Aftale om Grønland gør US monopolerne endnu rigere

Davos-aftalen Mellem Trump og NATO chef afslører, hvordan udnyttelsen af mennesker og natur fremmes uden at tage hensyn til befolkningen. I disse uger forsætter hemmelige forhandlinger med den danske og grønlandske regering

I USA’s »nye sikkerhedsstrategi« er der fokus på statsområder med ressourcer, der er vigtige for produktionen. Grønland er en skattekiste af både mineraler som gas og olie samt sjældne jordarter. Det er det, de amerikanske virksomheder er ude efter. Efter at have truet med at invadere Grønland militært, hvis det blev nødvendigt, eller at straffe sine europæiske allierede med høje toldafgifter, hvis man nægtede ham og hans klassekammerater adgang til Grønland, indgik Trump en foreløbig aftale i Davos. Hvad går den ud på?

Amerikansk monopol på ressourcer

På Verdensøkonomisk Forum i Davos, hvor den globale borgerskab – repræsenteret af politikere og erhvervsfolk – mødtes, blev der indgået en aftale mellem den amerikanske præsident Trump og NATO’s generalsekretær Rutte. Ud over at beslutningen blev truffet over hovedet på den grønlandske befolkning, viser aftalen USA’s åbent imperialistiske aggression.

For at udvide den amerikanske imperialismes indflydelse ved siden af den danske har Rutte og Trump omformuleret den stationeringsaftale, der blev vedtaget i 1951. Denne regulerer udbygningen af såkaldte suveræne baser. Forbillede er de britiske baser på Cypern (Akrotiri og Dhekelia), der officielt hører til britisk territorium, men udelukkende bruges til militære formål.

Trump forpligter også sine europæiske allierede, der selv har interesser i Grønland, til at yde deres militære bidrag. Det er at forvente, at dette vil fremme oprustningen og militariseringen af Europa. Problemet ligger også i, at USA bestemmer, hvem der må investere i Grønland. De har kontrol over investeringerne. Dermed sikrer Trump og Co. sig, at konkurrenter som Kina og Rusland ikke får en bid af den dyrebare kage, som Grønland er. Aftalen fastslår således, at Kina og Rusland ikke skal have minedriftstilladelser til at udvinde sjældne jordarter.

Det gør milliardærer, der allerede deler Grønland mellem sig, endnu rigere. De drømmer om en »Freedom City«, hvor de frit kan gøre, hvad de vil, uden love og skatter. Grønland skal blive en oase for kapitalisterne, hvor mennesker og natur kan udnyttes nådesløst. Statscheferne og de dominerende medier er oprørte over, at den danske og andre europæiske regeringer ikke har haft indflydelse på den nu foreslåede aftale.

Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, fra Danmark skrev i sin erklæring inden aftalen:

»Den danske regering praler med sin høje moral, men den har for længst solgt et folk og dets land til den amerikanske imperialisme. De håber på en «aftale” med Trump, hvor Danmark og EU i det mindste får en bid af kagen. Uanset om der foregår åbne eller hemmelige forhandlinger om køb eller salg mellem danske, grønlandske og amerikanske politikere, er det en fornærmelse mod det grønlandske folk, som ikke er til salg. (…)

Vi afviser den nationalistiske snak om, at Grønland er ude af stand til at sørge for sin egen sikkerhed. At landet er for fattigt, for underudviklet og dets befolkning for uuddannet. Dette er udtryk for kolonialistisk tankegang, arrogance og racisme. (…) Hvis Grønland i dag er økonomisk svagt, så spørg dig selv: Hvor forsvinder Grønlands rigdomme hen?

De multinationale monopoler transporterer råstofferne og de udvundne overskud ud af landet, og tilbage står Grønland med regningen for oprydningen og for eksempel de miljøskader, som minedriften har forårsaget. Fiskeri er Grønlands største industri, men mens EU og Danmark tjener en formue på Grønlands fisk, får fiskerne og arbejderne på fiskefabrikkerne kun småpenge.

Den grønlandske økonomi er aldrig blevet udviklet ud over det punkt, hvor den kunne fungere som underleverandør til monopolernes rovdrift. Derfor er den svag. Dette gælder uanset hvilket imperialistisk flag den må sejle under. Derfor skal den fremmes i kampen mod alle imperialistiske magter.”

Kapitalen skaber sine egne veje

Som vi allerede har set i forbindelse med USA’s imperialistiske angreb på Venezuela og den tyske regerings tilbageholdenhed med i det mindste at betegne dette som et klart brud på folkeretten, er retspraksis og institutioner ikke længere noget værd, når deres undergravning tjener egne interesser bedre.

Dette ses også i USA’s forsøg på at oprette en fredsråd under sin ledelse. Denne fredsråd, som gamle og nye allierede stater kan købe sig ind i, skal også ses som et alternativ til NATO. Med USA som formand og med USA’s beslutning om, hvem de vil have med om bord, smedes der nye alliancer, og der skabes et nyt instrument til at gennemføre egne imperialistiske interesser hurtigere og mere målrettet.

Her står kendte allierede i et spændingsforhold: USA har for eksempel truet Frankrig og Tyskland med strafafgifter for at tvinge dem til at indgå en aftale om Grønland. Efter at de særlige toldafgifter foreløbig ikke bliver indført som følge af den foreslåede aftale, udtalte den tyske forbundskansler: “En ny æra er allerede begyndt. Den nye verden af stormagter er baseret på magt, styrke og – om nødvendigt – også vold. Det er ikke et hyggeligt sted. Verden omkring os ændrer sig med rasende hastighed. Europa har forstået dette budskab. Vi må og vil tage disse udfordringer op, det handler om sikkerhed og konkurrenceevne. Det vigtigste budskab er: Det ligger i vores hænder. Tyskland vil spille en nøglerolle i denne proces.”

Dette kan kun opfattes som en trussel.

29.1.2026  oversat fra Arbeit Zukunf