Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF
Tyve år efter starten på USA-imperialismens og allieredes krig mod Afghanistan – inkl. fransk imperialisme – tog selvsamme Taliban, der dengang blevet fordrevet fra magten, i løbet af få uger kontrol over landet og hovedstaden, Kabul.
Krigen i Afghanistan markerede begyndelsen på “krigen mod terror”, der har været skyld i millioner af ofre (i Afghanistan, Irak, Libyen, Mali, Sahel), der har ødelagt adskillige lande, og har destabiliseret hele regioner, Asien, Afrika, Mellemøsten etc.
Overalt hvor de imperialistiske magter har grebet ind, har de givet billioner til disse krige (2000 milliarder dollars for USA’s vedkommende), mens de har skruet op for militariseringen af deres økonomier og for politistaten rettet mod alle, inklusive deres ‘egen’ befolkning.
Billederne der viser grupper af afghanere, der desperat forsøger at klynge sig til USA’s jumbo jets, der letter fra Kabul for at evakuere civilt amerikansk personale er et udtryk for det kaos, de imperialistiske magter efterlader sig efter mere end 14 års krig af masseødelæggelse (2001-2014). Men ‘fiaskoen’ bag den hastige afgang er kun ét aspekt af den totale fallit for denne krigspolitik, gennemført af de imperialistiske magter.
Fiasko ifht den manglende fremgang for de mål, de så svigagtigt har stillet op, såsom “de afghanske kvinders frigørelse” eller “at sikre fred og beskyttelse for civilbefolkningen”.
Og når det kommer til “skabelse af demokrati” har folk i Afghanistan kun set korrupte lydregimer, hvor lederne i de fleste tilfælde er flygtet så snart Taliban har vundet frem.
Disse imperialistiske krige viser ingen hensyn overfor folkene: Krigen i Afghanistan havde en tydelig lugt af olie, af et ønske om at omforme landet til en højborg for USA og allieredes interesser lige midt i hjertet af Asien.
De har fejlet militært og politisk, men de vil aldrig opgive disse mål og er bekymrede for hvad de andre imperialistiske magter nu vil gøre – Rusland og Kina – og de regionale magter – Iran, Pakistan, Indien – der forhandler med Taliban, der når de vender tilbage til magten vil beslutte sig for hvilke magter de vil åbne dørene for.
Som alle de der har fordømt krigen og er gået på gaden i millionvis i utallige hovedstæder, har vi fordømt den, og vi har fordømt fransk imperialismes deltagelse i den.
Vi glemmer ikke, at det var Sarkozy der besluttede at sende betydelige forstærkninger af franske tropper til Afghanistan, samtidig med at han forpligtede sig til at lade Frankrig vende tilbage til alle NATO’s organer (2009).
Siden 2012 har der ikke været franske tropper i landet, fra samme tidspunkt hvor Obama begyndte tilbagetrækningen af de amerikanske tropper. 2012 markerer også begyndelsen på krigen i Mali med operation Serval i 2013, efterfulgt af Operation Barkhane i 2014. Dette er fortsættelsen af den samme reaktionære politik, blot i en anden sammenhæng.
I dag tager Macron det op igen, og insisterer på nødvendigheden af at fortsætte “krigen mod terror”. Han er især optaget af de “strømme af illegale” der vil forsøge at flygte fra Afghanistan. Han er ivrig efter at give sin støtte til Biden og til USA, uden hvis hjælp evakueringen af 6-800 mennesker der havde “arbejdet for Frankrig” ikke havde været mulig.
Vi vil fortsat kræve total tilbagetrækning af franske tropper og militærbaser fra Mali og Sahel
Vi vil fortsat forsvare folkenes ret til at bestemme deres egen fremtid, uden imperialistisk indblanding
Vi vil fortsat kræve stop for terrorkrigen
Vi vil fortsat fordømme politikken for krigen mod terror.
Paris, 17. August 2021
PCOF er som APK medlem af CIPOML, Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer
Læs mere på APKs hjemmeside
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
