Det kurdiske folk forsvarer Rojava

Det nye syriske regime har angrebet kurdisk kontrollerede områder i Nord, i et forsøg på at eliminere Rojava-revolutionens sejre, selvstyre, demokrati. Nu er der indgået en foreløbig fredsaftale. Hele situationen skal forstås i lyset af de imperialistiske stormagters rivalisering om kontrol med Syrien og Mellemøsten.

En Marcha, 3. februar

”Den Syriske Hær” angreb i flere uger den nordøstlige zone, Rojava, hvor det kurdiske folk har haft den politiske og militære kontrol siden 2012 i det, der kendes som “Rojava-revolutionen”. Dette navn skyldes bestræbelserne på en demokratisk ledelse af området, der anvender mekanismer for folkelig deltagelse i beslutningsprocesserne og i fordelingen af ressourcer (som rådsforsamlinger og kooperativ økonomi). Det gælder også den politiske ledelse, som giver kvinder retten til at udøve lederskab, ikke kun i kraft af deres status som personer med lige rettigheder som mænd, men på grund af det kvindelige engagement i den politiske og væbnede kamp mod deres folks fjender, og for de sociale krav, der har gjort dem til forbilleder.

Den syriske hær, ledet af jihadistiske terrorgrupper, som overtog magten efter at Bashar al-Assad blev afsat, har allieret sig med tyrkiske styrker, ISIS og med syriske politiske og militære styrker, der er modstandere af Rojava-revolutionen. Deres mål er at gøre en ende på kurdernes selvstyre, og nedkæmpe deres initiativ for at opnå kurdernes autonomi og en erfaring med kvindefrigørelse. I lyset af de seneste begivenheder er der forlydender om en aftale mellem regeringen og Syriens Demokratiske Front (SDF), som består af forskellige kræfter med venstreorienteret tendens, og som støtter den kurdiske kamp. Denne aftale indebærer ikke, at kurderne opgiver deres forfatningsmæssige ambitioner om anerkendelse og evne til selvstyre eller respekt for deres kulturelle rettigheder og sprog. Den omfatter en gradvis integration af begge parters militære og administrative styrker samt den syriske stats kontrol af visse områder.

Disse spændinger rækker langt ud over de geografiske grænser, hvor de udspiller sig; i virkeligheden er de en del af et meget komplekst netværk i den globale geopolitiske kamp. Den amerikanske og europæiske imperialisme har som mål at pacificere Syrien, ikke for at beskytte liv eller respektere folkenes ret til selvbestemmelse, men fordi det er i deres interesse at opretholde alliancer, der gør det muligt for dem at konfrontere både Rusland og Kina – de andre imperialismer, der strides om dette område, som er af fundamentalt betydning på grund af sin olie- og mineralrigdom, for handel og som udgangspunkt for militær aggression.

Den amerikanske tilstedeværelse i området konsolideres med Israel som en nøgleallieret i Mellemøsten, hvortil kommer den nuværende syriske regering, der gik fra at være russisk allieret under præsident Al-Assad til at være tæt på USA med den nuværende magthaver Ahmad al-Sharaa.

I mellemtiden afventes udfaldet af situationen i Iran, hvor USA støtter sønnen af den afsatte Shah af Iran i at overtage magten i landet, hvilket ville betyde, at det ville lægge afstand til Rusland. Uanset om krigen mellem Ukraine og Rusland ender til fordel for sidstnævnte, vil de fleste af de lande, det grænser op til, være modstandere, hvorfor dette udfald er afgørende. Men de folkelige kræfter i Iran har også en rolle at spille, foruden interesserne hos de forskellige nationaliteter, der kæmper om at lede landet.

Det er under disse geopolitiske omstændigheder, at den syriske regering har indgået aftaler med SDF, med det imperialistiske mål at reducere de interne konfliktfronter for sine allierede, så de (USA) kan konfrontere sin imperialistiske hovedfjende i området: Rusland.

Læs også

Rojava tilhører Rojavas befolkning!

Imperialisterne og deres håndlangere ud af Syrien

En Marcha er centralorgan for Ecuadors kommunistiske parti Marxist-Leninister, PCMLE

PCMLE er ligesom APK medlem af CIPOML