Solidaritet i havnene – samtale med Ole Nors fra havnearbejdernes internationale solidaritetsgrupper

KPnet har talt med Ole Nors, der i sidste uge var taler på en demonstration i Aalborg mod USA’s angreb på Venezuela. Ole talte på vegne af havnearbejdernes internationale solidaritetsgrupper, så vi var også interesserede i at høre mere om deres arbejde.

Ole Nors har været fagligt aktiv i en årrække og arbejdet som havnearbejder i 17 år på Grønlandshavnen i Aalborg. Gennem en årrække har han lavet solidaritetsarbejde og i 20 år har han været aktiv i Havne- og Terminalarbejdernes Landsklubs Solidaritetsgruppe.

KPnet: Hvad var dit vigtigste budskab i den tale du holdt mod USA’s angreb på Venezuela?

– Jeg fremhævede hvilken betydning USA har haft på Latinamerika i almindelighed. Set ud fra vores synspunkt 100% negativt. Og først og fremmest – det at man kan bryde ind i et andet land og kidnappe præsidenten. Det kan man jo ikke. Om Putin går ind i Ukraine eller Trump går ind i Venezuela, det er fuldstændig uhørt. Maduro har ikke været den bedste præsident, men lad det ligge. Zelenskyj er heller ikke guds bedste barn, med det han har gjort mod fagbevægelsen i Ukraine. Det korte af det lange er – et suverænt land angriber ikke et andet suverænt land.

– Vi så det samme i Honduras i 2009, også i El Salvador i 2009, hvor man går ind i landet vendt imod det USA kaldte kommunister, der i vores øjne var højreorienterede socialdemokrater. Det er sket der, og det er sket lige nu i Chile, hvor de har fået en super liberalistisk præsident.

Solidaritet mellem havnearbejdere

Solidaritetsarbejdet startede op i SID (senere 3F) i 1986 med fokus på Nicaraqua og meget af arbejdet har siden været i samarbejde med havnearbejdere i Latinamerika, som en støtte til at organisere og opbygge fagforeninger og udveksle erfaringer. Mærsk er overalt, og derfor har gruppens arbejde mere og mere koncentreret sig ind om Mærsk og at kæmpe for arbejdsforholdene overfor Mærsk. Ole fortæller:

– Havnearbejderne er et meget solidarisk folkefærd og ved også godt hvad betydning de har. De har altid haft et meget meget tæt samarbejde gennem Havnearbejdernes Landsklub. Det er ikke et spørgsmål om det er Esbjerg eller Århus eller København. Klubben er for store og for små havne. I mange år var formanden fra Skagen. Han repræsenterede 5 havnearbejdere i Skagen. For at understrege, at det er solidaritet uanset størrelse.

Kpnet: Har jeres landsklub været aktiv omkring blokader i havnene mod våben til Israel?

– Det er meget svært at vide hvad der er indeholdt i containere, det ved vi ikke. Der kommer nogle containere, de har et nummer. Vi har prøvet at få udleveret lister over hvad de indeholder – det kan man ikke. Jeg tror ikke engang at havnevirksomhederne er klar over hvad de indeholder. Afsender og modtager ved hvad der er i containerne, men det er virkelig som at lede efter en nål i en høstak. Der kommer også containere som er bevidst fejlmærkede. Men fra havnearbejdernes side er der ingen tvivl, om at Israel er i gang med et folkemord.

– Mange af de skibe der anløber Danmark er mindre skibe der sejler til større havne, Bremerhaven, Amsterdam, Antwerben, så det er minimalt hvad der går direkte fra Danmark til Israel. Men hvorfor er det, at Mærsk er blevet store, det er fordi de sejler med krigsmateriel, det er jo sandheden, det ved alle.

– Både Århus og Esbjerg havn er NATO-havne, men der har vi taget den holdning til, at vi selvfølgelig tager dybt afstand til det slagteri der sker. Men da vi er et NATO-land og havnene har status som NATO-havne, så er det myndighederne der må gå ind og finde ud af hvad der er op og ned der. Det er umuligt for havnearbejderne. Den holdning som jeg kan stå inde for er, at det er så uhyggeligt, at de ikke snakker fred, de snakker oprustning.

Kpnet: Hvad tænker du stemningen er blandt folk i 3F ifht oprustningen?

– Folk er ved at være trætte af at høre om Ukraine, og ingen tvivl om at det er de færreste der synes det er ok at der bruges så mange penge på det. Flere og flere arbejder som woorking poor og kan ikke leve af ét job.

Mærsk er overalt

Kpnet: Hvor mange steder har I kontakter nu og hvad har de internationale solidaritetsgrupper fokus på lige nu?

– De senere år har det udviklet sig … fordi Mærsk er overalt. Vi fokuserer på Mærsk og deres gøren og laden, og vi har været med til at lave ordnede forhold på mange Mærsk terminaler. Vi tager Mærsks code of conduct på ordet, verdens bedste – hvis den bliver overholdt. Der kommer vi til at spille en rolle fordi Mærsk er et dansk firma. De sidste 2 år har vi holdt 2 konferencer. Der deltog sidste gang havnearbejdere fra Argentina, Columbia, Peru, Costa Rica og Guatemala, derudover har vi kontakt til havnearbejderne i alle latinamerikanske lande. Det vi prøver at opbygge er at vi skal lære af hinanden og bruge hinanden. I Argentina har de haft fantastisk gode forhold, som vi frygter bliver ødelagt af den nye superliberalistiske præsident.

– Vi er omdrejningspunktet og har hele tiden kontakt med HR for hele Mærsk som har kontor i Holland. Vi har også det problem at så snart vi vender ryggen til, så gør de det anderledes. Vi arbejder for at der skal være stærke organisationer på stedet. Der er også en international organisering for hele Latinamerika som vi samarbejder med, International Transport Workers Federation, ITF. Det er selvfølgelig også vigtigt at vi ikke kun fokuserer på Mærsk, der er andre store.

– Ingen tvivl om at det vi gør i det her spil er at orientere om vores fagforeninger. I flere lande, f.eks Columbia og Costa Rica, Peru har vi hjulpet med at indgå overenskomster. Vi har været med til at flytte nogen ting, det er der ingen tvivl om.

USA’s og den ekstreme liberalismes indflydelse i Latinamerika

– I Latinamerika er alt lovgivningsmæssigt. Bl.a. i Columbia var der lavet udkast til overenskomst, men det skal vedtages i parlamentet, og de havde kun 8 måneder indtil der var valg. Hen over en nat kan der være en ny regering og et nyt styre. Det er vigtigt at få alt detaljeret vedtaget, så det trods alt bliver sværere at få fjernet. Trump kom f.eks. allerede den første nat med et dekret om at alle indrømmelser der var lavet overfor Cuba blev trukket tilbage. Det er det man kalder verden bedste demokrati – vor herre bevares!

– Derovre kan du ikke holde fagforeningen upolitisk, det er politikere der skal vedtage de forslag der kommer. Ligesom 21 lande i EU nu har politisk vedtaget mindsteløn. Der kan være lokalaftaler, men de store rammer om overenskomsterne de bliver lavet politisk. USA vil sørge for at det bliver superliberalister der sidder ved bordenden. Arbejdsgiverne, også Mærsk foretrækker logisk at få arbejdskraften billigere.

Kpnet: Møder I meget modstand fra Mærsk?

– De er jo jordens flinkeste mennesker at besøge, de giver os også ret i nogen ting og har også ageret ud fra noget af det. Bl.a fjernet en leder ud fra vores oplysninger i Buenaventura i Colombia og de har taget til sig at de skal holde flere møder, at dialog er bedre end diktatur. De lytter, men de har det med at når vi vender ryggen til, så sker der noget andet. Der bygger vi et godt netværk op, så vi bliver løbende orienteret. Det er ikke længere tid siden end i lørdags, hvor vi blev bedt om at lave en udtalelse og en lille video til en dockers day i Peru og det gjorde vi så. Filosofien er, at Mærsk skal vide at de der dumme danskere, de er med hele tiden. Mærsk er lige så røget som de andre er spegede, men det hjælper trods alt.

Et klip fra solidaritetsgruppens rapport fra Mærsk konferencen i 2024 afholdt i Guatemala giver et indblik i nogle af de problemer havnearbejderne står overfor:

”Så var det ellers formanden Rigoberto fra SINTRAAMP, som tog over og fortalte om situationen

på havnen, om at der desværre var manglende dialog og der var en konstant manipulering fra APMs HR, som ofte var truende. Det var også vanskeligt at avancere, hvis man var medlem fagforeningen (det har vi hørt før) og samtidig opleves at de faglig aktive får det dårligste arbejde.

Selvom der egentlig er en aftale/mål om at fastansætte og minimere antallet af løsarbejdere, så er det ikke sket. Som begrundelse bruges at havnen skal stabilisere sig. Også på APM-terminalen i San José er der en såkaldt parallel organisering i en personaleforening, som får samme rettigheder som i overenskomsten. Det er problematisk for fagforeningens organisering. Mange er bange for at blive organiseret i fagforeningen på grund af mulighed for disciplinær forfølgelse (advarsler og afsked). Rigoberto har faktisk et fromt ønske om at få fremmet dialogen – men hidtil har den nye direktør Hartmut Goeritz ikke villet mødes med fagforeningen. Virksomheden bruger en ekstern advokat til de aftalte dialogmøder sammen med HR-repræsentanten Mayra, som decideret nævnes hele tiden som den der udfordrer samarbejdet.”