SOSU-hjælper: Vi kæmper under ubærlige arbejdsforhold

Læserindlæg af Tine Lykke Nielsen

Jeg har læst jeres rigtig rigtig fine brev til landets sygeplejersker og jeg blev så glad på deres vegne, jeg føler dernæst også behov for at bede om tilsvarende støtte til os som er i SOSU fagene, af en eller anden grund har man tendens til at overse os selvom vi knokler mindst ligeså meget som læger og sygeplejersker.

Jeg er SOSU-hjælper og jeg elsker mit job og brænder for mit fag, men jeg ser daglig at mine kollegaer brænder ud og kæmper også selv for at holde mig oppe. Vi løber så stærkt og det er tiden vi kæmper imod, hvilket rammer de forkerte mennesker, dem som vi gør alt hvad vi kan for at passe på og hjælpe så deres sidste tid bliver så fuld af livskvalitet som overhovedet mulig.

Jeg havde i sidste lønperiode kun 2 reelle fridage, men fik stadig kun 15000 kr udbetalt. Jeg er ikke i dette job af økonomiske årsager, men jeg føler mig alligevel lidt til grin når jeg og alle mine kollegaer slider vores krop op, kæmper for at få familie til at forstå hvorfor vi aldrig har tid til dem og må kramme vores børn en ekstra gang når vi siger godnat til dem, for det er ikke sikkert de ser os ret meget mere den kommende uge da vi er nødt til at arbejde liiiidt mere for at få vagtplanerne til at hænge sammen…

Jeg frygter helt ærligt, at når alle vi som er i feltet lige nu er brændt ud og ikke længere kan holde til presset, hvem skal så passe på os. Hvis vi mangler hænder nu så vil det da kun blive værre i fremtiden…

Så kære Jer, hvorfor er det kun sygeplejerskerne der har fortjent så smukt et brev..???

En dybt frustreret SOSU-HJÆLPER

Se også

Åbent brev til sygeplejerskerne fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK