’Supersygehuset’ i Skejby – som Løkke-regeringen gjorde til et spareprojekt

Hvorfor er supersygehuset Århus Universitetshospital i Skejby konstant omgærdet med problemer? Hvorfor blev operationer udsat i månedsvis pga. en undernormering af steriliseringsafdelingen, hvorfor skal sygeplejersker møde en halv time før deres arbejdsdag begynder for at nå at klæde om, og hvorfor skal patienter og pårørende vandre næsten en km for at nå frem fra offentlig transport eller bil til den rette afdeling?

Lars Løkke og Ane Ugla (Mærsk) klipper snoren til afdelingen for partikelterapi. Privatiseringen vinder frem på mange områder af sundhedsvæsenet. Foto AUH

Dette er historien om et supersygehus, der skulle afløse de nedlukkede sygehuse i regionen samt de lokale i Århus, men som endte med en størrelse der er mindre end de oprindelige 3 sygehuse i byen samlet set – og med stærkt kritisable arbejdsforhold for de ansatte og med flere nedskæringer i vente.

Skejby Sygehus startede op som et nyt lokalt sygehus i Århus og åbnede i 1987. Siden kom nedlæggelsen af regionerne med VK-regeringens kommunalreform i 2007 og sammen med denne plan kom de store centraliseringer i sygehusvæsenet og regeringens plan for ’supersygehuse’. To supersygehuse skulle placeres i Århus og Aalborg, og i region Midtjylland besluttede man at bygge videre på Skejby Sygehus som det kommende supersygehus for regionen.

I de kommende 10 år frem til 2018 blev 18 hospitaler i Danmark lukket, mens andre lever videre af navn, men stærkt beskåret.

Med omdannelsen til supersygehus lovede regeringen at dække 60 % af den enorme udbygning af Skejby Hospital, der skulle til, og planerne gik i gang.

Men snart tilføjede regeringen yderligere 4 ’super’sygehuse til deres plan, og nu skulle pengene pludselige deles mellem 6 projekter. Det planlagte sygehus i region Midtjylland manglede pludselig 3,4 milliarder. Der var allerede skåret 23 % af sengepladserne, pga en ’forventning’ om mere ambulant behandling, men nu blev hele planen kuldsejlet.
Regionen ønskede at bevilge de manglende milliarder, men det satte regeringen en stopper for! Pengene var der, men nej – regeringen krævede at byggeriet blev beskåret fra et budget på 9,7 milliarder til 6,4 milliarder.

Der kan opregnes mange indvendinger mod supersygehuse, der samtidigt forudsætter lukning af de lokale hospitaler. Afstanden for patienter og pårørende, der er særlig grel ved akut sygdom, fødsler og ulykker, og de ekstremt dyre sengepladser, der betyder at patienter sendes for tidligt hjem er væsentlige minusser.

Men når kvaliteten oven i købet spares ud af ’super’sygehuset resulterer det i ekstra uacceptable forhold for patienter, ansatte og pårørende.

Efter at byens 3 sygehuse er flyttet sammen i Skejby og alt er samlet her står de store problemer frem. I det omfang de bliver afhjulpet vil prisen på lappeløsningerne blive betydeligt højere end det ville have været at bygge et velfungerende sygehus fra starten.

Alt det der blev sparet væk

Sygehuset i Skejby dækker med 250.000 kvadratmeter et areal på størrelse med Skagen eller den indre by i Århus. Ansatte, ambulante patienter og besøgende nærmer sig sygehuset fra letbane, bus eller bil – alt sammen med meget lange afstande fra stoppesteder eller P-plads. Det logistiske bindeled, den såkaldte forsyningsby var nemlig en af de dele der blev sparet væk. Den oprindelige plan var en central adgang i centrum af bebyggelsen med placering af centrale funktioner, der blev visket ud af planen. I dag må de ansatte f.eks. se langt efter omklædningsfaciliteter og med de lange afstande er det nødvendigt at møde omkring en halv time før arbejdstid for at nå fra P-plads eller offentlig transport, når omkring omklædning og frem til mødestedet.

I virkeligheden var sygehuset projekteret 83.000 m2 større, og det er i dag mindre end de 3 sygehuse det afløser alene i Århus, men som nævnt med en mere praktisk og velfungerende opbygning end den der blev gennemført på det neddroslede budget.

Andre besparelser i byggeriet var P-kældrene, der ville have betydet kortere gangafstand. I stedet spreder P-arealet sig over de områder, der var projekteret til fremtidige udvidelser. Skal der senere udvides skal asfalten brydes op – og bilerne fjernes – hvorhen?

Med den centrale bygning forsvandt også en stor del af den planlaget forskning, der skulle være huset her. Også den planlagte steriliserings central blev skåret væk. Her betød underdimensioneringen at sygehuset igennem en længere periode måtte aflyse næsten alle ikke akutte operationer.

Allerede fra starten baserede man antallet af sengepladser på en forventning om flere ambulante behandlinger og færre sengepladser, der blev beskåret med 23 %. Senere røg der yderligere 20 %, og i dag er kapaciteten gået fra 1500 sengepladser til 900.

Dertil kommer, at der fra regeringens side er indbygget krav om en årlig besparelse på sygehusdriften på 500 millioner pr. år.

Regeringens sundhedsudspil vil, hvis det bliver til virkelighed kun forværre problemerne. Her stilles der nye forventninger op om beskæring af indlæggelser, selvom dette hviler på ubegrundede formodninger. I kommuner hvor det opsøgende sundhedsvæsen, der støtter op om behandlinger i eget hjem har været styrket, har dette givet fordele for patienterne, men det har IKKE givet færre indlæggelser. Skal alvorlige sygdomme behandles på samme niveau, kan det ikke skubbes over til privat praksis eller selvbehandling i hjemmet.

Det store pres har uløst en ond spiral, med en stigning i sygemeldinger og opsigelser og voldsomme frustrationer over arbejdsforholdene blandt sygeplejersker, sosu-assistenter og andre faggrupper i det nye supersygehus i Skejby.
Der har været gentagne sparerunder og fyringer, og fra dag ét er sygehuset pålagt en årlig 8 % besparelse på forventning om en kommende større effektivitet. En effektivitet der kun eksisterer på papiret på et sygehus med kæmpemæssige indkøringsproblemer og uhensigtsmæssige arbejdsforhold.

Læs også
Nyt supersygehus for region Midtjylland har ikke penge til en ordentlig bemanding