Kina sidder i dag på adgangen til en stor del af verdens strategiske mineraler og ikke mindst på teknikken til at bearbejde dem og kontrollen over det verdensomspændende marked for salget. Hele verdens produktion er afhængig af disse mineraler til fabrikation af batterier og meget mere. Ikke mindst er krigsindustrien afhængig. En række nye offensive initiativer fra USA for at sikre kontrollen blev lagt frem på et møde i sidste uge med deltagelse af 54 lande, herunder EU. I den forbindelse må man spørge: hvordan indgår de hemmelige forhandlinger mellem USA/NATO/Danmark og Grønland om adgang til de råstoffer, der findes i store mængder i Grønlands undergrund?
Rivaliseringen med Kina om at sikre sig retten til verdens ressourcer af sjældne jordarter skærpes for USA og EU, og USA er i gang med en række initiativer på verdensplan for at sikre sig kontrol. Det gælder om at opbygge et marked som et alternativ til Kina og sikre sig adgangen til råstofferne. Selvom de måske endnu ikke kan udvindes med profit er det afgørende for de konkurrerende stormagter at sikre sig mod at de tilfalder andre magter.
Kina udvinder 70% af verdens kritiske jordarter og bearbejder 90% og producerer en lige så stor andel af de magneter, som er baseret på dem, magneter der er centrale bestanddele i såvel elbiler og smartphones som radarsystemer, krydsermissiler og F-35-fly. I april 2025 pålagde Kina restriktioner på sin eksport af de kritiske mineraler, og der blev lukket helt ned for eksport til råstofferne til våbenproduktion til Vesten, mens leveringer til Rusland kunne fortsætte. Det ramte USA, men også EU, der satser på at opbygge egen våbenindustri i konkurrence med USA. Efter forhandlinger i oktober mellem Trump og Xi Jinping blev restriktionerne udskudt i et år.
Det er klart, at så vigtig et fundament for en imperialistmagt, som adgang til råstoffer til våbenindustri og industri i almindelighed vil være drivende for politiske handlinger. USA satser hårdt på at vende situationen og arbejder på at opbygge et alternativt marked, der udkonkurrerer Kina. Hele processen med adgang til råstofferne og udvindingstilladelserne, forarbejdningen og markedet er faktorer der er nødvendige i rivaliseringen.
Det kræver adgang til ressourcerne, hvor bl.a. Grønland kommer ind i billedet. Og det kræver samarbejde om at opbygge det konkurrerende marked, at kunne sikre adgang og kontrol over priserne. Så på den ene side bruger USA-imperialismen trusler, militært og økonomisk mod sine ”allierede” i Europa, mens samarbejds sporet køres på samme tid. På amerikansk initiativ afholdt 54 lande i sidste uge et møde for at tale om uafhængighed af Kinas kritiske råstoffer, det såkaldte Critical Minerals Ministerial.
På dette møde var EU-landene USA’s venner, der ”alle er på det samme hold, og ror i den samme retning”, som USA’s Vicepræsident J.D. Vance udtrykte det.
Skulle der være forbehold fra EU’s side overfor projektet, der binder dem til USA’s strategi og kontrol, så kommer det ikke til udtryk i mødets beslutninger, der bl.a. lyder:
”Dette omfatter en forpligtelse til inden for de næste 30 dage at indgå et aftalememorandum mellem Den Europæiske Union og USA med det formål at øge sikkerheden i forsyningskæden for kritiske mineraler. Det kommende aftalememorandum vil identificere samarbejdsområder, der kan stimulere efterspørgslen og diversificere udbuddet for begge parter ved at identificere og støtte projekter inden for minedrift, raffinering, forarbejdning og genanvendelse. Det vil også omfatte drøftelser af foranstaltninger til forebyggelse af forstyrrelser i forsyningskæden, fremme af forsknings- og innovationsindsatsen og fremme af udvekslingen af oplysninger om oplagring.”
Tilsvarende indgik USA og Mexico en plan for udvikling af en »bindende plurilateral aftale« om handel med kritiske mineraler og USA annoncerede bilaterale mineralpartnerskaber med Argentina, Cookøerne, Ecuador, Guinea, Marokko, Paraguay, Peru, Filippinerne, De Forenede Arabiske Emirater og Usbekistan.
USA har indgået et strategisk partnerskab med Den Demokratiske Republik Congo, der både omfatter militært samarbejde og samarbejde om minedrift.
EU har indgået aftale i Afrika om kritiaske mineraler med Sydafrika, Zambia, the Democratic Republic of Congo and Namibia.
Grønlands undergrund og forhandlinger mellem Trump, Mark Rutte, Grønland og Danmark
Grønland har allerede afgivet efterforskningstilliadelser til minedrift til ikke-amerikanske firmaer, bl.a. i 2007 til det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM), tidligere Greenland Minerals. Næste skridt var selve udvindingstilladelsen, som skulle give selskabet lov til at udvinde 30.000 ton kritiske mineraler om året i 37 år. I 2023 gav det grønlandske parlament et endeligt afslag på ansøgningen, da det i 2021 efter stort pres fra befolkningen i Grønland var besluttet, at der ikke skulle drives minedrift i Grønland pga den store miljørisiko for mennesker og natur.
Herefter anlagde selskabet voldgiftsag an mod Grønland og Danmark med et krav om 15 milliarder kr i erstatning.
En særlig krølle på sagen er, at den kinesiske virksomhed, Shenghe Resources, der er en af Kinas førende virksomheder indenfor bearbejdning af kritiske mineraler og uran ejer 12,5% af aktierne i Energy Transition Minerals og har option på at købe 60 procent af aktierne i mineselskabet. Men Shenghe Ressources er også interessante, fordi de er delvist ejet af den kinesiske stat og en afgørende brik i Kinas forsøg på at kontrollere verdens kritiske mineraler, kilde danwatch.
En ny udvikling i sagen er, at Energy Transition Minerals i januar i år har hyret den amerikanske lobbyvirksomhed Ballard Partners, der har tråde til Donald Trumps administration med det formål at undersøge om selskabet kan blive børsnoteret i USA.
Uanset hvad er der ikke tvivl om, at Grønland spiller en stor rolle i imperialistmagternes rivalisering om adgangen til de kritiske jordarter og mineraler i det hele taget. I følge Trump skulle aftalen mellem ham selv og NATO’s generalsekretær Mark Rutte på World Economic Forum i Davos både sikre USA militærstrategiske rettigheder og rettighederne til Grønlands undergrund. En hemmelig aftale der angiveligt er accepteret af både den danske og den grønlandske regering.
På spørgsmålet om hvor længe aftalen løber var svaret fra Trump: ”For ever.”
Hvilke studehandler er der på vej fra henholdsvis den danske og den grønlandske regering?
De ’beroligende’ ord fra Mette Frederiksen og Vivian Motzfeldt om at vi aldrig afgiver suverænitet er ikke troværdige. I hele dette spil om mineraler, militær og profit kommer fastholdelsen af selvstændighed og suverænitet ikke fra regeringslederne, men må fastholdes og kæmpes for af den grønlandske og den danske befolkning.
Som APK siger det i udtalelsen Kampen om Grønland – for et selvstændigt Grønland
– Den grønlandske arbejderklasse, ungdom og folks krav om selvstændighed og retten til at bestemme sin egen fremtid – er og bliver en kamp mod al imperialisme. Det er det Grønlands sikkerhed i sidste ende afhænger af – øget militær tilstedeværelse fra Danmark, USA, EU og NATO betyder det modsatte.
Vi afviser påstandene, om at Grønland ikke kan bære selvstændighed. At landet er for fattigt og underudviklet og befolkningen for uuddannet. Det er udtryk for kolonialistisk tankegang, arrogance og racisme.
Det moderne Grønland bærer fremtiden i sig, med mange muligheder, ressourcer og ikke mindst en voksende national politisk bevidsthed, der vil forene fremskridt med de oprindelige folks værdier og respekt for naturen. Som hverken ønsker at se Grønland som et frilandsmuseum for turister eller et neokolonialt afhængigt uland.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
