør.
Udgift på udgift, er der med os.
Nå, sådan er der så meget sjov, når man kigger på økonomiske teorier – der er
også altid råd til at fodre dén fede køter, som hedder militær og krigsindustri. Den er
aldrig en udgift, men en nødvendighed.
For nogle år siden kom der dog en nationalistisk statslig propagandakampagne,
som opfordrede os til at “knalde for Danmark” og “tælle vores æg” – jeg arbejdede
dengang i en delikatesseforretning i en kort periode. Jeg talte æggene dér. Der var
240.
Noget tyder altså på, at ét eller andet sted i baghovedet ved selv den mest
markedsøkonomiske markedsøkonom godt, at nogen skal PRODUCERE den der
arbejdskraft. Men de skal ikke lønnes for det.
I hvert fald ikke så godt, fordi herskende økonomiske teorier ikke rigtigt kan finde ud
af at beregne en markedsværdi af reproduktion, omsorgsarbejde, naturressourcer
og naturprocesser.
Nå, men det burde jo være lige meget, eftersom kun 1 ud af 35 økonomiske
prognoser rammer rigtigt. Men det er det ikke. Fordi reproduktivt arbejde er at holde
mennesker sunde, raske og i live….og at føde dem, for den sags skyld, nu vi ER
blevet enige om, at arbejdskraften ikke laver sig selv – og reproduktivt arbejde, er et
arbejde som hver eneste dag udføres i hele sundhedssektoren – af især kvinder.
Her nåede jeg til i min tale, da jeg blev så sur at jeg besluttede at skifte emne.
Jeg sad ellers med den store ligelønsantologi – 251 sider udelukkende om
ligelønsproblematikken – lavet af det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE –
og skulle til at tale om horisontal og vertikal segregering. (horisontal: at i Danmark
har vi en meget kraftig opdeling i mandlige og kvindelige arbejdssektorer – og
vertikal: at vi har flere mandlige ledere, hvilket trækker den gennemsnitlige
mandeløn OP, al den stund ledere lønnes bedre og bedre og bedre end arbejderne
på gulvet)
– men det primære i problematikken er allerede sagt: At kvinders arbejde regnes
for mindre end mænds arbejde.
Og det gør det, IKKE kun, fordi reproduktivt arbejde ikke belønnes og fordi
kompetencer opnået gennem reproduktivt arbejde ikke regnes som kompetencer –
men fordi vi lever i et samfund, hvor kvinder regnes for mindre værdifulde end
mænd, samtidig med at vi hævder at være et ligestillet land, hvorfor der jo ikke er
nogen grund til at kæmpe videre.
Hey, toget kører – vi kan godt slukke for lokomotivet.
Ideen om, at vi allerede HAR ligestilling – eller at den i hvert fald er i kvinders favør,
hence snakken om den feminiserede folkeskole og de ondskabsfulde feministiske
hystader, der ikke bare sørger for rosiner i fastelavnstøndernes slikposer, men også
vil standse al flirt OG GØRE ALLE MENNESKER ENS – er en af de største
hindringer for ligestilling. Næsten DEN største.
Altså næst efter samfundsfortællingen om, at kvinder bare ER mindre værd end
mænd.
Både nyere og ældre undersøgelser (Søndergaard (1996) og Knudsen (2000))
påviser, nemlig at det ikke er fagenes indhold i sig selv, der afgør, hvad der betragtes
som fagligt avanceret og derfor statusbetonet, men snarere om faget overvejende
udøves af mænd. Fag, hvor mænd er i overtal betragtes som ”hardcore” eller
”hårde”, samtidig med at ”hård” betragtes som sammenhængende med – eller det samme som – krævende høje kvalifikationer.
Det omvendte gælder for fag med kvinder i overtal, der betragtes som ”bløde”, og
”blødheden” ses som en ringere faglig tyngde. En overvægt af mænd i et givent fag
ser således i sig selv ud til at tilføre faget status og løn.
Denne sammenhæng er påvist på tværs af organisationer, uddannelsesniveauer og
fag: Mænds arbejde ER bare mere værd end kvinders, så den mandlige arbejder
bliver mere værdifuld end den kvindelige – og manden mere værdifuld end kvinden.
Og dén fortælling er vi alle fodret med siden vi var små. Ingen af os lever upåvirket
heraf. og dérfor bringer vi fortællingen videre til vore egne små, selv om vi kæmper
imod.
Fordi det værste skældsord der kan bruges mod en mand, er at sammenligne ham
med en kvinde. Eller en dreng med en pige. Dén historie, venner, den er vi nødt til
at gøre op med, hvis ikke vores døtre eller børnebørn skal arve vores skilte.
Se mere til 8. marts – kvindeoprør på den fælles facebookside
Se også reportagen med billeder, taler og indtryk fra København – Århus – Odense
Kvindeoprøret var på gaden på kvindernes internationale kampdag
KPnet 9. marts 2022
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
