Strejker i mere end 20 havne: Havnearbejdere arbejder ikke for krig

I et manifest opfordrede 5 fagforeninger fra landene omkring Middelhavet til den 6. februar at gennemføre en koordineret 24 timers strejke- og protestdag i havnene mod krig og krigsøkonomi, mod våbentransport til Israel. Det er blevet en kæmpe manifestation i mere end 20 havne af, hvordan arbejderklassen internationalt går til kamp mod hele den samlede imperialistiske politik, mod krigsoprustningen og de følger den har – også ift. de sociale nedskæringer og privatiseringer der finder sted overalt. Parolerne lød bl.a.: – Vi arbejdstagere har ingen interesse i krig. Krig er en fortsættelse af udbytning med andre midler; – Havne er steder for sved, ikke blod; – Vores styrke ligger i den internationale solidaritet i arbejderklassen. Strejkerne blev bakket op af en række andre bevægelser, solidaritetsgrupper mm.

Op til strejkedagen skrev ”Kommunistisk Platform – for Italiens arbejderklasses kommunistparti” bl.a.:

”Meloni-regeringen ønsker at normalisere krigen og den efterfølgende politik, men hver euro, der bruges på våben, bliver taget fra lønninger, sundhed, uddannelse og alle de sociale ydelser, der burde garanteres arbejderne og de svageste dele af befolkningen. Vores kommunistiske organisation støtter den internationale strejke blandt havnearbejderne, som fremhæver arbejderklassens grundlæggende rolle i kampen mod imperialistisk krig og er et udtryk for internationalistisk, antiimperialistisk og antifascistisk politisk kamp.

Vi støtter ikke blot de politiske, sociale og humanitære krav i denne strejke, men vi inviterer også arbejderne og de udnyttede arbejdere og studerende til at deltage i strejken og demonstrationerne, for at vise solidaritet med havnearbejderne, som ikke ønsker at være et dødsinstrument for det barbariske kapitalistisk-imperialistiske system.”

Unione Sindacale di Base (Italien) opsummerede efter strejkedagen: “Vi valgte at sætte fokus på den rolle, som arbejde og arbejdere kan spille ved at nægte at være medskyldige i denne infernalsk mekanisme og ved at standse den militaristiske udvikling på vores kontinent. Et valg, der placerer international solidaritet som et konkret og reelt redskab til at modsætte sig imperialisme, folkemord og aggressioner, men også som en væsentlig faktor i forsvaret af lønninger, arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed og retten til pension for havnearbejdere.

…Tiitusinder af arbejdere, borgere, studerende og arbejdere deltog i de forskellige demonstrationer, der fandt sted i de forskellige havne: i Piraeus, Elefsina, Bilbao, Pasaia, Mersin og også i Marseille, Bremen og Hamborg samt i 12 italienske byer.

De første vigtige resultater er opnået takket være denne mobilisering: hele fire fragtskibe, heraf tre fra det israelske rederi Zim og et fra MSC på vej til Israel, blev blokeret af strejken og kunne ikke lægge til i deres respektive destinationer. Dette viser, at internationalistisk solidaritet og mobilisering blandt arbejdere kan blokere logistikkæderne bag krig og folkemord.”

Allerede dagen før kom rapporter om, at skibe – skibe, der regelmæssigt transporterer militær gods til Israel – afbrød deres ruter på grund af aktionerne.

Strejkedagen er et resultat af længere tids mobilisering, hvor der har været gennemført flere generalstrejker i Italien på samme grundlag, og kampen vil fortsætte. Fra de aktionerende lyder det: “I dag er det havnene, i morgen vil det være hele logistiksektoren”.