Tomme hoteller lukkes og ansatte fyres. Stadig flere hjemløse sover på gaden. Herberger og væresteder er skåret ned eller lukket. Hvor svært kan det være – at se hotellerne står lige der uden gæster og kan bruges til at sikre nogen af de mest sårbare og udsatte. Spørgsmålet er hvor længe regeringen forsat bare vil bede de hjemløse om at holde god afstand i kolde nætter. Eller beskytte sig med håndhygiejne, som de ikke har adgang til som værn mod Corona-smitten?
Forslaget er bl.a. rejst af en tidligere Hus Forbi- sælger, der ved hvordan livet på gaden er i denne situation. Konkret forslås det, at staten og kommunerne deler regningen med at få hjemløse og udsatte ind i de tomme hoteller eller i de tomme lejeboliger, der ellers bruges til turister.
I betragtning af alle de milliarder der fosser ud af statskassen lige nu som hjælpepakker til banker og erhvervsliv må der tilføjet krav om, at private hotelejere til gengæld åbner op og genansætter medarbejdere til at køre driften, så de kan fungere som nødherberger. Ligesom restauranter kunne sikre, at de hjemløse og udsatte fik mad hver dag.
Men kan man det? Ja, når alternativet er den situation vi har lige nu. Indlagte hjemløse sendes hjem fra hospitalerne til pleje i ”eget hjem” pga. pladsmangel. Hvor efter de afvises på nødherbergerne, fordi de udgør en smitterisiko. Så er spørgsmålet gået fra kan – til at det er nu det skal gøres.
Flere steder har herberger åbent, men hvor der skåret ned på de i forvejen for få sengepladser – og der må trækkes lod hver aften – hvem kommer ind, hvem må blive ude i kulden. Fagpersonalet forsøger at råbe myndighederne op om, at situationen bliver stadig mere uholdbar for de hjemløse og brugerne og for personalet, der gør hvad de kan.
Kommuner har flere steder åbnet store haller med fælles toiletter, der stadig gør smittespredningen stor. Også på steder som Sundholm i København vil smitten hurtigt kunne sprede sig, hvor 74 lever tæt sammen med seks toiletter til deling og fælles bad. Til mennesker med dårligt helbred, svækket immunforsvar og kroniske lungesygdomme.
Sundhedsministeren har nu proklameret, at de har skiftet teststrategi, så udsatte personalegrupper vil blive testet. Alligevel får personalet på herbergerne, værestederne, rusmiddelcentrene i disse dage afslag på at få testet syge kollegaer. Og f.eks. Region Hovedstaden har meldt ud, at de ikke kan følge retningslinjerne pga. af mangel på testudstyr og kapacitet.
Blandt de særlig udsatte på gaden er ikke mindst stofbrugerne.
Brugernes Akademi og Gadejuristen rejser nu forslag om, at der køres ud med medicin til 14 dage af gangen, så de ikke skal ud hver dag og skaffe stof, og hvor stof, kontanter og kanyler der skifter hænder bringer smitten videre. Det er ikke en gruppe der kontakter sundhedsmyndighederne, hvis de bliver syge.
Stofbruger og Formand for Brugernes Akademi, Anja Plesner Boch har udtrykt det sådan her: “Hvis de lader stå til nu, så rammer det resten af Danmarks befolkning lige i røven, for vi kommer til at fylde op på de intensive afdelinger, og vi kommer til at sprede smitte i vores jagt på selvmedicinering, hvis ikke substitutionsbehandling gøres tilgængelig for alle.”
Her hjælper hverken pæne ord om at stå sammen om at hjælpe de mest udsatte, udelukkende ved frivilligt arbejde, hattedame bekymring eller ligegyldighed. Det kræver handling og det kræver at også de riges private ressourcer og ejendomsret stilles til rådighed for at inddæmme Covid-19 og sikre hele befolkningen bedst mulig.
Se også
Her er APKs umiddelbare krav: De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring
Kravene opdateres løbende
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
