I debatten om forbud mod nazismen og fascistiske partier og propaganda indvendes ganske ofte, at det er meget lettere at bekæmpe nazister, hvis de åbent optræder! Det er det rene vrøvl. For det bygger på den naive tanke, at hvis nazierne blot er lovlige så optræder de åbent for alle og foretager sig intet i det skjulte. Ingen hævder at et forbud mod fascisme og mod fascistisk propaganda forhindrer selve fascismens eksistens, men derimod kun, at det vil besværliggøre rekrutteringen til og opbygningen af de fascistiske partier.
Det at give nazisterne fri adgang til alle demokratiske rettigheder er udtryk for manglende historisk viden og undervurdering af nazismen. Og måske derfor er verden i dag vidne til et skyggespil, hvor forkrampede nazister fremstilles som ægte og nypolerede demokrater, der skal accepteres i alle demokratiske lande og være et tegn på ægte demokrati med plads til alle og alle opfattelser.
Det er dog ikke glemt, men indprentet dybt i menneskets bevidsthed, at nazismen forbrød sig imod alle menneskelige normer og hensynsløst forfulgte politiske modstandere, handicappede og andre ‘racer’, bl.a. jøderne, der i millionvis blev myrdet i gaskamrene i Auschwitz og andre steder.
Artiklen er fra det antifascistiske tidsskrift Håndslag nr. 2/2019.
Ser vi på dagens debat omkring nazismen og nazisternes ret til at ytre sig og deltage i den demokratiske proces er der utroligt mange, der har glemt eller ignorerer fascismens karakter. Det er lige fra de skiftende regeringer til politikere, organisationer og ‘almindelige mennesker’ – og ikke mindst den toneangivende presse, som nærmest optræder som mikrofonholdere for de mest ekstreme og yderliggående elementer.
Nazismen er forbudt og det samme gælder forsøg på at propagandere for den og genoplive det politiske system, som betød så brutal en undertrykkelse af befolkningen i Tyskland og i alle de tysk besatte lande, og i utallige tilfælde betød død for udpegede syndebukke eller modstandere.
Nazismens fascistiske ideologi kom til udtryk ved Tysklands nøje planlagte aggressive politik, der bl.a. med vold og magt påtvang hele verden Anden Verdenskrig.
Det kostede umådelige afsavn og anstrengelser for flertallet af verdens befolkninger at nedkæmpe det fascistiske monster. Det lykkedes ved en magtfuld militær indsats af regulære tropper med støtte fra utallige modstandsfolk i mange lande.
Krigen kostede over 55 millioner værdifulde menneskers død og ødelæggelse af store dele af Europa.
Nazismen og nazisterne har derved misbrugt og opbrugt enhver form for ytringsfrihed fortid og evighed.
Forbud mod nazi
Efter det store opgør var der almindelig enighed om, at nazismen skulle udryddes for altid og at noget sådant aldrig skulle gentages. Målet var en bedre verden, hvor civilisationen rykkede et dyrekøbt skridt frem og sikrede mennesket en tilværelse fri for nazisme og krig.
Derfor hilste alle, og det gjaldt også Danmark og danskerne, det med stor tilfredshed, at De Allierede – Frankrig, Storbritannien, Sovjetunionen og USA (og alle kæmpende soldater, partisaner og modstandsfolk) – ved konferencen i Potsdam i sommeren 1945 vedtog at forbyde det nazistiske parti og ethvert forsøg på dets genoplivning.
Nürnberg-processen
I kølvandet på Anden Verdenskrig nedsatte de allieredes fire ledende stormagter en international militærdomstol, hvor 22 hovedansvarlige for nazismens mange forbrydelser blev draget til ansvar og dømt Det juridiske efterspil fandt sted i Nürnberg i Tyskland i tiden fra den 20. november 1945 til 1. oktober 1946 på basis af en overenskomst mellem Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og USA. Danmark var blandt de 18 andre lande, der tilsluttede sig overenskomsten. Retssagen blev kendt verden over som Nürnbergprocessen og var en politisk og juridisk nyskabelse, der blev retningsgivende for alle senere internationale krigsforbryderdomstole. Det var første gang, at angrebskrig blev stemplet som en strafpådragende forbrydelse. Anklagerne for ‘Forbrydelser mod freden’ og ‘Forbrydelser mod menneskeheden’ var også nyt Det er vigtigt at understrege, at dommen i Nürnberg ikke var en politisk afgørelse, men fremfor alt en retsafgørelse. Den byggede primært på de anklagedes egne dokumenter og erklæringer.
Allerede på dette tidspunkt var der tegn på, at den hemmelige såkaldt kolde krig allerede var igangsat og at stærke kræfter søgte at sprænge krigstidens omfattende samarbejde for at sikre varig fred og sociale og kulturelle fremskridt Den senere udvikling har med tydelighed vist at retfærdighed og fred ikke kan sikres ad rettens vej og at menneskene på samme måde som under krigen må rykke tæt sammen for at dæmme op for krigens kræfter og stadig yde en indsats for at ændre magtforholdene.
Med dommen blev det altså fastslået, at nazisme ikke, som det ofte hævdes den dag i dag, er en acceptabel og lovlig mening eller ytring, men en kriminel forbrydelse!
Beslutningerne i Potsdam og dommen i Nürnberg er stadig gældende folkeret.
De Forenede Nationer (FN)
‘Fri for nazismen’ blev en folke- og menneskeret. Dette forbud var adgangsbilletten til medlemskab af samarbejdsorganisationen De Forenede Nationer, som også Danmark var medstifter af som en særlig gunst for modstandsbevægelsen store indsats.
FNs såkaldte rascismekonvention handler om at: »erklære ulovlige og forbyde organisationer samt organiseret og al anden propagandavirksomhed, som fremmer og tilskynder til racediskrimination, og til at kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer«.
Danmark er altså forpligtet til at forbyde organisationer, som tilskynder til racediskrimination, og til at kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer.
Håndslag nr.2/2019
Læs også lederen fra Håndslag nr. 2/2019: “Der er noget galt i Danmark” – Nogen forsøger at gøre det ekstreme stuerent
Det antifascistiske tidsskrift Håndslag udgives af Folkebevægelsen mod Nazisme og Stop terrorkrigen – Ud af NATO.
Bladet udkommer 4 gange årligt. Abonnement koster 150 kr.
Kan indbetales til: Reg: 9570 Konto: 1310003
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne