Amerikanske fagforeningsledere i samarbejde med BlackRock – verdens største kapitalforvalter

Fagtoppen står på den forkerte side i klassekampen, herhjemme som i USA. Med lønninger og levevilkår der placerer dem i samme klasse som gængse kapitalister og spekulanter, samarbejder de også med de mest dominerende kapitalgrupper. I artiklen fra amerikanske Red Phoenix beskrives det hvordan formændene i Teamsters og North America’s Building Trades Unions – to fagforeninger med tilsammen 4,4 millioner medlemmer – netop har deltaget i et infrastrukturtopmøde arrangeret af det multinationale investeringsselskab BlackRock, verdens største kapitalforvalter.

Af Red Phoenix, USA

Teamsters’ formand Sean O’Brien og formanden for North America’s Building Trades Unions, Sean McGarvey, deltog for nylig i et infrastrukturtopmøde arrangeret af det multinationale investeringsselskab BlackRock. Topmødets overordnede tema var »Sammen bygger vi Amerikas fremtid: Mulighederne inden for infrastruktur«. For to fagforeninger med tilsammen over 4,4 millioner medlemmer er det uforsvarligt, at deres formænd overværer, endsige deltager i, et arrangement afholdt af et selskab af BlackRocks kaliber. BlackRock er aktivt i gang med at privatisere boliger, der engang var relativt overkommelige, mens arbejdere kæmper for at få råd til en bolig. Selskabet sikrede sig ubestridte kontrakter for kriseramte banker under boligkrisen i 2008 og knuste arbejdsstyrken med fyringer og usikkerhed.

BlackRock er ikke bare en almindelig virksomhed; i en verden præget af kapitalistisk tyranni og monopolistisk herredømme er BlackRock uden sidestykke. De er verdens største kapitalforvalter med cirka 12,5 billioner dollars i forvaltet kapital. Sammen med Vanguard og State Street udgør disse »tre store« virksomheder omkring halvdelen af den samlede markedsværdi af S&P 500 (de 500 største virksomheder på aktiemarkedet, der repræsenterer 80 % af den samlede værdi af det amerikanske aktiemarked), og de er de største aktionærer i 88 % af netop disse selskaber.

Men BlackRock nøjes ikke med at forvalte aktiver, de er også aktivt i gang med at privatisere hospitaler og forsyningsselskaber. USA står allerede over for en hidtil uset velstandskløft (den øverste 1 % ejer halvdelen af aktiemarkedet, mens den nederste 50 % af befolkningen ejer 1 %), og det skyldes i høj grad virksomheder som BlackRock. Dette følger logikken i kapitalakkumulering, som Vladimir Lenin forklarede i Imperialismen, kapitalismens højeste fase:

”Konkurrencen omdannes til monopol. Resultatet er enorme fremskridt i produktionssocialiseringen. Især bliver processen med tekniske opfindelser og forbedringer socialiseret.”

Og senere:

”Produktionen bliver social, men tilegnelsen forbliver privat. De sociale produktionsmidler forbliver nogle fås private ejendom. Den generelle ramme for formelt anerkendt fri konkurrence består, og de få monopolisters åg over resten af befolkningen bliver hundrede gange tungere, mere byrdefuldt og utåleligt.”

Tanken om, at to store fagforeningsledere skulle deltage i et infrastrukturtopmøde arrangeret af BlackRock, er et forræderi mod de arbejdere, de repræsenterer. Fagforeninger eksisterer, fordi arbejdsstyrken og virksomhederne har diametralt modsatte synspunkter på produktion, aflønning og hvad der er bedst for arbejdsstyrken generelt. En fagforening bør se på dette topmøde med den forståelse, at dette arbejde ikke kan udføres uden os, de arbejdende.

Det er de samme virksomheder og kapitalistiske opportunister, der har flyttet den amerikanske produktion til udlandet midt i en grådig automatisering, ignoreret infrastrukturen i årtier og stadig fortsætter med at plyndre de lande, der er underlagt imperialismen. I stedet for at deltage i denne facade skal fagforeningslederne fortsætte med at rekruttere flere medlemmer, indtil de organiserede arbejdstageres magt er blevet opbygget til et sådant niveau, at strejker på tværs af brancher kan koordineres med succes. De skal lede kampen for at organisere samfundet i overensstemmelse med arbejdstagernes interesser, ikke interesserne for privat profit. At deltage i diskussionen på dette topmøde svarer til at holde sin suppeskål frem og håbe, at den, der skænker suppen, er i godt humør. Disse formænd skal fremme forandringen i den amerikanske arbejderbevægelse, ikke være borgerskabets halehæng.

Fagforeningerne viser deres underdanighed over for de mennesker, de burde kæmpe for, ved at deltage i et program, der skal »opretholde landets førerposition inden for implementering af AI.« Disse fagforeninger skal forstå, at AI ikke kun vil gøre millioner af job overflødige, men at de resterende job vil blive negativt påvirket, når arbejdsløshedstallene skyder i vejret, og virksomhederne udnytter den voksende desperation blandt arbejdstagerne.

Hvis det ikke var for kapitalismens klassemodsætninger, ville kunstig intelligens være en nyttig udvikling til at reducere arbejdsbyrden og arbejdstiden for arbejdere for at forbedre levestandarden for alle. Men AI, som den i øjeblikket er udformet under kapitalismen, fører i stedet til voksende økonomisk ulighed, mediemanipulation, mental forfald, ikke-konsensuelle billeder, strengere overvågning og uoprettelige miljøproblemer. Konkurrencen mellem arbejdsgivere er et kapløb mod bunden, hvad angår arbejdsforhold og arbejdstagernes livskvalitet.

Vi ser allerede i dag, at de datacentre, der bruges til AI, hæver priserne på forsyningstjenester til husholdninger, da omkostningerne til vedligeholdelse af dem understøttes af vores skattepenge. Disse datacentre har også brug for enorme mængder vand til at køle udstyret, hvilket forårsager vandmangel og endda tørke i områder, hvor der i forvejen er vandmangel. De bygges ikke i velhavende, velstående kvarterer, men i arbejderbyer, hvilket påvirker de i forvejen skyhøje energiregninger og i nogle tilfælde bidrager til støjforurening med deres konstante, dissonante brummen.

Selvfølgelig bør teknologi bruges til at gøre det menneskelige liv bedre. AI kunne have meget store fordele for arbejdende mennesker, men under kapitalismen bruges enhver teknologisk udvikling til yderligere at undertrykke arbejdende mennesker.

Som med alle kapitalistiske virksomheder er BlackRock den ultimative bagstræber. De hævder at anvende investeringsprincipper, der lægger vægt på miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og virksomhedsledelse. Samtidig er BlackRock verdens største investor i kul, de investerer i industriel udvikling og intimidering på oprindelige folks land, og de spekulerer i krige over hele kloden.

For ethvert medlem af en af disse to fagforeninger, med sådanne virksomhedshåndlangere i spidsen, findes der al mulig grund til at nære den dybeste foragt for deres fagforenings ledelse.

Sean O’Brien og Sean McGarvey er svindlere af den værste slags. De spiser middag med senatorer betalt af fagforeningskontingenter, de spiller golf med det værste af det kapitalistiske samfund, og de samarbejder med Donald Trump, en fascistisk krigsforbryder og seksuelt rovdyr. De har ingen interesse i at organisere arbejderne, ingen interesse i at opbygge klassebevidsthed, og de er alt det, der er galt med den nuværende ledelse af de amerikanske fagforeninger.

Red Phoenix udgives af American Party of Labor, der ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Læs også

Ukraine til salg – med BlackRock ved bordenden