Ung og arbejdsløs – regeringens beskæftigelsesreform stjæler rettigheder og økonomi

Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job eller uddannelse. Politikerne kommer med højtidelige løfter, men i praksis lader de de unge arbejdsløse sejle deres egen sø. Med den nye beskæftigelsesreform mister unge arbejdsløse de få konkrete muligheder der lå i systemet for at få en hånd i ryggen til at komme videre fra kontanthjælp til uddannelse eller et arbejde, der passer til dem.

Som ung arbejdsløs kan du ikke længere få en mentor, ressourceforløb afskaffes, jobrotation og socialøkonomiske virksomheder skæres væk. For ældre arbejdsløse, der måske har arbejdsskader, der betyder at en omskoling er nødvendig falder muligheden for at få revalidering helt væk.

Det er alt sammen spareforanstaltninger. De højere rådighedsbeløb der var på ressourceforløb og revalidering afløses af den mest skrabede kontanthjælp og en kæmpe gruppe af unge opgives og kasseres af det kapitalistiske samfund.

Det er arbejdsgiversiden der prioriteres. Reformen kræver, at arbejdsgiverne får en enkel og direkte adgang til at søge efter arbejdskraft og der er blevet skabt nye muligheder for at tjene penge for private virksomheder. Kommunerne kan nu selv vælge om de vil nedlægge jobcentrene og spare pengene. Beskæftigelsesområdet kan så varetages af private virksomheder, der hyres ind. Krav til at holde samtaler bliver f.eks. skåret kraftigt ned – 500.000 færre end nu – hvad der jo kan give store besparelser for kommunerne.

Reformen sætter mulighed for individuelle tiltag op som den nye model. Men hvor er basis henne for at gennemføre dem, når gruppen af ansatte er fyret og 25% af pengene er væk?

Socialrådgiverforeningen forventer, at der fjernes hvad der svarer til 3500 stillinger.

Som ung på kontanthjælp står du umiddelbart alene og dine rettigheder bliver endnu engang forringet med den nye reform, der både gør økonomien ringere og fjernes rettigheder og muligheder for udvikling og hjælp.

Regeringen og Folketinget vælger koldt og kynisk at sætte deres krigsforberedelser over de unges fremtid. Uden at blinke lover Mette Frederiksen at bruge 5% af det danske bruttonationalprodukt på militæret. På 10 år er den årlige udgift til militær oprustning allerede steget fra 22 til 78 milliarder årligt. Med 5% af BNP bliver beløbet ca dobbelt så stort. Det vil betyde et kæmpe angreb på levevilkårene, på skoler, børnepasning, sundhed, offentlig transport, miljø, overførselsindkomster. At ”det økonomiske råderum” bare kan dække det hele er en løgn.

Der er i den grad brug for at organisere sig mod hele denne politik der entydigt er til fordel for arbejdsgiverne og dansk imperialisme. Angrebene og klassekampen tilspidses. APK skriver i udkastet til nyt handlingsprogram:

– Arbejderklassen er på vej ind i en ny periode, hvor den står over for hårdere arbejds- og levevilkår, hårdere angreb fra kapitalen, hvor borgerskabet slipper reaktion og fascisme løs, og hvor faren for en imperialistisk storkrig vokser. For at imødegå dette må den bredeste klasseenhed opbygges på et klassekampsgrundlag inden for arbejderklassen og i fagforeningerne, baseret på arbejderklassens vitale og presserende behov. Den må også omfatte den stadig voksende del af arbejderklassen, der står uden fagforeninger, unge der holdes ude af arbejdsmarked, det voksende antal migrantarbejdere, kontraktansatte og papirløse arbejdere, der arbejder under slavelignende forhold, samt de mange arbejdsløse og de titusinder der arbejder på offentlige lavtlønsordninger og for kontanthjælp. På den måde kan der udvikles en klassealliance for at vælte det system, der ligger til grund for det moderne slaveri under kapitalismen.

Se hele forslaget til handlingsprogram på APKs hjemmeside.