Oktober Radio: Pandemier og statsmagten

Udsendelsen den 30. januar 2021

I denne uge kom den første rapport om nedlukningen af Danmark i foråret, og statsmagtens håndtering af de første måneder af pandemien. Samtidig har regeringen allerede besluttet hvilke erfaringer der kan drages, før undersøgelsen overhovedet var færdig. Det ses bl.a. af det forslag til epidemi lovgivning som blev fremlagt i al hast i december, hvor tvang og kontrol er det helt gennemgående tema.

En uvildig ekspertgruppe har afleveret deres evaluering af hvordan regeringen håndterede corona-pandemien i foråret – januar til april måned 2020. Formålet var at samle erfaringer for at stå bedre rustet i fremtiden.

Vi taler om at det er ganske lidt nyt der kommer frem i den, og det er påfaldende at regeringen selv ikke har ventet på at erfaringer blev samlet op. I stedet har den tonset på med en ny epidemi lovgivning, der i praksis ikke tager erfaringer fra ansatte og arbejderklassen med. Tværtimod ligner det mere en lov der skal beskytte de rige og deres slotte, mens arbejderklassen og fattigkvarterer efterlades uden beskyttelsesrum og redningsbåde.

Det kan ikke overlades til Folketinget og regeringen at drage de nødvendige erfaringer fra denne sygdomskrise. Arbejderklassens og sundhedsansattes erfaringer er at mennesker kommer i første række, og uden et velfungerende beredskab, hvor de ansatte har tid og mulighed for at beskytte sig selv og hinanden og deres patienter og pårørende, så vil denne type sygdomme sprede sig. Der er mange erfaringer fra gulvet der skal samles op, og det vil give den indsigt at Danmark var utroligt dårligt forberedt og det var den egentlige fejl. Og det er netop den erfaring som politikerne ikke vil drage.
Deres fokus er at udnytte Corona-krisen på befolkningskontrol på samme måde som med øget terrorlovgivning der også er vendt mod en kommende oprørsk ungdom og arbejderklasse og hvor alt råddenskaben i systemet fejes af banen.

Til sidst i den 460 sider lange rapport findes en længere samling af anbefalinger.
Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 -Rapport

Læs også:
Hvad skal forslaget til epidemilov bruges til og hvorfor kommer det nu?

Kritisk blik på historiske romaner
I sidste del af udsendelsen taler vi om det fænomen der kan kaldes historiske romaner. Altså hvor forfatteren tager udgangspunkt i en tid for 100 år eller længere siden, og forsøger at tegne et realistisk billede af dagligdagen. Med detaljer om alt fra køkkengrej til tøjmode og hunderacer osv.. Ofte kan det mærkes, at der er brugt lang tid på studere alle disse kullidser til den historie de vil fortælle.

Men når det kommer til persontegningen, så er kilderne ofte ganske spartanske. Alligevel har flere forfattere har en tendens til give stemme til en ”jeg fortæller” eller en alvidende fortællerstemme, der følger bestemte hovedpersoner inde i hovedet. På baggrund af detaljerede miljøskildringer forsøger forfatterne at lokke læserne med på at man rent faktisk kan lugte og smage og føle og tænke som de mennesker der levede for længe siden. Og giver en illusion af at man rent faktisk ved hvordan forholdene var set inde fra personerne. Eller at man kan sige noget om folks drømme og arbejdsliv, og motiver for deres handlinger.

Når det kommer til at forstå hvad folk tænkte, er det langt bedre at læse datidens forfattere. De der levede i Danmark i 1800 tallet, er meget skarpere end nogen som helst der i nutiden forsøger sig med en personlig roman tilgang til historiske begivenheder. Skal man lære af historien er det afgørende at tage udgangspunkt i de kilder, skrifter og andet materiale der findes.

Er der mode på krimier og historiske romaner er der til gengæld en stor mangel på nutids beskrivelser af arbejdsliv og arbejdspladser. Der findes forfattere der tager udgangspunkt i nutiden, og virkeligheden for almindelige mennesker. Men vi ville ønske at langt flere fik øjnene op for, at nutiden er mindst lige så dramatisk og interessant, og moden til forandring og oprør som gamle dage.

LYT TIL UDSENDELSEN HER