Regningen for EU-medlemskabet stiger – Nye skridt i udviklingen af monopolernes unionsstat

I den kommende uge har EU et ekstraordinært topmøde, hvor de skal forsøge at nå til enighed om den politiske og økonomiske ramme for budgettet de kommende 7 år, og samtidig skal finde penge til en kæmpe genoprettelsespakke til at overkomme den økonomiske krise. Det handler om at kontrol og gigantiske summer overlades til monopolernes EU.

Den 10. juli offentliggjorde Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, hans nye reviderede budgetforslag. Hovedindholdet i kompromisforslaget er et budget i perioden 2021-2027 på 1.074 mia. euro, det betyder at det samlede EU budget stort set fastholdes selvom Storbritannien træder ud af EU. Oversat betyder det et gradvist voksende bidrag fra Danmark og andre netto bidragydere.

De rene tal skjuler den kendsgerning at det i praksis betyder at det er gigantiske summer som EU har politisk kontrol over, og dermed EUs stormagter og storkapital. Fordi landene skal medfinansiere EUs ”støttemidler” 50/50. Og der stilles krav om paneuropæisk samarbejde, og der bruges en masse penge på nyttesløst bureaukrati, f.eks. på at søge forgæves, og hvis man får andel i puljer, så skal der efterfølgende kontrolleres at pengene bliver brugt i henhold til EU politiske programmer.

De direkte danske bidrag til EU, er pt. på ca. 21,5 mia. kr. om året, og heraf kommer ca. halvdelen retur. De indirekte omkostninger, og det demokratiske tab alene på denne del af EU samarbejdet, omhandler derfor, som minimum, om yderligere 10 mia. kr. Endnu tør ingen spå om hvad det direkte danske bidrag vil vokse til i det kommende budget, men det kan bliver med op til 2 mia. kr. om året. Mødet i den kommende uge er det første hvor EU lederne tager fysisk afsted til Bruxelles for at kunne forhandle spørgsmålet bag lukkede døre, forhandlingerne forventes ikke at blive færdige før senere på sommeren.

Genopretningspakke tager karakter af unionsbygning
Det andet spørgsmål på topmødet er den såkaldte genopretningspakke, eller støtte-pakke til EUs kriseramte industri. Her fastholder rådsformand Charles Michel det oprindelige forslag på svimlende 750 mia. euro, eller 5.583 mia. Danske kr. En stor del af de penge vil EU have lov til at låne, og derefter investere i de hårdest ramte lande, ud fra den politiske ramme i budgetforslaget 2021-2027..

Det vil i sidste ende stadig være medlemslandene der hæfter for lånet, men ved at overdrage kontrollen over lånet til EU, bliver der tale om at EU har magten til at bestemme under hvilke betingelser midlerne bruges.

Det betyder f.eks. at ud over at stille de sædvanlige krav om til medlemslandene, så vil de lande der modtager investeringerne også skulle efterleve krav til regeringsførelse, og skal levere reformplaner i overensstemmelse med det europæiske semester, altså EU kommissionens landespecifikke henstillinger om politiske reformer. Det har tidligere især været ”henstillinger” til stramme budgetter, nedskæringer og udlicitering.

Desuden skal medlemslandenes leve op til såkaldte ”europæiske værdier”, det vil sige EUs politiske værdier. En del af midlerne skal derfor gå til styrkelse af Den Europæiske Anklagemyndighed og programmet for retfærdighed, rettigheder og værdier, med et særligt fokus på fremme af EU-positive medier.
Som sidste del af debatten om det ny budget og genopretningspakken, ønsker EU egne indtægter direkte skatter og afgifter. Forslaget handler bl.a. om afgifter på plastik, og håndtering af plastikaffald, en CO2-grænseafgift, og en form for digitale afgift på brug af tjenester som Amazon, Facebook, Apple and Google. Disse direkte EU skatter, skal være med til at betale genopretningslånet tilbage.

Al snak om hjælpepakker antager altså mere karakter af unionsbygning. EU vil koordinere krisestyringen og hjælpepakkerne til kapitalen, og benytter lejligheden til at tage nye skridt frem mod monopolernes fuldt udviklede unionsstat.

DANMARK UD AF EU!

Læs også:
EU klar med milliardhjælp til kapitalen – pengekassen er uden grænser og uden bund