Platformsarbejdere er arbejdsgivernes metode til omgåelse af kollektive sejre

Dette er en artikel i serien om APKs nye handlingsprogram.

Wolt-budene i Danmark har i de seneste måneder gennemført forskellige aktioner for bedre betaling pr. udbringning. Roden til problemet er dog selv ansættelsesformen, hvor den enkelte stiller med sin egen cykel og er påstås at være sin egen lille “hjemmevirksomhed”.

Wolt-budene er et konkret eksempel på de “moderne daglejere”, som handlingsprogrammet beskriver: arbejdere uden faste rettigheder, fast løn og fast arbejdstid, organiseret gennem app-baseret løsarbejde. Samtidig viser Wolt, hvordan digitale platforme og automatisk styring bruges til at kontrollere arbejdernes tempo, bevægelser og adfærd og dermed forstærke udbytningen.

Handlingsprogrammet skriver:

”Arbejdsgiverne har for længst sprængt rammen for, hvor langt de vil gå i det såkaldte ”nye normale” arbejdsmarked. Store grupper er groft underbetalt, arbejdstid er gjort flydende og arbejdspresset er sat op. Med et arbejdsmarked i hastig forandring er det helt afgørende at få sprængt arbejdsgivernes og fagtoppens snævre økonomiske rammer og lade profitten betale.

Ligesom ved arbejderbevægelsens start er det igen blevet nødvendigt at rejse en kamp for helt elementære rettigheder, som retten til at organisere sig, retten til kollektive overenskomster, både på det private og det offentlige område. Ikke mindst blandt de voksende store grupper af ”moderne daglejere”, der arbejder helt uden rettigheder og uden fast løn, uden fast arbejdstid og i sms-jobs. Det gælder også importerede migrantarbejdere, der lever og arbejder under slavelignende vilkår i EU’s ”frie” arbejdsmarked.”

Dette fænomen er ikke nyt, stykbetaling og akkord blev udviklet allerede tidligt under kapitalismen som aflønningssystemer der skal undergrave de sejre som arbejderklassen vinder, og er med til at skabe betingelser for reduktion af arbejderens gennemsnitsindkomst.

I takt med at arbejderbevægelsen i 1800-tallet fik tilkæmpet sig rettigheder f.eks. fabrikslove med forbud mod børnearbejde, grænser for arbejdstid og krav om sikkerhed, beskriver Marx, hvordan kapitalisterne udviklede disse aflønningsformer:

”Eftersom arbejdets kvalitet og intensitet her bliver kontrolleret gennem selve arbejdslønnens form, bliver en stor del af opsynet med arbejdet overflødigt. Stykbetaling og akkord udgør derfor såvel grundlaget for den moderne hjemmeindustri, som vi tidligere har beskrevet, som for et hierarkisk struktureret system af udbytning og undertrykkelse. Det sidste findes i to grundlæggende former. På den ene side gør stykbetaling og akkord det lettere for snyltere at skyde sig ind mellem kapitalist og lønarbejdet og fremmer underforpagtning (subletting of labour) af arbejdet. Mellemmændenes fortjeneste kommer alene af forskellen mellem den arbejdspris, kapitalisten betaler, og den del af prisen, som mellemmændene faktisk udbetaler arbejderen.” Kapitalen bind 1. Kap 19 Akkordløn og stykbetaling.

Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, har med sit nye Handlingsprogram og taktiske platform ”Arbejderklassen er fremtiden – imperialismen er fjenden” skabt et program for handling og perspektiv for de mange kampe, vi vil se over de kommende år.
Den røde tråd, der gennemsyrer det, slås fast fra første linje: Med dette handlingsprogram opfordrer vi arbejdere, unge, anti-imperialister og fredselskende kræfter til at intensivere deres kampvilje og organisere sig for at opnå konkrete krav.
Det er Arbejderpartiet Kommunisternes taktiske linje for at udmønte sin revolutionære strategi i dagens klassekamp. Det er en taktisk linje for fælles kamp, solidaritet og sammenhold, med arbejderklassen som den ledende kraft og til brug og gavn for det store flertal af befolkningen.
Fjenden er imperialismen! – siger vi, og bekæmper dens destruktive vej, hvor der føres imperialistisk krig i udlandet og kapitalistisk klassekrig mod arbejderklassen i Danmark.