Væk med ghettoplanen – Vollsmose fører kamp mod nedrivningsplanerne!

Almen Modstand har skabt håb for folk i Vollsmose – håb og forståelse for, at det er vigtigt at gøre modstand mod den mest diskriminerende lov, der er vedtaget i Danmark i årtier. Det fortæller Rina Krøyer fra Almen Modstand til KPnet.

Af Jep. – KPnet, Odense

Den såkaldte udviklingsplan, som byrådet i Odense har vedtaget for Vollsmose og, som omfatter nedrivning af 1000 almene boliger og, at private investorer skal bygge nye private boliger i området, skrider frem. Men modstanden hos beboerne mod nedrivningsplanerne vokser også.

KPnet mødte Rina Krøyer fra Almen Modstand til en samtale om situationen i Vollsmose på en solrig sommerdag i det skønne grønne naturområde, som Vollsmose også er, og som står i grel modsætning til det billede af en hård, kriminel, beton-ghetto, nedrivningspolitikerne gerne vil male.

Den lovbestemte udviklingsplan for Vollsmose, som blev vedtaget i maj 2019 af et flertal i Odense byråd, og som boligorganisationerne Civica og FAB har tilsluttet sig, er en følge af den ghettoplan, som Folketinget vedtog i 2018. Den bestemmer, at 1000 almene boliger skal rives ned i området i årene 2020-2029 med det officielle formål at få Vollsmose væk fra den hårde ghetto-liste og ”gøre bydelen attraktiv for beboere og investorer”. (fra Odense Kommune: Fremtidens Vollsmose).

Hvorfor skal de ellers velfungerende almene boliger rives ned? Jo, lovgiverne har i deres store visdom med ghettoloven bestemt, at et boligområde, der er havnet på den ”hårde” ghettoliste, højst må have 40 % almene familieboliger i 2030. Riv nogle boliger ned, så skulle ghetto-problemet være løst!

Vi spørger Rina om, hvad der kvalificerer Vollsmose til at være på den ”hårde” ghetto-liste. – Jo, siger hun, hvis andelen af beboere af ”ikke vestlig oprindelse” overstiger 50 %, så havner man automatisk på den. Og det tæller negativt uanset, at de beboere, det drejer sig om, er danske statsborgere og har boet hele deres liv i Danmark og har både uddannelse og arbejde.

Det er dybt diskriminerende, mener Rina. Derfor har hun og græsrodsorganisationen Almen Modstand, hvor hun er aktiv, haft rygende travlt med at samle underskrifter ind til fuldmagter, hvor man har fået hjælp af en advokat, der p.t. arbejder gratis og vil føre sager på beboernes vegne i Ligebehandlingsnævnet mod de varslede opsigelser af beboere med ikke vestlig baggrund.

Man er startet i Birkeparken, hvor der sammen med Bøgeparken skal rives flest boliger ned. I Birkeparken har 200 beboere fået varslingsbreve om opsigelse, fortæller Rina. Og det går strygende med at samle fuldmagter. Når tilstrækkeligt mange fuldmagter er samlet ind og indsendt med klager, vil man afvente afgørelse i Ligebehandlingsnævnet. Hvis man får ret der, vil det være baggrund for at føre egentlige retssager ved domstolene mod diskrimination.

Men ghettoloven og den såkaldte udviklingsplan for Vollsmose rammer ikke kun beboere med ikke vestlig baggrund. Den rammer alle de mennesker, der bor i de nedrivningsdømte boliger, uanset etnisk herkomst, uddannelse, indkomst, arbejde eller arbejdsløshed. For Rina fortæller, at selv om (manglende eller lav) uddannelse er et af kriterierne for at lande på ghettolisten, så tæller uddannelse først, når man er fyldt 30 år. Det vil sige, at selv om mange unge i Vollsmose er under uddannelse eller har færdiggjort den, så tæller det slet ikke i regnskabet for dem, der udfærdiger ghettolisterne.

Rina bor selv i Vollsmose og har været aktiv i Almen Modstand lige fra starten. Græsrodsorganisationen blev dannet straks efter vedtagelsen af Ghettoloven, er landsdækkende og arbejder med lokale grupper i boligområderne, især i de store byer. Almen modstand har siden Ghettolovens indførelse lavet flere protestaktioner og demonstrationer, men Rina fortæller, at den store opbakning fra beboerne i Vollsmose først rigtig kom efter et stort beboermøde i februar 2020, der blev holdt i et fyldt Vollsmose Kulturhus.

Her var de almene boligforeninger Civica og FAB repræsenteret, men også Almen Modstand. Beboerne havde selvfølgelig på forhånd spurgt sig selv om, hvordan og hvor de beboere, der ville blive opsagt, skulle genhuses. Boligselskaberne havde foregøglet, at det jo kunne blive i de nye boliger, der skal bygges til erstatning for de nedrivningsdømte. For private investorer skal bygge nye boliger i området, men det bliver ikke boliger, som fattigrøve fra de almene boliger kan betale. De er beregnet på at trække andre og mere kapitalstærke folk til området. Dette blev brutalt afsløret af Almen Modstand på mødet, og folk blev chokerede og rasende.

Siden da har Almen Modstand været kendt og respekteret i Vollsmose og bliver mødt åbent og positivt fra langt de fleste, når man kommer og vil samle fuldmagter eller underskrifter på det nye borgerforslag, som Almen modstand har lavet, og som kræver, at Ghettoloven skal ophæves. Det er lige blevet offentliggjort, og man har startet en landsdækkende underskriftkampagne.

Rina mener, at Almen Modstand har skabt håb for folk i Vollsmose, håb og forståelse for, at det er vigtigt at gøre modstand mod den mest diskriminerende lov, der er vedtaget i Danmark i årtier. At slås for at få lov til at blive boende i deres velfungerende vedligeholdte almene boliger med det sociale fællesskab mellem unge og gamle, etnisk danske og folk af anden etnisk herkomst, som også er en del af Vollsmose. Og vi kan tilføje, at i modsætning til det billede, som medierne gerne vil male, så er både kriminaliteten og arbejdsløsheden generelt faldet i Vollsmose de senere år.

Rina siger:” I Almen Modstand slås vi for, at folk får lov til at leve efter de samme love som resten af Danmark.
Ghettoloven er en særlov, der er rettet mod Under Danmark, folk med ikke vestlig baggrund, dem med lave indkomster, de arbejdsløse og de ”underuddannede.”

Det er de kategorier, som Almen Modstand i Odense laver en protest-happening om på Flakhaven onsdag den 24. juni kl 15-17 under overskriften: Vi står i flyttekasser – kom og tal med os. Vi kan kun opfordre til at gøre det.