Kapitalen kan ikke sikre jobs til de mange nye ledige, og Folketinget vil ikke sikre dagpenge og uddannelsespladser nok. Krisen står til at sende mange tusinder i den sociale massegrav, med ret til en plads i rendestenen.
1. juli voksede antallet af tilmeldte ledige til 185.913 personer. Det er 54.000 flere meldt ledige nu, end for 4 måneder siden, da corona-krisen fik regeringen til at lukke landet. Men det er ikke det fulde billede af krisens omfang, et mere præcist tal angiver et fald i antal lønmodtagerjobs på næsten 100.000 i marts og april, de nyeste tal er ikke offentliggjort. Der er altid et stort misforhold mellem antal der kan melde sig ledige i Danmark, antal jobs der forsvinder.
Et tredje tal angiver at mere end 250.000 samtidig har været på lønkompensation under de første måneder af nedlukningen, en del af denne gruppe har allerede har fået en fyreseddel, men kan først ses i statistikken når deres opsigelsesperiode udløber.
Omkring 35.000 er stadig på lønkompensation og det er uvist om de står med en fyreseddel når støtteordningerne ophører efter sommer. Forventningerne til efteråret er at ledigheden kan stige med yderligere 50.000. Og yderligere 200.000 lønmodtagerjobs kan forsvinde inden dansk økonomi har nået bunden.
Ledigheden plejer at falde i sommermånederne
– I et normalt år falder ledigheden i forårsmånederne og i begyndelsen af sommeren. Der er så at sige mange job, der åbner i disse måneder – inden for byggeri, restauranter med mere. Derfor er stigningen på de ca. 54.000 i virkeligheden undervurderet, og krisen har nok snarere resulteret i op mod 70.000 flere arbejdsløse. Siger Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.
Hver enkelt arbejdsløs betyder en familie der vil få svært ved at betale de faste udgifter. For arbejdsløshedsunderstøttelsen er blevet udhulet og beskåret i en lang årrække. Ifølge Danske a-kasser svarer forringelserne til, at en måneds dagpenge er blevet udhulet med knap 4000 kr. siden 2006. Forskellen på en normal arbejderløn og dagpenge bliver større og støre, så konsekvensen af at miste sit arbejde bliver også større og større.
Eneste lille krise indrømmelse der er givet er at ledige over 30 år kan tage en kortere uddannelse med 110 procent af dagpengesatsen i baglommen… Det er langt fra nok til at holde kreditorerne stangen.
En gigantisk økonomisk verdenskrise
Samlet er der tale om at Danmark sammen med det meste af verden er blevet ramt af en massiv økonomisk krise der ikke kun ramme kultur, restauration, turisme og luftfarten, alle brancher også industri og handel er ramt.
ILO har set på tendenserne. Antal tabte arbejdstimer i hele verden i første halvdel af 2020 var markant dårligere end tidligere anslået, og meget tyder nu på at krisen ikke bare vil rette sig tilbage med det samme.
Samlet er der sket et fald i antal globale arbejdstimer på fald på 14 procent, i andet kvartal af 2020, svarende til tabet af 400 millioner fuldtidsjob (baseret på en 48-timers arbejdsuge). De nye tal afspejler den forværrede situation i mange regioner i de sidste uger, især Latinamerika blev hårdt ramt. Det realistiske perspektiv er at der fortsat i lang tid vil være både en sundhedskrise og en økonomisk krise.
De grupper der er ramt hårdest af krisen er migrantarbejdere og kvinder i tredje verdenslande, globalt arbejder næsten 510 millioner, eller 40 procent af alle beskæftigede kvinder, i de fire mest berørte sektorer, sammenlignet med 36,6 procent af mændene.
Kvinder dominerer også inden for husholdnings- og sundheds- og socialvæsenets arbejdssektorer, hvor de er i større risiko for at miste deres indkomst og for at blive syge. Den ulige fordeling af ulønnet plejearbejde er også blevet forværret under krisen.
Mange ungdoms jobs kommer ikke tilbage
Omfanget af krisen har allerede sendt verdens økonomien ned i en recession, der både i omfang og hastighed overgår tidligere kriser i nyere tid.
Genåbningen af økonomien sker kun langsomt, og selv om der kommer gang i dele af samfundet vil det tage længere tid for beskæftigelsen af vende tilbage. Ikke mindst i turisme, cafeer, hoteller og underholdningssektoren. Områder som har været vigtige kilder til vækst i beskæftigelsen, ikke mindst for ungdommen i de senere år.
Med over 50.000 ekstra arbejdsløse og udsigt til måske 100.000, så virker regeringens tiltag med oprettelsen af 15.000 ekstra studiepladser som en løsning kun vil have begrænset virkning, og under ingen omstændigheder vil det jo sikre økonomien for de der er ramt nu og her.
De genopretningspakker der skal ”kickstarte dansk økonomi” oven på nedlukningen er primært rettet mod at øge forbruget hos de der er i arbejde, og støtte til virksomheder: Offentlige investeringer, lavere skatter osv.. Men det der både vil give fattige og arbejdsløse en mulighed for at komme igennem krisen er man ikke indstillet på at tale om. Det er en sag som de arbejdsløse må rejse og kæmpe for selv. Lavere pensionsalder, 30 timers arbejdsuge, mm. se APKs krav om økonomisk og social sikring.
Arbejdsløshed og krise er temaer på årets sommertræf
Arbejdsløsheden og den økonomiske krise er et af de store temaer på årets revolutionære sommertræf. Hør podcast med Jonas Ørting, formand for APK, hvor han fortæller om hvorfor spørgsmålet om arbejdsløshed centralt i klassekampen i dag.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
