Oplæg ved NATOs 70-årsdag: Sæt NATO på dagsordenen i fredskampen

Af Tine Spang Olsen, oplæg holdt ved debatmødet ‘Stop NATO’s oprustning’ i Århus 4.4.2019

I dag d. 4. april – er det 70 år siden NATO blev dannet, og Danmark har været med fra starten i 1949 som stiftende medlem. Som tæt allieret til USA og som aktiv deltager i NATOs krige.

Det må være på sin plads i dag at stille spørgsmålet: Hvorfor er Danmark medlem af NATO? Og bør DK fortsat være medlem?

Vi har netop passeret endnu en mærkedag – for d. 24. marts var det 20-årsdagen for NATOs krig mod Serbien

Danmark deltog i bombardementerne, så denne dato markerer også at Danmark for første gang i mange år gik ind i en aggressionskrig, en krig der var uden FN-mandat og ulovlig i følge folkeretten.
Med krigen kastede NATO masken som en aggressiv militæralliance, hvor NATO og USA gik i offensiven for en nyopdeling af verden.

For i stedet for at nedlægge sig selv efter Warzavapagtens opløsning, satte NATO sig nye mål og gav sig selv retten til at gribe militært ind over hele kloden.

Krigen mod Serbien var brutal, 80 % af bombemålene var civile og bomberne var armeret med radioaktivt uran, hvis følger bl.a. er cancer og misdannelser for fremtidens generationer.

I dag er det tidligere Jugoslavien splittet op i småstater og en række af dem er medlem af NATO – og flere er på vej.
(Slovakiet, Slovenien, Albanien, Kroatien og Montenegro er indlemmet som medlemmer af NATO. Makedonien og Bosnien-Herzegovina er på vej).

Kuppet i Ukraine i 2014, hvor USA spillede en stor rolle må også kort nævnes. Kuppet fremprovokerede Rusland annektion af Krim, og denne annektion er i dag en krumtap i begrundelsen for hele NATOs oprustning af Europa.

Ved ethvert nyt oprustningsskridt hører vi om ’det skærpede trusselsbillede fra Rusland efter annekteringen af Krim’. Her ser man helt bort fra den vestlige aggression der gik forud.

Siden 1999 er NATO udvidet med 13 lande, alle mod øst.
(Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien ,· Albanien, Kroatien, Montenegro).

Men var NATO da oprindeligt en forsvarsalliance for 70 år siden?

Vi kan lade NATO selv besvare spørgsmålet: Hvorfor NATO i sin tid blev oprettet?

På den officielle hjemmeside om 70-året står:

”Frygten for kommunismens fremmarch i Vesteuropa var udtalt. Derfor besluttede 12 lande (Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA) at oprette en forsvarsalliance i det nordatlantiske område.”

Og dette er hvad NATO i bund og grund stadig er, en magtalliance med USA i spidsen, der militært skal sikre opretholdelsen af det økonomiske system, styrke NATO-blokken overfor konkurrenter på verdensplan og sætte militær magt bag – både indadtil og udadtil.

At NATO er beredt på også at sætte våben ind mod sin egen befolkning vidner opbygningen af øveområder i oprørsbekæmpelse om, bl.a. i den kunstige by ”Schnöggersburg“, i det tidligere Østtyskland.

Operation Gladio

Endnu et eksempel fra NATOs historie belyser alliancens formål. Det drejer sig om NATOs hemmelige del, der går under navnet operation Gladio.

I 1980’erne blev det afsløret, at NATO udover den officielle del havde en hemmelig gren, der havde eksisteret fra alliancens stiftelse. Den bestod af væbnede grupper med et tosidigt formål: Det ene var at organisere modstand hvis der udviklede sig oprør i NATO-landene selv.

Den anden del var terroraktivitet, der skulle miskreditere socialismen ved at give revolutionære organisationer skylden for terrorangreb, dels skabe frygt med det formål at få flere penge til politi, militær og efterretningsvæsen.

Gladio-grupperne var opbygget af NATO i samarbejde med vestlige efterretningsvæsener.
Der er ingen grund til at antage, at netværket ikke skulle findes den dag i dag.
Metoderne virker velkendte.

Vi har bl.a. set det ved krigen mod IS, der er blevet brugt af NATO-landene som påskud for at gribe ind militært i Irak og Syrien.

Krigen skal have en årsag – krigen skal være humanitær – for at blive accepteret af befolkningerne.

Der er ikke her tid til at gennemgå NATO’s krige eller oprustning i detaljer. Men jeg kan kort nævne, at NATO’s næste store krig efter Jugoslavien blev krigen i Afghanistan, hvor artikel 5, NATO’s musketéred for første gang blev taget i brug.

Krigen blev startskuddet til en række invasionskrige gennemført af NATO eller enkeltlande indenfor NATO og med USA i spidsen.

Når vi ser på NATO’s krige fra et almindeligt menneskeligt synspunkt kan ingen få øje på andet end fiasko og katastrofale følger.

Alligevel er det mainstream politik at vi skal have mere af det samme.

NATO og Danmark er i dag i krigsberedskab

NATO og USA har lagt et net af militærbaser ud over verden. NATO’s missilforsvar og lyttestationer er verdensomspændende. Og NATO eksisterer under USA’s atomparaply.

I det seneste 10-år har NATO udvidet sine aktiviteter og beredskab i stor stil. Med den såkaldte ’fremskudte tilstedeværelse’ er der etableret i en front mod Rusland ned gennem Europa med baser, våben og tropper og Danmark deltager her i en ledende og meget aktiv rolle.

Herhjemme er det regeringens erklærede mål at nå NATO 2 % mål for militærbudgetterne ved det næste forsvarsforlig, der løber fra 2024.

Danmarks kraftige militarisering afsløres klart og tydeligt i vores placering ifht militærudgifter pr indbygger. Her ligger Danmark helt i top som nummer 5 i verden.

Den hurtige udrykning og parathed til krig betones igen og igen

Der er opbygget en lang række udrykningsstyrker og forskellige konstellationer af samarbejde NATO-landene imellem, hvor Danmark spiller en rolle i en række af dem.

I 2018 annoncerede NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg krigsparatheden på denne måde: NATO’s medlemsstater skal fra 2020 indenfor 30 dage kunne udsende 30 mekaniserede bataljoner, 30 eskadriller kampfly og 30 krigsskibe.

To nye NATO-hovedkvarterer bliver oprettet, der begge har med hurtig mobilisering af tropper og materiel i Europa at gøre.
Det ene hovedkvarter skal i tæt samarbejde med EU i det der kaldes det militære Schengen sikre transport af våben og tropper til fronten mod Rusland på det europæiske fastland.

Det andet hovedkvarter skal sikre adgang af tropper og våben til den nordlige front mod Rusland. Det betyder Arktis og Norden hvor adgangen til våbenforsyning fra USA til bl.a. Østersøen skal sikres.

Danmarks rolle i NATO

Danmarks forhold til NATO og USA har altid bygget på dobbeltspil og hemmelige aftaler.
Lige fra indlemmelsen i NATO, hvor man fingerede et kommende sovjettisk angreb på Danmark for at vende stemningen.

Særlig vigtig var Grønland fra starten for USA og NATO, og USA oprettede Thulebasen, der tidligt blev brugt af atombevæbnede fly, helt i strid med den officielle aftale, der forbyder atomvåben i fredstid.

Dobbeltspillet fortsatte, da den socialdemokratiske regering i 1950’erne gik til valg på et ‘Danmark uden atomvåben’ og ‘frit for amerikanske tropper’. Umiddelbart efter valget modtog man raketter fra USA, der udelukkende var bygget til at bære atomare sprænghoveder.
Både våbnene og tropperne befandt sig tæt på, i Tyskland lige syd for den danske grænse.

Fra de senere år kan nævnes Anders Fogh Rasmussens hemmelige aftale med USA’s præsident Bush om at gå i krig mod Irak, mens regeringen udadtil bakkede op om FN’s våbeninspektørers arbejde i Irak.

Danmark har en stående NATO-udrykningsstyrke og har vedtaget endnu en 4000 mands udrykningsstyrke i det nye forsvarsforlig, særligt rettet mod Østersø området og det indgår også i forsvarsforliget, at Danmark skal være opsamlingsland for NATOs tropper og våben i tilfælde af krig mod Rusland.

I sommers blev DK en del af en ny Nato-enhed af specialoperations soldater, der kan rykke ud til verdens brændpunkter, hvor NATO måtte finde det passende.

Det må stå klart, at hele denne strategi betyder en optrapning af krigsfaren og Danmarks rolle gør os til et oplagt bombemål.

Danmark er også landet der snart vil have en flåde af F-35 kampfly, der kan bære atomvåben og med Skrydstrup flyvestation som en fælles base for Nordeuropas NATO-kampfly med fælles øvelser herfra.

Militariseringen er allestedsnærværende. Et af de seneste udspil fra USA er oprettelse af en rumhær, ganske vist officielt USA’s, men præsident Trump slår i en udtalelse fast, at medlemslandene i NATO, skal ’betale deres del’.

Når det kommer til den uhyggelige side af oprustningen der hedder atomvåben er det ekstra skræmmende at det er USAs og dermed NATOs erklærede holdning, at atomvåben vil kunne bruges som et førsteangrebsvåben, og at de nye mini-atombomber er skabt til brug i daglig krigsførelse. Ikke kun til afskrækkelse.

Hvad betyder så spørgsmålet om NATO for krigsmodstanden?

NATO og vores politikere beder os om at ruste os til et forsvar mod Rusland, der angiveligt truer os.
Selv hvis denne trussel var realistisk og reelt overhængende ville det aldrig styrke freden at styrke NATO.

Bakker vi op om NATO-blokken vil vi skulle heppe på vores egne imperialister mod deres rivaler. Vi skal heppe på overfald og tab af menneskeliv og ødelæggelse af andre lande. Mens det samme i denne logik vil foregå i de lande der kaldes fjender – de skal heppe på ødelæggelsen af vores land.
Det er skruen uden ende og er kun med til at varme op til en storkrig.

Skal man forsøge at sikre fred og undgå nye krige er det eneste rigtige at alle landes befolkninger kræver stop for krig og krigsoprustning i deres land.

Det er vores opgave at sige nej til vores krigsanstiftere, vores regering og nej til dens imperialistiske alliancer. Vi bør hellere være solidariske med de mennesker der bebor de lande som vi får udråbt som fjender end at se krig som nødvendig for fred og fremgang. Vi har en fælles interesse i at stoppe krigene.

Danske pensionskasser investerer pensionspengene i våben – også atomvåben. Dette vækker berettiget forargelse – men den danske stat gør nøjagtigt det samme. Danmarks såkaldte sikkerhed og officielle politik bygger på trusler, krig og atomvåben, der er klar til at blive taget i brug.

NATO er garant for at vores samfund militariseres, og at flere og flere skattekroner går til krigsforberedelser.

Vores regeringer har bundet os til militariseringen, ikke fordi de er uvidende om andre måder at føre udenrigspolitik på, men fordi de deler de imperialistiske interesser hos Danmarks store virksomheder og investorer.

Vi kan ikke forvente at vores regeringer skifter side, uanset alle gode argumenter vi måtte komme med. Og så længe Danmark er medlem af NATO vil det være en illusion at en dansk regering kan eller vil føre en fredelig og selvstændig udenrigspolitik. Særligt i den historiske periode vi er inde i med skærpede modsætninger mellem stormagterne.

Efter min mening vil kun en stærk mobilisering om helt konkrete krav, der rammer krigspolitikken og NATOs planer lige i hjertet – kunne få en ændrende virkning på Danmarks politik. F.eks. en stor og bred bevægelse mod Danmarks deltagelse i en konkret kommende krig eller mod vigtige militære installationer, våben og baser.

Og for hver fredskamp vil bevidstheden om krigens interesser, om NATO-medlemskabet og om nødvendigheden af et samfund uden krig kunne vokse sig større.

NATOs rolle og Danmarks medlemskab er en vigtig debat, ikke mindst i fredsbevægelsen, hvis vi i denne bevægelse skal kunne rette vores indsats mod krigens årsager og virkelig ændre noget.

Lad os derfor få pillet begrundelserne for NATO som fredsbevarende fra hinanden og få spredt den viden og omsætte den i handling.

Hvis Danmarks krigspolitik skal stoppes, er det nødvendigt at afsløre NATO for det det er – en krigsalliance. Derfor er retningen Danmark ud af NATO et spørgsmål der må diskuteres og sættes i front for alle der arbejder for fred.

Oplægget kan høres som podcast

Se mere om demonstration og Stop NATOs oprustning

Se også
APK udgiver pjece om NATO ved 70-året den 4. april 2019