Tirsdag blev det seneste forslag til stramning af epidemiloven vedtaget i Folketinget. Den vil bl.a. betyde at myndighederne får mulighed for efter et skøn, at kunne forbyde forsamlinger helt ned til 3 personer. Den nye epidemilov er allerede i sin første ændring vidtgående ifht indskrænkning af frihedsrettighederne, og der skabes desuden tvivl om hvor vidtgående indgreb den muliggør. En af lovens bekendtgørelser indeholder nemlig væsentlige uklarheder, der kan få konsekvenser, fortæller vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia til KPnet
En bekendtgørelse fra d. 17. marts, der fulgte op på den ændrede epidemilov indeholder flere uklarheder, der kan være mere vidtgående end de fremstår ved første øjekast, netop pga af deres uklarhed. Det drejer sig om de rettigheder myndighederne får ifht registrering af menneskers færden i forbindelse med opsporing af smittespredning.
– F.eks. kan Styrelsen for Patientsikkerhed forlange, at juridiske personer (som f.eks. virksomheder) i forbindelse med smitteopsporing afgiver oplysninger, der kan spore en persons færden. Men hvor må disse oplysninger søges henne?
Drejer det sig kun om betalingskortoplysninger, som bankerne skal oplyse, eller indeholder det også en mulighed for at kræve teledata fra mobilselskaberne? Og hvornår er det nødvendigt at indhente disse oplysninger. Det fremgår ikke tydeligt.
– Der er ganske vist en solnedgangsklausul, men da det er en bekendtgørelse kan ministeren frit og egenhændigt forlænge den hvis han synes. Han kan også tage delelementer ud og forlænge dem. Det skal ikke igennem Folketinget.
Birgitte Arent Eiriksson pointerer, at bekendtgørelsen i forvejen er meget vidtgående i forhold til borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, og at formuleringernes uklarhed samtidig gør det svært at vurdere omfanget. Og eftersom der er tale om en hastelovgivning har der ingen høringfase været op til vedtagelsen. Ingen udenfor embedsværket der f.eks. har kunnet påtale, at der var disse uklarheder i bestemmelserne – og spurgt ind til hvad ministeren egentlig mente.
I følge menneskerettighederne er en statslig indskrænkning i de demokratiske frihedsrettigheder kun mulig når der er:
1: Et legitimt formål. I dette tilfælde at bekæmpe smittefaren fra corona-virus
2: En klar lovhjemmel. Det er ikke tilfældet her. Det er uklart hvilke kommunikationsnet og tjenester, der er tale om, og det er uklart hvornår bestemmelsen kan anvendes. Ministeren kan anmode om oplysningerne ’når det er nødvendigt’
3: Indgrebet skal være nødvendigt og proportionalt. Det vil imidlertid afhænge af den konkrete situation, og i nogen tilfælde vil mindre indgribende midler sikkert være tilstrækkelige til at opnå det ønskede formål.
– Ønsket fra Serum instituttet om at få udleveret teledata, var i form af anonymiserede data. Men det fremgår ikke af bekendtgørelsen her, om og i hvilket omfang man også vil kunne forlange teledata udleveret til at fastslå en persons færden.
Man kan spørge sig selv, hvorfor disse meget autoritære lovændringer overhovedet vedtages, når den danske befolkning solidarisk tager alle retningslinjer om god smitteopførsel til sig.
Ændringer til den nyeste stramning af epidemiloven
Regeringen har ved hvert forslag til stramning af loven, forsøgt at opnå ret til indtrængen i private hjem uden dommerkendelse. Det har hver gang mødt kritik, og den del af lovforslaget er efterfølgende trukket tilbage. Men det er tydeligvis et stort ønske hos regeringen.
En anden kritik har gået på, at der manglede sundhedsfaglige begrundelser for tiltagene. Bl.a. har Sundhedsstyrelsen flere gange pointeret, at dele af regeringens hastelovgivning ingen sundhedsfaglig begrundelse havde.
I et forslag til ændring af lovforslaget, har regeringen nu tilføjet, at en kommende beslutning om at forbyde forsamlinger over 2 personer, kun kan ske efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne.
Denne tilføjelse mister dog en del af sin demokratiske glans, når man husker på, at det er sundhedsminister Magnus Heunicke, der er øverste chef for Sundhedsstyrelsen!
Den seneste stramning af epidemiloven blev vedtaget tirsdag i Folketinget. 96 stemte for, mens ingen stemte imod.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
