Den stærkt højreorienterede Meloni-regering har besluttet at holde folkeafstemning om forfatningen d. 22.-23. marts, hvor den vil forsøge at gennemtvinge dens egen reaktionære reform. Med reformen vil regeringen øge den politiske kontrol over dommerne som en del af en større fasciseringsproces af staten. Et stort NEJ til regeringes reform er en del af klassekampen mod kapitalen og regeringen.
I Italien besluttede den yderste højre-regering under Giorgia Meloni at afholde en folkeafstemning om forfatningen den 22.-23. marts for at godkende denne lov efter at have tvunget en retslig modreform gennem parlamentet gennem et autoritært magtovertag og en “tillidsafstemning”.
Datoen for folkeafstemningen blev hastigt fastsat af denne regering ledet af yderste højrefløj for at opnå en fordel i den kampagne, der skulle gennemføres. Ud over at kontrollere mainstream-medierne er regeringen også afhængig af økonomisk og teknisk støtte fra sociale mediekapitalister, reklamebureauer, banker og industrifolk, som ønsker en “ændring af retssystemet”, der passer deres interesser. Derudover fører han en valgkampagne, der udelukkende bygger på demagogi og løgne, nepotisme og korruption.
Hvad er det egentlige formål med forfatningsændringen?
Folkeafstemningen den 22.-23. marts har en klar politisk karakter; ligesom modreformen af retssystemet er et stærkt politisk spørgsmål. Regeringens propaganda hævder, at afstemningen vil handle om “Forbedring af kvaliteten af retsvæsenet” eller “Adskillelse af dommernes karrierer”. Det er ikke sandheden.
Formålet med denne lov er ikke at øge effektiviteten af det borgerlige retssystem. Det er at omdefinere magtbalancen mellem domstolene og den udøvende magt forfatningsmæssigt, svække domstolene og styrke den udøvende magt, og dermed øge den politiske kontrol over dommerne.
Denne øgede politiske kontrol ville gøre retssystemet mere underdanigt over for borgerlige politikere, industrifolk, godsejere, bankfolk, spekulanter, de rige og deres profitter og privilegier. Som følge heraf vil dette retssystem være hårdere og mere kompromisløst over for arbejderne og deres rettigheder.
Mod et autoritært præsidentielt system.
Modreformen af retsvæsenet er en del af fasciseringsprocessen af staten, udført af Meloni-regeringen, som tjener målene om dominans over storkapitalen. Denne proces, som vil få alvorlige konsekvenser for arbejdermassernes leve- og arbejdsvilkår, omfatter også den øjeblikkelige implementering af en ny “sikkerheds”-pakke og forudser godkendelsen af en ny lov om valgsvindel og etableringen af et åbent præsidentielt autokrati i stedet for det nuværende formelle parlamentariske system som næste skridt.
Denne reaktionære plan, der har til formål at styrke den vilkårlige magt hos den yderste højre-klike i regeringen, passer ind i konteksten af imperialistisk aggression drevet af Trumps USA i en tid med konflikt, militarisme og krigstrusler, og gavner konservatismens og reaktionens kræfter.
Hvorfor ‘nej’?
“Nej”-kampagnen bygger ikke på illusionen om “lige retfærdighed for alle”. Vi ved, at retsvæsenet er et redskab for den borgerlige stat, hvis hovedfunktion er at dominere og undertrykke de lavere klasser. Vi kan dog ikke ignorere de konkrete interesser, politiske spørgsmål og den nuværende politiske kamp, der står på spil i folkeafstemningen.
Som Dimitrov lærte os, ville det være en alvorlig og farlig fejl at “undervurdere vigtigheden af de reaktionære tiltag fra bourgeoisiet for etableringen af det fascistiske diktatur, som i dag styrkes i borgerskabets lande, undertrykker arbejdernes demokratiske friheder, forvrider og begrænser parlamentets rettigheder, intensiverer undertrykkelsen af den revolutionære bevægelse”.
At ignorere folkeafstemningen, være selvtilfreds, betyder at gøre kapitalisterne og deres reaktionære regering en stor tjeneste. Det ville derfor være i arbejderklassens interesse at handle for at besejre denne modreform, som kapitalens ejere og deres reaktionære og fascistiske håndlangere fører, for at konsolidere diktaturet fra en minoritetsprofitør, der ønsker at bevare og redde et råddent system for enhver pris.
Ved folkeafstemningen den 22.-23. marts vil en masseafstemning om “nej” på arbejdspladserne og på gaderne uden at afbryde kampen et øjeblik forhindre en glidende retning mod autoritarisme og skabe effekten af et politisk jordskælv, hvis epicenter er regeringspaladset.
Artiklen er oversat fra Scintilla, der udgives af Organisationen for arbejderklassens kommunistiske parti, Italien, der ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
