Nazisternes lebensraum i ny forklædning

Historien gentager sig ikke mekanisk – men den advarer. Når stormagter taler om “sikkerhed”, “interesser” og “nødvendig oprustning”, gemmer der sig den samme brutale logik, som i 1930’erne blev kaldt lebensraum: kampen om markeder, råstoffer og magt. I dag ser vi den i ny forklædning – fra Washington til Bruxelles og København. Bag krigsretorikken står ikke sikkerhed, men monopolernes profit og imperialismens rivalisering.

Leder
Håndslag 1/2026

Vi lever i en verden, hvor krigens ragnarok ligger som en trussel lige om hjørnet. Aldrig har risikoen for at en krig bliver udløst af stormagterne været større siden 2. verdenskrig og den efterfølgende Kolde Krig. Og imens foregår der en intens krigspropaganda med bevidst misinformation og krigsophidselse. Ikke mindst fra Mette Frederiksens regering.

Vi må konstatere, at imperialistmagterne gør klar til krig. Deres krigspropaganda skal »vænne os til tanken om krig og fjenden der truer os udefra«, få os til at acceptere ’krigens nødvendighed’.

»Putin« er Mette Frederiksens løsen til at poste umådelige midler i militært isenkram til investorerne og våbenproducenternes udelte tilfredshed og med svimlende profitter.

USA’s nye sikkerhedsstrategi – »Donroe-doktrinen« – er åbenlyst et program for at sikre amerikanske monopolers interesser gennem økonomisk og militær magt.

Da USA overfaldt Venezuela var det kontrollen med olie, der var målet. I Ukraine har USA sikret sig adgang til undergrunden, når krigen er slut og lige nu »forhandler« Trump om Grønlands undergrund og vigtige mineraler.

Det er kernen. Konflikten mellem de imperialistiske magter om råstoffer og kontrollen hermed, en kamp som USA kører hårdt og brutalt, men bestemt ikke er alene om at føre.

»Lebensraum« var kanonkongernes og tysk industris krav i 30’erne og de trak i trådene. Bag Hitlers vej til magten stod koncerner som IG Farben og Krupp, der så enorme profitmuligheder i oprustning, råstofkontrol og imperial ekspansion mod øst. De finansierede nazisterne, krævede fagbevægelsen knust og var klar med detaljerede planer for at overtage fabrikker, banker og naturressourcer i de lande, der skulle erobres.

Krigen blev ikke ført med våben alene – den blev forberedt i direktionslokalerne. Alliancen mellem monopolkapital og nazisme var ikke tilfældig, men gensidigt fordelagtig. Derfor er fortællingen om storindustriens rolle ikke kun historie. Den er en advarsel om, hvad der sker, når kapitalismen er i krise og griber til de brutale metoder, krig og fascisme.

For USA er de europæiske lande nu blevet rivaliserende konkurrenter, men stadig ’venner’, så længe de danser efter Trumps og USA’s pibe. EU og de europæiske lande reagerer med en tilsvarende vilje til at gå krigens vej, dels i samklang med USA og ivrige efter at opfylde kravene om ekstrem oprustning. Men også ved at opbygge sig som en konkurrerende militær stormagt, der vil slås for sit ’lebensraum’ i en krig med Rusland.

Forberedelsen til en sådan krig er alfa og omega for den danske regering, der er parat til at ofre velfærd og demokratiske rettigheder, ganske som USA’s udenrigsminister Marco Rubio krævede af sine ’allierede’ på sikkerhedskonferencen i München. Tilsvarende interesser styrer også konkurrenterne, med Kina og Rusland som de mest dominerende.

Bag statsledernes retorik står overalt globale monopolkoncerner og finanskapital, der ser krig og konflikt som vejen til at sikre sig markeder og råstoffer. Det var sådan dengang, da 2. verdenskrig brød ud – men historien er ikke blot fortid. Den er en advarsel om de kræfter der også i dag styrer verden mod krig.

Der ligger absolut ingen sikring af freden i at følge regeringens politik for at ’svare igen’  mod Putins Rusland. Vi kan ikke forlade os på, at regeringen og Folketinget sikrer freden, de er selv ikke mindre aggressive end deres modpart. Skal vi undgå den næste storkrig må der rejse sig en stærk og målrettet bevægelse imod den. Mod de kræfter, der ønsker krigen, som et middel til at sætte de konkurrerende imperialistmagter ud af spillet. Det er ikke vores krig – og det samme gælder for befolkningerne i alle verdens lande. Det er sammen med dem vi kan sikre freden ved at vi overalt siger fra når politikerne og monopolerne forbereder sig på at skaffe ”lebensraum” gennem de mest brutale og ødelæggende metoder.

Se også
Håndslags hjemmeside