Inuit Ataqatigiit (IA) er efter stemmeoptællingen nu det største parti i det grønlandske parlament Inatsisartut, og står med forhandlingsretten til at danne en ny landsstyreregering.
Ved valget til parlamentet fik IA 37 procent af stemmerne, mens det tidligere regeringsparti Siumut fik 29,4 procent. Resultatet svarer til 12 mandater, hvor det kræver minimum 16 mandaters opbakning for at kunne danne regering. Udslagsgivende for valget har været, at IA stillede op med en politik der klart sagde ”Uran nej tak” og på et program der satte ord på den voksende fattigdom i Grønland.
For der er i Grønland et kæmpe ønske om selvstændighed og udvikling væk fra fattigdom. En udvikling der ikke underminerer klima og miljø, men sikrer fremtiden.
Det er i dag usikre levevilkår der præger det grønlandske samfund, en situation der i høj grad skyldes dansk imperialisme og underlæggelsen under amerikanske økonomiske og politiske interesser. Dansk imperialisme og neokolonialisme har hindret en selvstændig udvikling, og har skabt en fattig arbejderklasse og bygdebefolkning med en dansk administrationsoverklasse. På alle områder har dansk imperialisme kørt hen over en selvstændig udvikling, der tager udgangspunkt i den grønlandske befolkning, kultur og forhold og gør det fortsat.
Spørgsmålet om selvstændighed er et afgørende spørgsmål for især de unge grønlænderne – både når det gælder udenrigspolitikken og brugen af Grønland som militærbase og geopolitisk kastebold, såvel som råderet over landets råstoffer.
Her har mineprojektet i Kvanefjeldet været et vigtigt fokus i valgkampen. Af Siumut blev det ført frem med falske argumenter om ’sikring af økonomi og uafhængighed’ i et forsøg på at tale ind til de store behov i det grønlandske samfund. Falske, fordi udvindingen af de sjældne jordarter dels vil ødelægge naturen med uranforurening – og dels fordi koncessionen til det australsk/kinesiske firma ikke vil sikre at værdierne ender i det grønlandske samfund, men i firmaets lommer.
Som Aaja Chemnitz Larsen, IA tidligere har påpeget i et interview på KPnet er der heller ingen sikkerhed overhovedet for at det vil blive grønlandske arbejdere eller teknikere der vil blive ansat på mineprojektet. Virkeligheden ville derimod være en udnyttelse af de grønlandske ressourcer efter princippet ’forbrug og smid væk’. Efter en kortere udvindingsperiode ville firmaet sige farvel og tak og efterlade en ødelagt natur. Det vil ikke være en langsigtet strategi for en levevej eller økonomi og selvstændighed for Grønland.
Partiet Siumut har ved valget mistet deres førerposition, selvom de er gået en smule frem i stemmetal. De har som en følge af den voksende modstand tilpasset deres kurs i sagen om mineprojektet i Kvanefjeldet, hvor de fra at stå frem som ubetingede tilhængere af mineprojektet har udviklet en mere ulden taktik, hvor de har talt om, at alt skal undersøges nærmere, og Grønlands rettigheder skal sikres inden en aftale kan indgås. At indtægterne f.eks. ikke trækkes ud af landet gennem skattely. En taktik til at afværge modstanden og samtidig fastholde deres ja til minedriften i Kvanefjeldet.
Levevilkårene under pres og kamp for selvstændighed
Grønland er i stigende grad præget af working poor, lavtløn og stigende fattigdom – fattigdom blandt pensionister og blandt arbejdere. Fiskeriet er truet, med kamp om kvoter og rettigheder til fiskeri og fangst omkring Grønland, og nye indtægtskilder skal opbygges på en bæredygtig måde. Der er brug for både udvikling og vækst, der kan skabe arbejde, uddannelse, boliger uden at ødelægge klimaet og miljøet. Som alle andre steder er det et klassekampsspørgsmål, og i Grønland spiller underlæggelsen under Danmark en stor rolle.
I årtier har dansk imperialisme holdt Grønland hen i afhængighed og opretholdt en myte om at Grønland ikke kan klare sig selv og kun overlever på bloktilskud fra Danmark. Sandheden er en anden. Danske firmaer har tjent masser af penge på Grønland og den danske stat udnytter desuden sit overherredømme over Grønlands udenrigspolitik som en handelsvare overfor USA og NATO for at styrke egne positioner.
Grønland kæmper i dag på mange fronter i krydsfeltet mellem de imperialistiske magter, presset af dansk imperialisme såvel som amerikansk, kinesisk og russisk. Alle fokuserer de mere og mere på kampen om Arktis og Grønland – både militærstrategisk og hvad angår hundeslagsmålet om råstoffer. Grønlændernes kamp for selvstændighed og for udvikling og bæredygtig vækst går hånd i hånd.
Se tallene for valgresultatet her
Læs også
Valg på Grønland: Alt handler i sidste ende om selvstændighed
KPnet 4. april 2021
“Grønland har mange stærke kvinder” – interview med Aaja Chemnitz Larsen
KPnet 4. marts 2021
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
