Mandag den 19. okt. – dag 6941 !!!
Mandag den 19. oktober fra klokken 14 og et par timer frem markerer FredsVagten, på Christiansborg Slotsplads at de har stået på og ved Christiansborg Slotsplads hver eneste dag gennem 19 år med modstand mod krig, og byder på en snak og lidt kaffe og kage til fremmødte.
Indbydelsen ledsages af aktuelle tanker ved 19 års dagen på vegne af FredsVagten ved Bo Richardt:
19 år – børn går fra nyfødte til voksne.
19 år har vi stædigt håbet på en eftertanke om krigenes mening og nytte.
19 år har vi dog set dansken trække på skuldrene.
19 år har vi set vore politiske ledere ganske enstemmigt gå ind for krig.
latterlige (?) i vores håbløse håb, men levende; en lille knast i krigsbegejstringens bonede gulve.
Og dog markerer vi mangfoldighedens farver op mod Borgens grå stenmur.
Men vi gør det desværre ikke så meget, som vi gerne ville, og som vi synes, sagen fortjener; Danmarks medskyld i at ødelægge andre lande og befolkninger… Krigene derude vi deltager i.
Vi danskere/vesterlændinge fortrænger, hvad krig betyder… Det er jo ikke her hos os, den huserer.
Vi trækker på skuldrene… Krigenes resultater og succesrate skal ikke udredes.
Vi æder propagandaen om de gode og nødvendige krige. Den er dog lidt besk.
Vi lukker øjnene for det logiske faktum, at vores krige genererer terrorisme og flygtningestrømme.
Men al gammel visdom fortæller os, at vore handlinger vender tilbage før eller siden – det er karma.
Vil vi krig, så får vi krig. Og den rykker nærmere med truslerne mod Rusland.
Så er vi igen, som i Den Kolde Krig, frontstat, mens flere magter pusler med atomoprustning.
Er danskerne dumme, politisk dovne eller fatalistiske?
FredsVagten siger, ’ikke i vores navn!’ de få vi er, som endnu holder i hævd at hejse fredsfanen HVER dag.
Og det har vi så gjort i 19 år 19. oktober 2020, dag 6941.
FredsVagten er et sammenrend af folk, der gennemskuer krigenes ideologi (se vores grundlag).
Vi er ikke mange, og gennemsnitsalderen er høj. Manglen på nye kræfter får os til at overveje vores metode; at vi ikke formår at opsamle lidt mere konkret støtte; altså vagtfolk, bare lidt lidt. Vi ikke bare snakker, men gør faktisk noget; end så lille en vanddråbe mod krigsmagternes stål. Vi får ros fra forskellige, men det bli’r ikke rigtig til noget med at byde ind, for eksempel en time en gang om ugen.
Vi har internt i vor kreds et åbent og venligt, helt fladt demokrati, fordi en hovedregel er, at alle har lige ret. Det eneste, man kan kuppe sig til hér, er hårdt arbejde med at holde vagten kørende!
Men vi er som sagt i en selvransagelse: Hvad kan vi mere opnå med den vedvarende protest.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
