Nyttejobs = statssanktioneret socialdumping

I august blev der registreret mere end 130.000 arbejdsløse i Danmark, det var samtidig med til at den socialdemokratiske statsminister præsenterede endnu en stramning af kontanthjælpsreformen. Nu skulle flere i tvangsarbejde og den såkaldte nytteindsatsordning skulle udvides til fuld tid og kaldes nyttejobs. Med budgetforliget i Århus er det nu helt klart at det handler om statssanktioneret socialdumping.

Budgetforliget i Århus for 2022 røber, hvad regeringens nyttejob-planer betyder helt konkret: Modtagere af overførselsindkomster skal sendes ud i “rigtige” job i udliciteret rengøring, plejesektoren og i grønne områder.

I teksten fra Budgetforlig 2022 i Århus står der bl.a.:

”500 af de 1000 nytteindsatser oprettes som nyttejobs. De omfattede borgere udgør et rekrutteringspotentiale for de velfærdsområder, der aktuelt – og på sigt – har væsentlige rekrutteringsudfordringer. Indsatsen vil også gennem indgåelse af partnerskabsaftaler kunne målrettes private virksomheder med rekrutteringsudfordringer – herunder også kommunens leverandører, hvor der ikke mindst vurderes at være rigtig gode muligheder for nyttejobs i forbindelse med indkøring af nye aftaler på rengøringsområdet. Rammerne for nytteindsatsen er således både private virksomheder og den kommunale forvaltning, primært velfærdsområderne, på pleje- og omsorgsområdet (ufaglærte plejejobs, køkkenmedhjælp mv.) daginstitutioner (medhjælper og rengøring mv.). Dertil kommer natur/miljø-området (pleje og renholdelse af grønne områder, entreprenør mv.). Derudover vil der være mulighed for forskellige nytteindsatsområder, fx på klimacafeer, skoler, kantiner mv. Sideløbende med opkvalificeringsindsatsen vil der være sprogundervisning for de borgere, der har behov for dette.”

Under statsministeren præsentation af den nye reformpakke, forklarede hun, at det ikke skal være sjovt at arbejde, hele formålet er at jagten på arbejdsløse og syge skal intensiveres. Nytteindsats, job praktik ordninger og jobtræning skal udvides til ”arbejde på fuld tid”. Det skal ske gennem såkaldte nyttejobs, hvor man kan blive sendt på arbejde i private virksomheder for at kunne modtage sin overførselsindkomst. Det stod lidt uklart hvad disse jobs skulle bestå i, men nu har Århus byråd afklaret at det handler om endnu en forklædt sparerunde, hvor eksisterende rigtige jobs nedlægges til fordel for tvangsarbejde uden overenskomst.

I budgetforliget skriver Århus Kommune, at de vil oprette 500 nyttejobs eksempelvis på plejeområdet. Og til rengørings selskaber, der har vundet udliciteringer, men har svært ved at finde arbejdskraften til deres lavt betalte nedslidende akkordarbejde. Det kan også være nyttejobs inden for renholdelse af grønne områder.

Det er altså ikke nye jobs, der bliver opfundet her. Der er mennesker, der er sparet og udliciteret væk, som skal erstattes. Lønnen er den halve og der er ingen optjening til dagpenge eller nogen fagforening i ryggen. Det er statsmagtens systematiske indføring af af løntrykkere af første karat. Ingen skal finde sig i at ens job bliver udliciteret til social dumping, eller det bliver sparet væk og erstattet med et nyttejobs.

Det må forlanges at disse såkaldte nyttejobs erstattes med rigtige jobs med fastansættelser, rigtig løn og rettigheder, og ordentlige arbejdsforhold. Både denne og tidligere regeringers reformer skal skrottes.

Note:

Det oprindelige formål med den såkaldte nytteindsatsordning var også at tvinge modtagere af overførselsindkomster og arbejdsløse, til at arbejde for ydelsen, dog kun ”åbenlyst jobparate”.

Nytteindsats blev indført som et nyt redskab med kontanthjælpsreformen i 2016. Arbejdsmarkedsrådet i Østjylland skriver i deres vejledning: Nytteindsatsen skal foregå på en offentlig arbejdsplads og kan maksimalt vare op til 13 uger. Herefter kan den fortsættes i op til 13 uger på en anden offentlig arbejdsplads. Der er mulighed for at nytteindsatsen kan fortsætte kontinuerligt indtil borgeren opnår selvforsørgelse eller påbegynder uddannelse. Ved oprettelsen af nytteindsatser skal det sikres at rimelighedskravet overholdes. Rimelighedskravet har til formål at sikre, at den ledige får det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af indsatsen, som placeringen på en arbejdsplads har til formål at give.

Læs også

Regeringens reformudspil: Angreb på arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere

Der er ikke mangel på arbejdskraft

Link: Budgetforlig 2022 i Århus