Vi vil ikke nøjes med løfter!

Uanset hvad regeringsforhandlinger ender ud med, så er den eneste garanti for forandring arbejderklassens og bevægelserne kamp for forandring. Ikke som backinggruppe til det ”bedst opnåelige forhandlingsresultat” for at få kravene gennemført, men som en voksende politisk kraft, der forsætter og intensiveres indtil kravene er gennemført.

Ny regering – ny politik, sådan lyder kravet og forhåbningerne fra rigtig mange her efter valget hvor Løkke regeringen måtte gå af.
Mette Frederiksen Socialdemokratiet er forhandlingsleder for en ny regering. Og hun forhandler i disse dage med de Radikale, SF og Enhedslisten om parlamentarisk støtte til et regeringsgrundlag.
Først var det klima, så velfærd og senere den økonomiske politik, der var på bordet. Man har lært af sidste gang, hvor intet slap ud fra det lukkede sorte tårn, mens forhandlingerne om regeringsgrundlaget stod på.

På trods af live-sendinger og konstante opdateringer fra parterne før og efter de går ud og ind ad dørene til forhandlingslokalerne, får vi reelt ikke noget at vide om, hvordan det konkret ser ud.
Lige nu lyder der optimistiske toner og ’ny regering – ny polititik’ er ved at glide over i en mere generel ’ny regerings – ny retning’. Mens hele den borgerlige propagandamaskine kværner om nødvendige kompromiser og ingen forventninger til at valgløfter opfyldes.

Men uanset hvad det ender ud med, så er den eneste garanti for forandring arbejderklassens og bevægelserne kamp for forandring. Ikke som backinggruppe til det ”bedst opnåelige forhandlingsresultat” for at få kravene gennemført, men som en voksende politisk kraft, der forsætter og intensiveres indtil kravene, er gennemført.
Én ting er løfter om at de vil blive gennemført hen ad vejen, noget andet er så konkret at gøre det. Det er nu kontanthjælpsloftet skal afskaffes, der er nu der skal flere varme hænder.

Socialdemokratiets taktik har altid været at forsøge at stille fagforeningerne og bevægelserne i venteposition indtil Socialdemokratiet har forhandlet færdigt for så at lægge det ned bagefter. ”Vi bakker forhandlerne op”. Denne gang er fagtoppen i den nye fælles hovedorganisation allerede ude at sige, at der ikke er råd til at opsige velfærdsforliget med dets stigende pensionsalder, mens en række fagforeninger nedefra kræver forliget helt afskaffet og en kollektiv ret til tidligere pension for alle.
Der er et meget stort ønske og behov for at der bliver ført en hel anden politik – og en voksende bevægelse for at det skal ske.

Det gælder om at holde fokus på at kravene er konkrete forandringer.
Kravene er stillet fordi de er nødvendige. Og kan politikerne ikke levere, må de gå af.

Læs også:
APKs enhedsplatform for fælles kamp
Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale!