FV 26: Alle er NATO-krigspartier

APK kan ikke anbefale nogen af de opstillede partier ved det kommende valg. Alle partier, inkl. Enhedslisten, SF og Alternativet har som udgangspunkt, at dansk imperialisme skal styrkes frem for alt, at pengene skal gå til oprustning og krig, fremfor levevilkår, sundhed, rent miljø, social sikkerhed og solidaritet. At foregive, at en NATO- og EU regering kan være ”rød” er rent bluff. Nedskærings- og krigspolitikerne stoppes kun gennem klassekampen, og ingen af de opstillede partier repræsenterer  arbejderklassens kamp.

Finansminister Nicolaj Wammen har brugt valgkampen på at prale med dansk økonomi – statskassens, vel at mærke.

Men betyder det, at vi slipper for de konstante nedskæringer på sundhedsområdet og på de svageste i samfundet? Overhovedet ikke. Tværtimod er der varslet nye nedskæringer alle steder i kommuner og regioner, og færre ansatte skal knokle rundt for at nå det samme.

Lars Løkke Rasmussen, der om nogen har stået bag reformer og lukninger af hospitaler, forklarer, at løsningen på alle disse problemer er endnu en reform: ”Sundhed, du kan stole på” med en ny struktur og et nært sundhedstilbud. Vi kender de reformer, de betyder altid: bryd det offentlige sundhedsvæsen ned, og privatiserer alt.

Kan vi få et sted at bo, som man med en almindelig arbejderløn faktisk har råd til? Nej, det kommer ikke på tale. Spekulationsbyggeri skal fylde hvert et frimærke, mens den almene sektor og byggelegepladserne skal væltes.

Hvad med at afskaffe fattigdommen? Nej, regeringen har for nylig gennemført et kæmpe angreb på landets fattigste, kontanthjælpsmodtagerne, der nedsatte ydelserne med flere tusinde kroner, fjernede hjælpen til høje huslejer og betød, at mange måtte opgive at betale deres husleje og miste boligen.

Kan vi få styrket den offentlige trafik og sikre busser og tog, der kommer til tiden, også uden for de største byer? I kender selv svaret: Naturligvis ikke. Det er kapitalen og industrien, der dikterer, og de kræver fortsat motorvejsudbygning, som man har gjort det de sidste mange årtier.

Kan vi få nok voksne i daginstitutionerne? Det er endnu et krav, der er blevet kæmpet for i mange år. Politikerne lefler altid skamløst over for forældregrupperne i valgkampen og forklarer deres kæmpestore respekt for velfærdens medarbejdere. De skal bare være lidt mere omstillingsparate og fleksible, gå ned i løn og skippe uddannelsen. I ramme alvor har regeringen foreslået, at børnearbejde er en del af løsningen.

Hvad så med at investere i at rense vandmiljøet, sikre en reel omstilling væk fra fossil energi og indføre andre klimatiltag? Her finder man tilsyneladende flest nuancer blandt de opstillede partier, men ved nærmere øjesyn er hverken Alternativet eller Enhedslisten villige til at gå imod EU’s lovgivning på området. Og EU vil først og fremmest sikre profitten hos grisebaroner, transportgiganter osv. Miljø og klima kommer i anden række.

Kan vi få et arbejdsliv, der hænger sammen, et løft af mindstelønnen, og standse pensionsalderens himmelflugt? Hvad med en 30-timers arbejdsuge med fuld kompensation? Nej, ifølge magthaverne er det allervigtigste – for at få lov til at leve i Danmark – at man arbejder sig ihjel. Sagen er, at det menneskelige arbejde er det, der skaber værdierne. Derfor er der et konstant pres fra kapitalen om at øge arbejdstempoet og få flere til at arbejde længere; lige fra børn og studerende til arbejdsløse, syge og seniorer.

Hvad så med at rulle nedskæringerne på folkeskolen tilbage, genindføre, at lærerne får løn for deres forberedelsestid, samt sikre et løft af de tekniske skoler. Sløjfe afviklingen af HF, revalideringsforløb og uddannelsesløft? Det kommer heller ikke på tale uden kamp.

Krigspolitik er der til gengæld råd til, med gigantisk oprustning og værnepligt til alle unge på et år. Folketinget har gennem den seneste periode sat ekstra fart på militariseringen, og den politik står alle partierne bag. Alle er med på medlemskabet af NATO og med på USA’s og EU’s krigspolitik.

Mette Frederiksen siger konsekvent, at “verden er blevet farligere.” Men regeringen er selv en del af den udvikling. Man er selv en del af den amerikanske front i den imperialistiske krig, og Mette Frederiksen er klar til at gøre Danmark, Grønland og Færøerne til et bombemål og sende danske unge og arbejdere i krig mod unge og arbejdere fra andre lande.

Er en stemme på Enhedslisten, SF eller Alternativet så en stemme på forandring, en stemme på et alternativ til politikken for monopolerne og krigens kræfter – eller blot ’bedre end ingenting’? Overhovedet ikke. Alle partierne peger på en socialdemokratisk regering, som de forsøger at lulle os i søvn med at deres ’pres’ kan gøre rød. Her vil der kun være tale om kosmetiske mikrojusteringer. Regeringen vil stadig være for NATO og EU og føre en politik for danske kapitalinteressers ve og vel på bekostning af arbejderklassen. Den eksisterende venstrefløjs eneste funktion er, at holde os passive i troen på, at udviklingen mod stadig større ulighed og mod en verden i krig kan stoppes gennem Folketinget.

APK kan ikke anbefale nogen ved det kommende valg. Ingen af de partier der i dag stiller op står på ungdommens, kvindernes eller arbejderklassens side. Arbejderklassens krav vindes i klassekampen, gennem protester og strejker, gennem organisering og uden illusioner.