De ansatte knokler for at sikre patienter og personale her og nu og forberede sig til Covid-19 krisen topper. Konsekvenserne af få specialiserede supersygehuse bygget på rationaliseringer og for få ressourcer mærkes nu for alvor.
På Skejby Sygehus i Århus er alle daglige rutiner forandret. Ikke-kritiske undersøgelser og operationer er blevet udskudt på ubestemt tid. Imens bygges hele det nye hospital om, så sengeafsnit står klar til at modtage det forventede antal patienter, der vil blive så syge af covid-19, at de skal indlægges. Alle ansatte og studerende er i gang med at blive ekstra uddannet. Man håber ikke det sker, for i praksis har hospitalet stort set ikke plads til at håndtere det værst tænkelige scenario.
Siden den første patient ankom i begyndelsen af marts, har sygehuset dagligt skærpet rutiner og forsøgt at adskille potentielle smittebærere fra andre syge. Det har ikke været nemt. Det nye supersygehus har nemlig fra starten være designet fuldstændigt som en fabrik, hvor råvaren er patienter, der ankommer ved en fælles indgang til skadestue, eller direkte indlæggelse og derefter sendes videre ud på de forskellige afdelinger.
I første omgang byggede man et telt på parkeringspladsen til modtagelse af folk, der skulle testes for covid-19. Det var efter inspiration fra Sydkorea, der i 10 år har forberedt sig på at kunne håndtere en ny virussygdom. Desværre blev muligheden for at teste andre end indlagte og ansatte, hurtigt lukket ned, pga. mangel på personale og senere testudstyr.
En ansat fortæller til KPnet, at hele beredskabet på sygehuset er kommet i omdrejninger, og de forskellige afdelinger virkelig gør alt for at indskærpe, at alle de forholdsregler mod smittespredning, som man overhovedet kan komme i tanke om, bliver fulgt til punkt og prikke. Alle får daglige opdateringer i, hvordan de beskytter sig selv og hinanden og ikke mindst patienterne. Der er instrukser om alt, lige fra hvordan man skal indtage sin madpakke til hvor mange, der må være i en elevator, og hvordan man skal smide handsker og andre værnemidler ud, spritte alle knapper og håndtag af hele tiden osv.
De ansatte er også blevet udstyret med håndsprit, de skal bruge derhjemme og instruktioner i, hvordan de skal opføre sig og agere, hvis de får besøg eller har brug for at tilkalde en håndværker. Det er ikke kun arbejdsrutinerne, der bliver påvirket. Det er alle forhold.
Men konsekvenserne af den mangel på personale og besparelserne, der lige fra starten har været dagligdag i de nye superhuses viser sig nu i høj grad. Hele konstruktionen med supersygehuse, der skal give rationaliseringsgevinster i form af et højere antal operationer med brug af mindre personale og på relativt mindre plads, viser at markedsøkonomi ikke duer – og slet ikke, når det gælder folkesundhed og behandling under epidemier.
De enkelte afsnit på Skejby supersygehus er højt specialiserede, opbygget efter principper fra industrien, hvor effektivitet og tid er penge. Men den nye sygdom er i gang med at bryde alle eksisterende dogmer og grænser ned. Supersygehuse dur slet ikke til en sundhedskrise, og kan i virkeligheden være med til at forstærke problemerne. Indtil videre holdes der dog fast på hierarkierne.
Smittede Covid-19 ansatte i sundhedsvæsnet og i ældreplejen har været en af de primære årsager til, at nogle lande oplever et meget højt dødstal. Det er sket både i Italien, Spanien og Sverige. Og der skal fortsat lægges stort pres på myndighederne for at få alle ansatte på hospitalerne testet.
Samtidig er sundhedspersonalet også selv i risikozonen for at blive meget eksponeret overfor sygdommen. I lande med stor smittespredning er der i gruppen af ansatte i sundhedsvæsnet også mange alvorligt syge eller endog døde.
-Alt det fylder naturligvis meget i baghovedet hos os ansatte, men indtil nu har vi haft så travlt med at få alting på plads, at vi ikke har haft tid til at tænke over risikoen. Og på de isolationsstuer, vi har i gang på sygehuset, føler jeg mig meget tryk, for vi er godt beskyttet, fortæller en sygeplejeske på Skejby til Århus Stiftstidende.
Først den 12. marts gik Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen sammen med Regionerne i gang med en koordinering af indkøb og lagerregistrering af værnemidler og reservedele til udstyr som testmaskiner og respiratorer. Og det på trods af meldinger allerede i januar om, at virussen nu spredte sig til Europa.
Covid-19 epidemien forventes først at ramme for alvor de kommende uger.
Det offentlige sygehusvæsen, sundheds-, omsorgs- og socialsektor må tilføres øjeblikkelige hjælpepakker. De nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer skal sikres!
Se flere meget aktuelle krav her
De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
